Rulleskøjteskurken kører solo
Harley Quinn indtager scenen alene i en film, der desvaerre er flottere, end den er rigtig god.
at den nye film om Harley Quinn – bedst kendt som rulleskøjtende Jokerpåhaeng – og hendes hårdtslående girl squad havde vaeret bedre. Gerne meget bedre. Men Cathy Yans ”Birds of Prey” med den knudrede undertitel ”And The Fantabulous Emancipatens tion of One Harley Quinn” er desvaerre endt som flot actionkoreografi haengende på et meget tyndt skelet bestående af lige dele tyndt plot, karikaturtegnede figurer og et lige lovlig frit fortolket Gotham.
Harley Quinn (en som altid uhyre veloplagt Margot Robbie) flyver solo efter endegyldigt at have brudt med Jokeren, som vi aldrig ser i filmen. Det er der sikkert alle mulige grunde til – og den vaegtigste er formentlig, at det ville have gjort filmen til en mere klassisk han-hunfortaelling – men Jokeren (der skulle vaere spillet af Jared Leto) er alligevel så massivt til stede gennem sit fravaer, at han lige så vel kunne vaere inkluderet. Det er også maerkeligt med et Gotham City, der i den grad ignorerer både Batman (kun Harleys hyaene har allernådigst fået lov til at hedde Bruce) og hans aerkerival.
I stedet har kriminaliteGid,
ACTION
lyssky hovedstad fået en ny bandit, den mafiøse Romy (Ewan McGregor), der går under daeknavnet Black Mask. Men hverken han eller nogen anden af Gothams skurke tør røre Jokerens dame, så Harley, der ellers i sine konstante branderter laver ballade nok, er fredet. Indtil det kommer frem, at hun og Jokeren ikke laengere er sammen, og så bryder kaos løs.
Selv om Harley Quinn-figuren (på engelsk er en ”harlequin” en harlekin, der er en tjener, der er sat i verden for at tjene sin herre – en pointe, som filmen godt kunne have fået mere ud af) er både infam og udspekuleret, så virker det alligevel, som om Yan har haft besvaer med at gøre hende interessant nok til at baere en hel film. Ifølge DC Comics-mytologien mødte hun Joke