Vestas-finansdirektør: Vi holder speederen i bund
Vestas’ forretning kører på højtryk, men presset for at levere til et rødglødende marked går ud over indtjeningen. Der er dog ingen planer om at skrue ned, fortaeller finansdirektør Marika Fredriksson.
Vindmøllekoncernen Vestas vokser i rekordtempo, men evnen til at tjene penge bevaeger sig den forkerte vej.
Det fremgår af Vestas’ årsregnskab, der blev offentliggjort onsdag.
Mens salget sidste år tordnede frem med 20 pct. til 91 mia. kr., er indtjeningen gået frem med mere beskedne 5 pct. til 7,5 mia. kr. Ifølge finansdirektør Marika Fredriksson haenger det bl.a. sammen med, at Vestas’ ledelse er ved at geare forretningen til en højere kadence.
»Vi vokser, og selvfølgelig prøver vi at få mest muligt ud af den vaekst. Vi vokser med et stabilt prisbillede, så vi har gjort det godt der. Men vi installerer også ny kapacitet, laver flere investeringer og introducerer nye produkter, og vi outsourcer også mere. Alt det, og så påvirkningen af logistikken, vil have en effekt,« siger Marika Fredriksson.
Hun har et meget klart svar på, om koncernen kunne have lyst til at skrue lidt ned for tempoet for at pleje indtjeningsevnen.
»Nej. Vi har vaeret meget stringente i forhold til lønsomhed og priser, og vi tager ikke alt, hvad vi kan få. Vi tager de aftaler, hvor vi kan tjene penge,« lyder det fra Vestas’ svenske finansdirektør.
Tredje år med tilbagegang
Vestas’ overskudsgrad, der studeres med lup af investorer og analytikere, faldt i 2019 til 8,3 pct., det tredje år i traek med tilbagegang. Vindmøllekoncernen bevaeger sig dermed laengere og laengere vaek fra sit langsigtede mål om en overskudsgrad på 10 pct. Heller ikke i 2020 bliver målet nået, for her venter Vestas 7-9 pct. Men det er ikke en stor bekymring i ledelsen.
»Vi har ikke fastlagt et år for at nå de 10 pct., men det er så hurtigt som muligt. Det er let at sige, men det er det, vi kører mod. Vi gearer selskabet op til et meget højt niveau, og så snart vi har gjort det og vist, at vi kan gøre det på en god måde, des hurtigere når du endnu bedre resultater end i dag,« siger Marika Fredriksson.
Vestas er også blevet ramt af handelskrigen mellem USA og Kina, der har lagt toldsatser på de produkter, Vestas får produceret i Kina, og som skal leveres til USA. Derfor har Vestas måttet aendre planer i forhold til produktion og transport, og det har kostet mange penge.
»Det er svaert at vokse så meget, som vi gør, og stadig have en så fejlfri eksekvering som muligt. Der vil vaere skaeverter,« Fredriksson. siger
Marika
Tempoet holdes oppe
Vestas forventer at løfte omsaetningen med mellem 15 og 24 pct. til 105-112 mia. kr. i 2020. Det er mere end analytikernes estimater, der lå på en omsaetning på 103 mia. kr., og det har onsdag hjulpet aktiekursen til en solid stigning.
Analytiker Frans Høyer fra Handelsbanken mener, det giver god mening for Vestas at holde tempoet oppe.
»Hvis den her aktie skal vaere de penge vaerd, den står i i dag, skal de vokse. Vestas kan se en nedgang i USA-akti
viteten foran sig på et tidspunkt, og derfor kører selskabet med en kapacitetsudnyttelse, man egentlig kan sige, er alt for høj. Så har de nye produkter, og så er der tarifferne mellem USA og Kina, som gør, at de får en masse ekstra logistikomkostninger osv. Og det er vel på den anden side af de aendringer af produktionen, som er i gang, og de nye produkter, at man skal få en margin på 10 pct. plus,« siger Frans Høyer.
Vestas-aktien steg 34 pct. sidste år og er efter et nyt hop onsdag steget ca. 10 pct. i år.
»Jeg synes, at det er relativt konsistent i forhold til det, de har meldt ud. Når man så tager nogle eksterne, uforudsigelige forhold i betragtning, haenger det stadig nogenlunde sammen,« siger Frans Høyer om regnskabet.
Vestas er solidt placeret som en af hovedleverandørerne til en voldsom global omlaegning af energiproduktionen. Analysefirmaet Bloomberg New Energy Finance vurderer, at der frem til 2050 vil blive investeret 90 bio. kr. i baeredygtig energi, og at 36 bio. vil gå til vindenergi. Vindmøller ventes at stå for 26 pct. af verdens energiproduktion i 2050 mod 5 pct. i dag.