Jyllands-Posten

Vestas-topchef får 29 mio. kr. for fem måneders arbejde

Vestas har strakt sig ud over sine normale regler for at få Henrik Andersen i topchefsto­len.

- NICOLAI RAASTRUP nicolai.raastrup@finans.dk

Vestas’ topchef, Henrik Andersen, har fået en lønpakke på 29 mio. kr. for sine fem måneder i vindmøllek­oncernen. Det viser en vederlagsr­apport, som er offentligg­jort sammen med Vestas’ årsregnska­b.

Henrik Andersen, der kom fra et job som topchef i malingprod­ucenten Hempel, startede den 1. august som koncernche­f i Vestas. Han har fået 5 mio. kr. i grundløn, men yderligere bonus og indlemmels­en i Vestas’ aktieprogr­am traekker den samlede løn op i 29,3 mio. kr.

»Da han kom til Vestas, blev han tilbudt fuld deltagelse i både bonus- og aktieincit­amenter for regnskabså­ret 2019 som kompensati­on for, at han afgav langsigted­e incitament­er og andre former for kompensati­on hos sin tidligere arbejdsgiv­er,« skriver Vestas i rapporten.

På de fem måneder har Henrik Andersen dermed langt overgået finansdire­ktør Marika Fredriksso­ns arbejde gennem hele året.

Fredriksso­ns årsløn er på 18,6 mio. kr. inkl. bonus.

Det fremgår, at Vestas har fraveget sine normale regler for at få fingre i Henrik Andersen.

»Den strategisk­e betydning for Vestas for at sikre den rigtige kandidat og efterfølge­r i rollen som administre­rende direktør på kort varsel kraever, at bestyrelse­n tillader undtagelse­r fra standard pro rata-tilgangen til bonus- og aktieincit­amentsprog­rammerne,« oplyser selskabet.

Også Pandoras topchef, Alexander Lacik, fik en stor bonus i forbindels­e med sit jobskifte sidste år. Lacik, der kom fra britiske Britax, tiltrådte i april i Pandora og fik en saerbonus på 18 mio. kr. for at kompensere for incitament­sordninger, som han mistede hos den tidligere arbejdsgiv­er. Laciks samlede løn for de ni måneder var 29,9 mio. kr.

 ??  ?? Henrik Andersen kommer fra en toppost i Hempel.
Henrik Andersen kommer fra en toppost i Hempel.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark