Bagsvaerds børsdarling tilbage til fordums styrke

Novo Nordisk har genskabt vaeksten i forretningen efter et par svaere år. Trods forsigtige forventninger tegner fremtiden nu igen lys.

Resultaterne er gode, forskningen tegner lovende, og det er reelt kun udefrakommende faktorer, som ser ud til at kunne stikke en kaep i hjulet på Novo Nordisks genfundne vaekstmaskine.

Efter at have stået stille i tre år er omsaetningen nu endelig kommet op i gear, og intet tyder på, at de kommende år bliver anderledes.

»2019 var et meget tilfredsstillende år for Novo Nordisk,« siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk.

Han og resten af Novo Nordisk kunne fremlaegge et årsregnskab, der viste en vaekst på 6 pct. i omsaetningen til 122 mia. kr. og et overskud efter skat på 39 mia. kr.

»Novo Nordisk har den bedste portefølje inden for GLP-1-markedet, der er det mest attraktive overhovedet inden for behandling af diabetes. Det lover godt for fremtiden,« siger Jannick Lindegaard Denholt, medicinalanalytiker i ABG Sundal Collier.

Den portefølje består af storsaellerterne Victoza og Ozempic, ligesom Novo Nordisk for nylig har sendt diabetespillen Rybelsus på markedet. Sidstnaevnte forventes at blive det bedst saelgende laegemiddel i Novo Nordisks historie. Midlerne har den store fordel, at de modsat insulin fører til vaegttab hos patienterne.

Trods den staerke fremgang er Novo Nordisk forholdsvis konservativ med forventningerne til 2020, der ”blot” lyder på en vaekst i niveauet 3-6 pct. Endnu lavere lyder forventningen i forhold til driftsresultatet på 1-5 pct.

»Novo Nordisk kunne sagtens tjene mere på driften, men jeg vil hellere se, at de geninvesterer en del af pengene i forsøget på at skabe endnu større vaerdi på laengere sigt, og det gør de. Det er for mig at se positivt,« siger Jannick Lindegaard Denholt.

Den store joker

Udmeldingerne afspejler saerligt en usikkerhed om, hvor det amerikanske medicinmarked, der er verdens vigtigste, egentlig bevaeger sig hen.

Novo Nordisk selv forventer en nogenlunde flad udvikling, mens markedet er mere optimistisk.

Den store joker i det spil er mulig politisk regulering, der potentielt kan få enorm indflydelse.

Indtil videre har der vaeret bragt et hav af forslag på bordet fra Republikanerne, mens Demokraterne med saerligt Bernie Sanders i spidsen meget gerne så endnu mere vidtgående forslag.

»Det er rigtig svaert at forudsige, hvad der kommer til at ske. Alle muligheder har vaeret på bordet, og der er blevet regnet på det. Når man så regner på det, stopper det lidt, fordi de, man troede var the bad guys, faktisk betaler rigtig store rabatter og finansierer dyr medicin inden for f.eks. kraeftbehandling,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Faelles for de mange forslag er ambitionen om at få prisen på medicin ned.

Problemet er, at det amerikanske system er en så kompliceret størrelse, at stort set ethvert løsningsforslag blot bidrager til nye udfordringer.

Saerligt fordi systemets aktører, der taeller alt fra indkøbsorganisationer til apoteker, mellemmaend, medicinalselskaber og offentlige sygekasser er hvirvlet sammen på kryds og tvaers.

»Der er også et scenarie, der hedder, at der ikke bliver gennemført ret meget,« siger Lars Fruergaard Jørgensen og hiver et dugfriskt eksempel frem.

»Trump prøvede i aftes at italesaette, at han allerede var lykkedes med at få reduceret prisstigninger og andre ting.

Han prøver også at italesaette, at han allerede har vaeret en succes, hvilket måske kan skyldes, at det faktisk er ret svaert at reformere et privat marked, hvor der også er regulering,« siger Novo Nordisk-direktøren.

Indtil videre har en af de eneste aendringer reelt vaeret det såkaldte ”Donut Hole”, der kort fortalt handler om Medicare Part D, som er en offentligt finansieret sundhedsordning, der daekker personer over 65 år samt personer med en raekke forskellige handicaps.

Her har Novo Nordisk og andre medicinalselskaber skullet daekke patientens udgifter med 70 pct. i stedet for 50 pct. Noget, der kostede Novo Nordisk ca. 2 mia. kr. i 2019.

På det seneste har der vaeret spekuleret i, om der kommer nye aendringer af Medicare part D, der måske allerede kan traede i kraft til maj, men indtil videre virker der stadig forholdsvis langt til noget konkret.

»Jeg tror, at strukturen er mere fastlåst, end man lige forestiller sig,« siger Lars Fruergaard Jørgensen om det amerikanske medicinsystem på et generelt plan.

Alt lagt sammen, og usikkerheden til trods, ser Jannick Lindegaard Denholt positivt på fremtiden for Novo Nordisk.

»Generelt ser det rigtig fornuftigt ud over hele linjen. Jeg bider dog alligevel maerke i den høje vaekst i Europa. Der er altså ikke ret mange medicinalselskaber, som klarer sig så godt i Europa, senest med en vaekst på 10 pct. i 4. kvartal,« siger han.