Juraprofessorer afviser usaglighed om Rolighedsvej

Politikerne kan som udgangspunkt altid aendre en lokalplan, siger to juraprofessorer i sagen om en omstridt ny lokalplan for Rolighedsvej i Risskov. Forvaltningschef giver Aarhus Kommunes begrundelse for en ny lokalplan.

Ret kritikken mod politikerne – ikke juristerne.

Sådan lyder meldingen fra to professorer i jura i sagen om den omstridte byggeplan på Rolighedsvej i Risskov.

En lang raekke beboere er utilfredse med byggeplanen, og de har bl.a. anført, at det er i strid med loven, når kommunen laegger op til at vedtage en nye lokalplan for området, hvor der tillades udstykning, når det i den gaeldende lokalplan fra 2017 ikke er tilladt. Kritikken er, at kommunen ikke har fremlagt saglige begrundelser for aendringen.

Men den kritik afviser Søren Højgaard Mørup, professor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet:

»Som udgangspunkt kan man altid aendre en lokalplan, hvis man som kommune får en god idé til at udvikle et område. Om det er en god idé, er en anden diskussion, men det er grundlaeggende en politisk og ikke en juridisk diskussion,« siger han og fortsaetter:

»Der skal vaere saglige hensyn til at aendre en lokalplan, men det er der meget brede rammer for i planloven. Så hvis byrådet mener, at man har fået en god idé til at udvikle et område, kan man som udgangspunkt beslutte det. Hvis man f.eks. argumenterer med, at en ny lokalplan vil forskønne et område, så er det som udgangspunkt en saglig begrundelse,« siger han. Søren Højgaard Mørup henviser derfor naboerne til at rette skytset mod politikerne – og ikke juristerne:

»Naboerne kan synes, det er maerkeligt, at man aendrer en lokalplan fra 2017, men planloven er ikke til hinder for det. Det helt klare udgangspunkt er, at en lokalplan kan laves om, hvis man vil noget andet, så hvis naboerne er utilfredse, må de stille kritiske spørgsmål til politikerne,« siger han.

Bredt spektrum

Peter Pagh, professor i jura ved Københavns Universitet, er på linje med Aarhus-professoren:

»Man kan lave lokalplaner om hele tiden, og man er ikke tidsmaessigt bundet af en lokalplan, så den ikke kan aendres. Der skal vaere planmaessige hensyn for at lave en ny lokalplan, og hvis man ønsker at anvende området på en bestemt måde, så er det en planmaessig begrundelse. Det går ikke, hvis kommunen f.eks. vil bruge planen til at tjene penge eller varetage formål, som ikke er indenfor planloven, men indenfor planloven er der et meget bredt spektrum for begrundelser,« siger han.

Spørger man til begrundelserne hos Aarhus Kommune, er svaret fra Lone Dannerby Paulsen, fungerende forvaltningschef i Teknik og Miljø:

»Begrundelsen for at lave en ny lokalplan er beskrevet i indstillingen. Det er en vurdering af, hvilke muligheder der ligger i kommuneplanen, nemlig at man åbner for at udstykke grunde med en minimumstørrelse på 700 kvm, og det er vi ikke i strid med,«

Man kan lave lokalplaner om hele tiden. PETER PAGH, PROFESSOR I JURA VED KØBENHAVNS UNIVERSITET