Hvorfor kører stjernerytterne pludselig rundt i Saudi-Arabien?
Mens saudierne tilsyneladende jagter et bedre image og større idraetspolitisk indflydelse, har både menneskerettighedsgrupper og en sportsdirektør indvendinger mod et nyt, prestigefyldt cykelløb.
Det kan umiddelbart se lidt maerkeligt ud.
Farvestrålende cykelryttere, der suser gennem det golde ørkenlandskab og forbi gloende dromedarer. En rutineret sportsdirektør, der kaster én af storholdets drikkedunke ud til tilskuerne for at give dem en eftertragtet souvenir, uden at det skaber nogen reaktion.
»I Spanien eller Colombia ville der vaere 20 mennesker, der kastede sig over sådan en dunk, men sådan er det ikke i Mellemøsten. Befolkningen er ikke rigtig med i det, og der er nok et stykke vej, inden cykling bliver en folkelig sport i det område,« siger Brian Holm, sportsdirektør for Deceuninck-Quick Step.
Ikke desto mindre kan Saudi-Arabien i denne uge afvikle et prestigefyldt cykelløb i samarbejde med ASO, der også står bag Tour de France. Saudi Tour har fået status lige under de største løb og har besøg af nogle af verdens bedste hold.
Kritik og undren
Løbet er dog også blevet kritiseret af menneskerettighedsgrupper, der ser det som et forsøg på at fjerne fokus fra brud på menneskerettigheder i landet. Andre har undret sig over, hvorfor stjerneryttere som Mark Cavendish og den tidligere Flandern Rundt-vinder Niki Terpstra skal køre rundt i et land uden nogen form for cykelhistorie.
Og hvorfor er cykling pludselig blevet interessant for Saudi-Arabien?
»Hvis man kan lave et løb, der er tilstraekkelig attraktivt for tv-stationer og de store cykelhold, kan man over en årraekke begynde at omsaette det til idraetspolitisk indflydelse. Saudierne har set, hvordan Qatar har haft stort held med at lave massive investeringer i eliteidraet, der har skaffet dem en fremtraedende position i international idraet – trods al debat om slavehandel og brud på menneskerettigheder,« siger Jens Sejer Andersen, international chef i organisationen Play the
Game, der arbejder for at højne de etiske standarder samt fremme demokrati og åbenhed i international idraet.
Tidligere har Qatar, Oman og Abu Dhabi arrangeret lignende løb, og UAE Tour har endda opnået status som Worldtour-løb. Samtidig har Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater involveret sig i hver sit Worldtour-hold, der også stiller op til Saudi Tour.
»Den slags investeringer bliver brugt til at forsøge at give landene et positivt image. Hvis man f.eks. bliver associeret med Tour de France, bliver man en fremtraedende del af noget, som folk har et positivt forhold til i forvejen. Måske spiller det også ind, at cykelsporten set fra en klimasynsvinkel er en politisk korrekt sport, og et olieproducerende land kan have interesse i at få del i det image,« siger Jens Sejer Andersen.
»Der halshugger de folk«
Brian Holm har tidligere vaeret med til flere løb i Mellemøsten, og han er aldrig rigtig blevet fan.
»Når man kommer med noget nyt, skal det altid have en chance, inden man tager de alt for kritiske briller på,« tilføjer han om Saudi Tour. Men:
»I Europa og Sydamerika er der noget historie omkring har ikke valgt at placere løbet der. Jeg tror ikke, at rytterne taenker så meget over den politiske situation i det land, de kører i – de er fokuserede på at udføre deres arbejde. Men vi kørte engang gennem et land, hvor en rytter pegede ind på en bygning og sagde, at »derinde halshugger de folk«. Så det ligger nok lidt under overfladen hos nogle af dem,« siger Brian Holm.
Flere penge til cyklingen
Mens Brian Holm har svaert ved at se, at Mellemøsten skal få en afgørende rolle i cykelsportens hierarki, mener Jens Sejer Andersen, at investeringerne gennem bl.a. cykelhold som Bahrain-McLaren og UAE Team kan påvirke cykelsportens fremtid – også ud over rytternes møde med dromedarer og et goldt ørkenlandskab.
»Cykelsporten vil formentlig mest af alt glaede sig over, at der kommer flere penge til. Men som med alle andre investeringer er der risiko for, at den sportslige balance bliver rystet, og at konkurrencerne bliver for forudsigelige,« siger han, inden han slår fast, at »det er for tidligt at sige, hvad det vil betyde for sportens fremtid, at stater som Saudi-Arabien er blevet interesserede i at investere i sporten«.