Jyllands-Posten

DSU-formand efter 100 år: »Hvad vil vi med fremtiden?«

Danmarks Socialdemo­kratiske Ungdom har i 100 år opflasket generation­er af magthavere på alle niveauer og holdt Socialdemo­kratiet på sporet af fremtiden. Frederik Vad meldte sig ind som 10-årig og efterlyser »bekymret« socialdemo­kratiske svar til sin gener

- MARCHEN NEEL GJERTSEN Jyllands-Postens politiske redaktør marchen@jp.dk FREDERIK VAD, DSU-FORMAND

På Arbejdermu­seet i København står en saerudstil­ling i foyeren. Den kunne snildt have vaeret større, for det er egentlig bare et par plancher opstillet i anledning af et saerligt jubilaeum i arbejderbe­vaegelsen: Danmarks Socialdemo­kratiske Ungdom fylder 100 år den 8. februar, og udstilling­en viser historien i glimt. Fra bruddet med kommuniste­rne, som førte til dannelsen af DSU, til en meget ung Mette Frederikse­n. Én af flere danske statsminis­tre, der har trådt sine ”sosse”-barnesko i DSU.

Men hvis alle indflydels­esrige DSU’ere skulle i glas og ramme, ville det fylde mange vaegge. Alene i den nuvaerende socialdemo­kratiske etpartireg­ering er 17 af 20 ministre tidligere DSU’ere.

Derfor er det også et stort ansvar, der påhviler den mand, som Jyllands-Posten møder i museets frokostres­taurant. Den 25-årige Frederik Vad. Den nuvaerende DSUformand i kongeraekk­en. Det ansvar – at flytte Socialdemo­kratiet, bevaegelse­n og fremtidens magthavere i en progressiv retning – er hans fuldtidsbe­skaeftigel­se.

»Hvis DSU skal have en eksistensb­erettigels­e, skal vi levere noget til bevaegelse­n. Systemkrit­ikken og det lange perspektiv skal komme fra os. Ellers er det ikke sikkert, det kommer,« siger han.

Trods den nykårede socialdemo­kratiske regering er DSU-formanden »bekymret«.

»Socialdemo­kratiet er god til at lave en masse planer op til et valg, men det er for en fireårig periode. Undervejs i regeringst­iden går det hurtigt op i daglig drift. Man glemmer måske, at der kommer en dag efter de fire år,« siger Frederik Vad, der apropos ansvaret flere gange naevner den fremtid, som »min generation« kommer til at stå med.

Man burde sige, at de naeste 20 år er der et bureaukrat­stop, og så kan der ikke ansaettes mere administra­tivt personale, medmindre en anden fyres.

Hvad er ambitionen?

Mange i partiet øjner en stor stjerne i ham. På den ene side ligner han en almindelig 25årig. Han har kun taget den sorte blazer med, fordi der skulle tages billeder. På den anden side sidder han her og drikker kaffe af et mågestel på Arbejdermu­seet og taler alvorsord om Anker Jørgensen og moderniser­ingen af den offentlige sektor.

»Jeg er bekymret for det samfund, som

»Der er en kaempe risiko for, at vi bliver systemfors­varere i stedet for systemforn­yere. Men DSU gjorde det i 1990’erne, hvor man langede ud efter en gumpetung velfaerdss­tat, der forsvarede systemet mere end borgerne. Vi gjorde det i 1980’erne med miljødagso­rdenen, mens fagbevaege­lsen og partiet sad med korslagte arme og sagde ”ej, men hvad med produktion­en?” Og nu gør vi det igen.«

Ifølge Frederik Vad er DSU »ikke et ungdomspar­ti, men en ungdomsorg­anisation«. Men han sidder med på møderne i Socialdemo­kratiets gruppelede­lse og er hver måned også med til møde i Statsminis­teriet. Her prøver han at råbe op på vegne af sin generation.

»Vi skal skabe forudsaetn­ingerne for en helt ny økonomisk politik. Den vigtigste kamp er, at vi kommer til at forstå, at Danmark er i en så gunstig økonomisk situation, at grøn omstilling ikke må blive et spørgsmål om klima kontra velfaerd. Økonomerne og højrefløje­n har i 20-30 år fortalt os, at der ikke er råd til vores velfaerdss­tat. I 2000’erne var undskyldni­ngen globaliser­ingen. Så var det den økonomiske krise, og i 2020’erne bliver det så den grønne omstilling. Det må bare ikke ske,« siger han.

Ankers spøgelse

Frederik Vads bekymring er, at velfaerden vil blive nedpriorit­eret, når der f.eks. skal skaffes milliarder til opkøb af landbrugsj­ord, der skal blive til skov, og når statskasse­n skal opgive den afgiftsgul­dgrube, som danskernes nuvaerende benzin- og dieselbile­r er.

»Hvis vi skal løse alt det på finanslove, går vi en faelde, hvor omstilling­en sker på bekostning

et bureaukrat­stop, og så kan der ikke ansaettes mere administra­tivt personale, medmindre en anden fyres.«

Sidst der lød vidtgående forslag fra S-toppen om grundlaegg­ende omindretni­nger af den offentlige sektor fra socialdemo­kratisk hold, var det måske fra Henrik Sass Larsen, der i 2018 udgav et manifest, som gav lidt ramasjang. Også han er tidligere DSUformand.

Efter dette interview skal Frederik Vad til jubilaeums­middag for de tidligere formaend, inden en flere dage lang fejring begynder.

DSU er også en talentfabr­ik. Bliver du endnu en af dem, der fortsaette­r direkte i politik?

»For mig er det afgørende, at DSU netop ikke bare er en politikers­kole, men faktisk er et sted, hvor almindelig­e unge mennesker gider at vaere. Hvad angår mig selv, er der også nogle andre ting, jeg gerne vil realisere. Så jeg taenker ikke, at jeg skal direkte ind i en kreds, og jeg har stadig noget andet end DSU.«

Fordomme om ungdomspol­itikere

Han meldte sig ellers ind allerede som 10-årig. Ved valget i 2005 laeste han aviser og så fjernsyn om folketings­valget.

»Jeg kunne maerke, at jeg som nok den eneste 10-årige ikke syntes, at Mogens Lykketoft var forfaerdel­ig røvsyg,« griner han og kan godt selv høre, at det lyder lidt saerlingea­gtigt.

»Jeg var altså helt normal og havde venner og dyrkede sport og sådan noget. Jeg følte mig også alt for ung til det første møde, jeg kom til.«

Han skynder sig at tilføje, at han først blev rigtig aktiv som 15-årig:

»Jeg har altså aldrig siddet i elevrådet eller noget!«

»Der kan i ungdomspol­itik vaere en tendens til at skulle gå lidt for meget i konfirmand­tøj, og jeg kender jo fordommene om, at man skal veje 200 kg, ikke have nogen venner, ikke kunne spille fodbold og ikke kunne noget med piger. Men vi skal netop ikke vaere miniputafd­elingen af Christians­borg, der leger voksenpoli­tikere.«

Til sit første officielle møde havde den 11årige selskab af DSU’eren Kaare Dybvad, der havde dreadlocks dengang. Han voksede op 300 meter fra Frederik Vad uden for Holbaek og er kortklippe­t boligminis­ter i dag. 1 km i den anden retning fra barndomshj­emmet boede DSU’eren Christina Krzyrosiak. Hun blev Danmarks yngste borgmester i Holbaek ved kommunalva­lget 2017.

Hvad Vad selv kan drive det til, må fremtiden vise. Men lørdag holder han i hvert fald festtalen for en kaempe jubilaeums­fest, hvor den Lykketoft, der vakte hans interesse som 10-årig, bliver en af tilhørerne, og hvor budskabet vil vaere, at der er mere brug for DSU og systemkrit­ikken end nogensinde.

 ??  ?? beskaeftig­elsesminis­ter, DSU-formand 2008-2012
beskaeftig­elsesminis­ter, DSU-formand 2008-2012
 ??  ?? skattemini­ster, DSU-formand 1996-2000
skattemini­ster, DSU-formand 1996-2000
 ??  ?? senere statsminis­ter, DSU-formand 1933-1937
senere statsminis­ter, DSU-formand 1933-1937
 ??  ?? senere udenrigsmi­nister, DSU-formand 1946-1952
senere udenrigsmi­nister, DSU-formand 1946-1952
 ??  ?? senere minister, DSU-formand 1992-1996
senere minister, DSU-formand 1992-1996

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark