Saudiske kvinders nyvundne rejsefrihed bliver undergravet af islamiske love
Saudi-Arabien har givet kvinder større frihed til at rejse frit. Men de nye reformer kan nemt omgås ved hjaelp af islamiske love, som stadig giver maend rig mulighed for at fastholde kontrollen.
Det blev hyldet som et historisk fremskridt, da SaudiArabien i august sidste år tillod kvinder over 21 år at få udstedt deres eget pas og gav dem lov at rejse frit uden forudgående skriftlig tilladelse fra deres vaerge.
Reformerne blev set som et tiltag for ligestilling og som en svaekkelse af det forkaetrede vaergesystem, som pålaegger alle piger og kvinder i Saudi-Arabien uanset alder at vaere underlagt en mandlig vaerge, typisk deres far eller aegtefaelle. Men nu advarer eksperter om, at Saudi-Arabiens islamiske lovkompleks stadig gør det nemt for vaergerne at forhindre kvinder i at rejse.
For selv om en vaerge ikke laengere kan forhindre kvinder i at få et pas, har man stadig ikke afskaffet det såkaldte taghayub-koncept, som betyder ”fravaer”, og som laenge er blevet brugt til at forhindre kvinder i at forlade deres hjem uden vaergens tilladelse.
»Hvis en kvinde vil rejse imod sin vaerges vilje, kan vaergen gå til domstolene og få hende arresteret for taghayub,« siger Adam Coogle fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.
Ulovlig ulydighed
Hvis hun er ugift, kan domstolene desuden gøre brug af endnu et islamisk lovbegreb, nemlig ”ulydighed imod foraeldrene”. Og uanset om kvinden er over 21 år, kan hun blive tvunget hjem til familien eller sat i faengsel.
»Vi risikerer, at reformerne vil blive undermineret af retssystemet, som ikke er blevet reformeret, og som giver alt for meget magt til de enkelte dommere, der i princippet kan bruge islamisk lov, som de vil,« siger Adam Coogle.
I 2018 anbefalede medlemmerne af det rådgivende saudiske Shura-råd, at justitsministeriet ikke laengere skal acceptere taghayub-sager. Det skete som et led i bestraebelserne på en langsom afvikling af vaergesystemet. Men forslaget er indtil videre blevet ignoreret.
Kronprins vil reformere
Saudi-Arabien er et monarki, som styres i overensstemmelse med en streng fortolkning af sharia-loven. Men kronprins Mohamed bin Salman, kongedømmets de facto-hersker, ønsker angiveligt at gøre sig fri af ”wahabismen”, en restriktiv og dybt reaktionaer retning inden for islam, som kongehuset altid har vaeret knyttet til.
Siden han blev kronprins i 2015, har han promoveret sig selv som reformator og som skaberen af en moderne saudisk stat, og det seneste halvandet år har han ivaerksat en raekke bemaerkelsesvaerdige reformer. Kvinder har fået lov til at køre bil og fået adgang til sportsbegivenheder. De strenge regler om kønsadskillelse på offentlige steder er blevet slaekket. Der er åbnet biografer for første gang i 35 år, og for nylig kunne man sågar overvaere to professionelle, kvindelige fribrydere tage livtag på King Fahd Stadion i Riyadh.
At kvinder nu også kan få eget pas og rejse frit uden forudgående tilladelse fra deres vaerge, er blot det seneste tiltag.
Men det har langtfra betydet, at saudiske maends gennemgribende kontrol over kvindernes liv er blevet brudt. Kvinder skal stadig have en vaerge og kan eksempelvis ikke gifte sig uden hans tilladelse.
Unge kvinder, der flygter fra mishandling i hjemmet, risikerer stadig at havne på faengselslignede krisecentre, også selv om de har deres eget pas og nu har lov at rejse frit. Og den eneste måde, de kan slippe ud på, er ved at vende hjem til den familie, der mishandlede dem – eller ved at gifte sig.
Faengselslignende centre
To unge kvinder fortalte for nylig nyhedsbureauet AFP, at de var spaerret inde i et år på et krisecenter, fordi de flygtede hjemmefra. De blev overvåget døgnet rundt via kameraer i deres celler og holdt isoleret fra omverdenen, og de fortaeller om fysisk afstraffelse af de indsatte med bl.a. piskning.
Et dokument fra krisecenteret, som AFP har set, beskriver den ene af kvinderne som »oprørsk« og »frustreret« og haevder, at hun forsøger at svaerte sin families omdømme til.
Da kvindernes familie som straf naegtede dem at vende hjem, blev de overført til et såkaldt ”gaestfrihedshjem”, som de beskriver som et mørkt sted fyldt med deprimerede kvinder, der havde vaeret spaerret inde i årevis.
»Nogle venter i årevis på, at der er én, der vil gifte sig med dem. Og maend henvender sig til disse centre med specifikke ønsker om eksempelvis at få en høj kvinde,« fortalte Sarah Bigum fra Human Rights Watch til AFP.
Afledningsmanøvre
Kritikere haevder, at de øgede frihedsrettigheder til kvinder først og fremmest handler om at aflede opmaerksomheden fra Saudi-Arabiens grove overtraedelser af menneskerettighederne.
En raekke prominente kvinderettighedsforkaempere sidder stadig faengslet for at have kaempet for de reformer, kronprins Mohamed bin Salman nu tager aeren for. Og siden likvideringen af journalisten Jamal Khashoggi og parteringen af hans lig på det saudiske konsulat i Istanbul i 2018 har kongedømmet haft saerligt travlt med at rette op på sit omdømme.
Reformerne i sig selv er imidlertid både reelle og vigtige, mener Adam Coogle.
»Men der mangler meget endnu for at få dem implementeret, og det kraever meget mere at forhindre diskrimineringen af kvinder. Noget af det vigtigste er en reform af det juridiske system, så vaergerne ikke laengere kan bruge domstolene til at fastholde kontrollen over kvinderne,« siger han.
Hvis en kvinde vil rejse imod sin vaerges vilje, kan han gå til domstolene og få hende arresteret for taghayub. ADAM COOGLE, HUMAN RIGHTS WATCH