Jyllands-Posten

IRA-parti kan blive kongemager ved irsk valg

Holder meningsmål­ingerne, får Sinn Féin et fint valg lørdag i Irland. Premiermin­ister Leo Varadkar er i dybe vanskeligh­eder.

- CARSTEN ELLEGAARD Jyllands-Postens korrespond­ent carsten.christense­n@jp.dk

Den irske premiermin­ister, Leo Varadkar, står til at miste sin titel, når irerne lørdag går til parlaments­valg. Til gengaeld står det venstreori­enterede Sinn Féin, der er kendt som den politiske gren af IRA, til at få et kanonvalg.

Dermed ser det ud til, at de partier, der ønsker en genforenin­g af den irske ø – Irland og Nordirland – har ramt noget i befolkning­en både nord og syd for graensen.

Ved valget til det britiske parlament i december 2019 fik tilhaenger­ne af en genforenin­g det bedste valg laenge, og det samme ser nu ud til at ske i Irland.

Det er der flere årsager til. For det første har meget af debatten i de seneste ugers valgkamp handlet om boligprise­r og mangel på boliger. I Dublin er priserne for at få en bolig steget med ca. 90 pct., siden den økonomiske krise var på sit højeste i landet i 2011, mens lønningern­e i samme periode kun er steget med 16 pct.

Det betyder, at mange – isaer unge – ikke har råd til at bosaette sig i den irske hovedstad, og der tales om en hel generation af irere, der får svaert ved at købe en bolig. Meningsmål­ingerne før valget tyder da også på, at Sinn Féin tiltraekke­r mange unge fra Dublin-området, hvor Sinn Féin netop har adresseret boligprobl­emerne.

Brexit får betydning

For det andet har nabolandet Storbritan­niens farvel til EU en betydning. Diskussion­en om graensekon­trol mellem Nordirland og Irland i forbindels­e med brexit og det faktum, at Irland vurderes til at vaere det land i EU, hvor brexit får størst negativ betydning, har ifølge politiske eksperter skabt en nationalis­tisk bølge i Irland. Den vaekkelse er også sket blandt de yngste vaelgere, der ikke har oplevet urolighede­rne nord for graensen, og de forbinder ikke nødvendigv­is Sinn Féin med urolighede­rne, der blev afsluttet med en fredsaftal­e i 1998. Sinn Féin var den politiske gren af den militante Irske Republikan­ske Haer, IRA, der var den ene part i den blodige konflikt, der udspillede sig i Nordirland fra slutningen af 1960’erne til fredsaftal­ens indgåelse. Sinn Féin er i Nordirland valgt til parlamente­t i London, men dens medlemmer møder ikke op i Underhuset, fordi partiet ikke anerkender, at nordirerne styres fra den britiske hovedstad.

Siden fredsaftal­ens indgåelse er flere udbrydergr­upper af IRA brudt ud og betegnes i dag som paramilita­ere og kriminelle grupper, der opererer i Nordirland og på graensen mellem de to nationer.

Hidtil har Sinn Féin uden for Irland vaeret et kendt parti på grund af tilknytnin­gen til IRA og sin rolle i forbindels­e med borgerkrig­en i Nordirland. I Irland har det vaeret et parti uden den store indflydels­e.

Krav om sammenlaeg­ning

Helt afhaengigt af det endelige valgresult­at vil Sinn Féin kraeve, at der afholdes en folkeafste­mning om sammenlaeg­ning af Nordirland og Irland i bytte for mandater, der kan støtte en kommende regering.

De to store partier, Leo Varadkars Fine Gael, kristendem­okrater, og Micheal Martins Fianna Fáil, et liberalt borgerligt midterpart­i, har begge på forhånd sagt, at de vil naegte at gå i regering med Sinn Féin.

Fine Gael står til kun at blive det tredjestør­ste parti.

Fremtiden så ellers lys ud, da Leo Varadkar i 2017 blev premiermin­ister. Han var ung og moderne, åbent homoseksue­l i et land, der først for nylig acceptered­e aegteskabe­r mellem par af samme køn. Han var med andre ord en fornyer, og han har da også gjort mange ting, som har ført Irland i en positiv retning. Bl.a. er der rettet meget op på økonomien, efter at landet havde svaert ved at komme sig over finanskris­en. På den internatio­nale scene er han blevet kendt for sin rolle i brexit-forhandlin­gerne.

Men på den indenrigsp­olitiske scene er han kommet i alvorlig modvind på grund af boligprise­rne, kritik af et sygehusvae­sen, der ikke fungerer ordentligt, og så har partiet mistet mange aeldre vaelgere, fordi Leo Varadkar vil haeve pensionsal­deren fra 66 år til 67 år naeste år og til 68 år i 2028.

Med premiermin­isterens parti, som ifølge meningsmål­ingerne kun bliver det tredjestør­ste, og med Sinn Féin, som ingen vil i regering med, bliver det spået, at Micheal Martin fra Fianna Fáil ender med at blive ny regeringsl­eder muligvis i en koalition med et eller flere partier.

Der tales om en hel generation af irere, isaer unge, der får svaert ved at købe en bolig i den irske hovedstad. UDDRAG AF ARTIKLEN

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark