Wuhan er revolutionens vugge, Maos pr-badekar og et ømt punkt for partiet
Den virusramte by Wuhan er det moderne Kinas politiske kraftcenter. Det er en afgørende årsag til, at den kinesiske ledelse gør alt for at vise handlekraft under corona-krisen.
Uden for Kina satte Wuhan for første gang et aftryk i den vestlige verdens bevidsthed, da folkerepublikkens landsfader og stifter Mao Zedong tog en svømmetur i Yangtze-floden.
Det skete under voldsom opmaerksomhed. Formanden boblede rundt til tider blot med hovedet over vandet til tider på ryggen, og blev skamløst hyldet for sine bedrifter i de nationale medier.
I Vesten var reaktionen undren. Samtidig blev der gjort grundigt grin med praestationen, efterhånden som de kinesiske medier berettede om formandens ganske forbløffende faerdigheder.
Stod de offentliggjorte tider til troende, ville han have sat adskillige verdensrekorder. 15 km på 65 minutter af en 72-årig ikke umiddelbart toptunet atlet fik dagbladet South China Morning Post fra det dengang britiske Hongkong til at foreslå Mao som olympisk guldkandidat.
Så praestationen blev skudt ned som saedvanlig gobbledygook fra datidens kommunistiske propagandamaskiner. Eftertiden har dog erkendt, at den formentlig var god nok. Når sneen smelter i Himalaya, og sommerregnen vaelter ned i bjergene, sendes enorme vandmasser ned gennem Yangtzes relativt smalle flodløb i juli og august og skabte regelmaessigt oversvømmelseskatastrofer med titusindvis af dødsofre. Det aendrede sig først i slutningen af 1990’erne med åbningen af verdens største daemningsprojekt Three Gorges Dam lidt laengere oppe ad flodløbet.
Så her i juli 1966 kunne Mao snildt tilbagelaegge sine 15 km på under en time bare ved at flyde med strømmen.
Dengang stivnede smilene hurtigt. To dage senere sad Mao i Beijing og indledte den udrensning i partiet, der blaeste kulturrevolutionen i gang. I 10 år flåede det samfundet fra hinanden og kostede omkring 1,5 mio. mennesker livet.
Et historisk pr-stunt
I dag betragtes svømmeturen som det største og mest betydningsfulde pr-stunt i Kinas historie. Mao var politisk hårdt traengt på det tidspunkt og var taget til sin sommerresidens for at få sine politiske fjender i Beijing på afstand.
Med den symbolske rensning og genfødsel var han klar til at gennemføre sin anden revolution fra selve revolutionens vugge.
Denne symbolske betydning kan ikke overvurderes. Wuhan kan direkte forbindes med det kendte kinesiske valgsprog »den, der kontrollerer Yangtze, kontrollerer Kina«.
I moderne tid spillede Wuhan allerede en central rolle under de vestlige kolonimagters haergen i 1800-tallet, men det stadigt eksisterende ry som revolutionens vugge blev skabt i begyndelsen af 1900-tallet.
Det var et velplanlagt oprør i Wuhan i
1911, der førte til Qing-dynastiets fald og satte punktum for det kinesiske kejserdømme. Og det var her, den første kinesiske republik med den ideologiske landsfader Sun Yat-sen i spidsen blev udråbt.
I de urolige og kaotiske år frem mod Anden Verdenskrig spillede byen igen og igen afgørende roller, når de politiske vinde vendte, og magtstrukturerne skiftede. To gange – i 1927 og 1937 – var Wuhan kortvarigt Kinas hovedstad. Byen blev sidenhen også Japans administrative centrum, efter at den japanske haer havde erobret den i 1938.
Sommerresidensen
Stort set alle Maos større politiske projekter i 1950’erne blev lanceret fra Wuhan med sommerresidensen som landets reelle politiske kraftcenter. Den findes i dag bevaret som museum inklusive det kontor med den lille sorte telefon, hvor Mao snakkede med
Nixon og Kissinger omkring forsoningen med USA i 1972 – og et legendarisk sorthvidt tv-apparat, et af de eneste i Kina, der gav Mao mulighed for at følge med i begivenheder udenfor Riget i Midten.
Wuhan har fastholdt positionen som nationens vigtigste politiske kraftcenter uden for Beijing. Blandt andet i kraft af at vaere en universitetsby med over 1 mio. studerende, mange af dem aktivister og politisk bevidste. Titusinder, måske hundredtusinder, gennemførte solidariske aktioner med de demonstrerende studenter på Den Himmelske Freds Plads i 1989. De blokerede den vigtigste bro over Yangtze, lammede den regionale togdrift og opfordrede statsansatte til at gå i strejke.
Hurtige på aftraekkeren
Studenterne er stadig hurtige på aftraekkeren. Der er ofte demonstrationer og manifestationer i byen. For eksempel var Wuhan et af de steder med de voldsomste demonstrationer mod USA efter bombningen af den kinesiske ambassade i Beograd i 1999.
Praesident Xi Jinping understregede vigtigheden af at vaere symbolsk, politisk og historisk forbundet med Wuhan, da han i april 2018 valgte Wuhan til to dages såkaldt uformelle drøftelser med premierminister Narendra Modi, leder hos Kinas nabo og asiatiske stormagtsrival Indien.
Det skete, kort efter at han var blevet indrulleret i den kinesiske forfatning på linje med Mao. Er man på det niveau, skal man også kunne operere i og fra Wuhan.
Denne dybe politiske dimension er en afgørende årsag til, at den kinesiske ledelse gør alt for at vise handlekraft, styrke og kontrol under corona-krisen. Af alle steder i Kina vil Wuhan vaere det vaerste sted at afsløre svaghed.
Det er en af grundene til, at regeringen omgående har sendt en specialkommission til Wuhan for at undersøge omstaendigheder omkring laegen, der døde af virussen, efter at hans tidlige advarsler blev ignoreret og endda straffet. Den kritik rammer kommunistpartiet direkte i hjertekulen.