Investorer advarer mod monsterlønninger
Investorerne betaler gerne en høj løn til topcheferne. Den skal bare haenge sammen med resultaterne.
De danske topchefer kan over en bred kam ikke beskyldes for at hive ublu lønninger i land, men der er eksempler på, at koblingen mellem performance og løncheck brister.
Sådan lyder det fra flere institutionelle investorer, der frygter, at det ikke alene kan svaekke sammenhaengskraften i samfundet - men også vaere decideret skadeligt for virksomhedernes performance og dermed ejernes afkast.
»Nogle steder har man nået et niveau, hvor man må spørge: Leverer de bedre, hvis de tjener mere? Nej,« siger Niva Movin, som er tidligere aktiechef i Nordea og nu adm. direktør i investeringsselskabet Otto Mønsted A/S.
»Nogle steder er vi kommet op i et niveau, hvor det nok ikke giver mening, og hvor man kan blive bekymret for, om andre ting optager dem mere end at drive virksomheden, fordi den personlige formue er blevet så stor, at der skal bruges tid på den.«
Ifølge en undersøgelse fra advokathuset Gorrissen Federspiel havde en topchef i en dansk C25-virksomhed i gennemsnit en lønpakke på 20,3 mio. kr. i 2018. En stigning på 11 pct. på to år.
Jyllands-Postens gennemgang af de 17 største børsnoterede selskaber, der har offentliggjort årsrapport, viser, at lønnen steg 13 pct. i fjor.
Stor udskiftning i toppen
Det er isaer drevet af en stor udskiftning på chefgangen og diverse gyldne håndtryk ved både til- og fratraedelse.
»I Danmark er der et stigende fokus på transparens og løn, og vi ser ikke de samme høje lønniveauer, der eksempelvis ses i USA og Storbritannien. Men I takt med at der sker en internationalisering af danske aflønninger, og det at flere selskaber har udlaendinge i direktionen, er det en tendens, vi holder øje med,« skriver Andreas Stang, head of ESG hos PFA, i en mail.
Herhjemme er det isaer medicoselskabet Ambu og betalingsfirmaet Nets, der er løbet med overskrifterne.
Topchef i Nets Bo Nilsson scorede i første omgang jackpot på et bonusprogram på i omegnen af 700 mio. kr. ved børsnoteringen af Nets.
Siden blev Nets købt af fondsbørsen af en kapitalfond, som nu er gået med til et program, hvor Nilssons bonusprogram ifølge Børsen kan lande på 2 mia. kr. I begge tilfaelde er bonusprogrammerne strikket sammen af amerikanske kapitalfonde.
»Der er nogle skraemmeeksempler, men i den globaliserede verden, vi lever i, synes jeg ikke, at de danske niveauer generelt virker ublu eller forkerte,« siger Peter Lindegaard, investeringsdirektør i Industriens Pension.
Han naevner Ambu og Nets som nogle af de eksempler, hvor det kan vaere svaert at se, at lønpakkerne understøtter den langsigtede vaerdiskabelse i selskaberne.
»Man skal passe meget på, at aktieprogrammerne ikke skrues sammen som en gratis lodseddel, som man bare kan indløse. Ellers vil det altid føles forkert. Der skal vaere en klar sammenhaeng mellem den aflønning, de får, og de resultater, der skabes,« siger Peter Lindegaard.
Medicinalselskabet Novo Nordisk venter i 2022 at have faerdiggjort en raekke investeringer i Kalundborg. Den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk investerer 800 mio. kr. i at opgradere og udvide sine produktionsfaciliteter i Kalundborg. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Opgraderingen og udvidelserne forventes at vaere faerdige i 2022.
Novo Nordisk udvider fabrik