Tak for frokost: Ivaerksaetter får skyld for at skabe sekt med disciple som ledere

Lillejuleaften stoppede Martin Bjergegaard som direktør for landets største frokostleverandør og trådte ud af ejerselskabet. Flere af de ansatte følte sig kvalt i kaerlighed og graenseoverskridende øvelser.

Martin Bjergegaards vision var at skabe et arbejdsmiljø uden frygt.

Han ville tage sig godt af sine ansatte hos Frokost.dk og dyrke et højere formål end forretningens bundlinje. Han ville give medarbejderne mulighed for at vaere taknemmelige over for hinanden. Han ville opfordre folkene omkring sig til at synge ”Don’t worry, be happy” hver fredag og meditere 40 minutter om ugen.

Det fortalte den succesfulde serieivaerksaetter i efteråret til bloguniverset The Hub, der lod artiklen flankere af et foto, hvor Martin Bjergegaard er iført kridhvidt tøj og et kridhvidt smil. Tre måneder senere – lillejuleaften – forlod han direktørsaedet hos landets største frokostleverandør, det foretagende, som han stiftede sammen med stjernekokken Claus Meyer og kantinekaptajnen Claus Tingstrøm.

På det tidspunkt var en stor del af Frokost.dk’s stab på omtrent en snes mennesker enten opsagt eller fratrådt som følge af Martin Bjergegaards ledelsesstil og retning. Nogle af dem brød sammen, andre søgte tilflugt hos konkurrenten, mens en tredje gruppe kaldet disciplene fandt en højere mening midt i forandringerne.

Et par af de tidligere medarbejdere fortaeller nu anonymt om deres oplevelse af hele forløbet. Denne artikel handler derfor om, hvordan et arbejdsmiljø uden frygt kan ende som et frygteligt arbejdsmiljø – men historien handler også om en dansk trosforskraekkelse, lyder det fra Martin Bjergegaard selv.

»Som det altid er med nye landvindinger, må nogle stå på mål for at indføre dem. Det er jeg med på. Så må jeg tage mine hug. For jeg ved med mig selv, at jeg kun har vaeret sød og venlig,« siger den forhenvaerende McKinseykonsulent.

”The simple truth”

Han stiftede sit første selskab som 18-årig, ramte en form for midtvejskrise efter endnu 18 år og har nu vendt sin oprindelige forretningstilgang fuldstaendig på hovedet. Med hjaelp fra filosoffen Søren Kierkegaard har Martin Bjergegaard laert at saette pris på de fundamentale ting i livet, mens den åndelige vejleder Mother Ocean har vaeret en slags mentor for ham i kraft af bogen ”The simple truth”.

»Denne bog, denne simple sandhed, løftede mig i en trist periode og motiverede mig til at tage endnu flere skridt hen imod en eksistens formet af en naturlig strøm af lethed, fred og glaede,« skrev han begejstret til sin vejleder i 2017.

Året efter overtog han den daglige ledelse af Frokost.dk, der via et samarbejde med 50 kantinekøkkener bringer flere end 10.000 måltider ud til danske virksomheder hver eneste dag. Idéen til forretningen fik Martin Bjergegaard midt i 2000’erne, da han havde fået nok af McKinsey og kom i mesterlaere hos Claus Meyer.

Sammen var de i stand til at skalere Frokost.dk op trin for trin som en solid burger med 10 pct. mere fyld i toppen og bunden for hver saeson. Forretningen naermede sig derfor en omsaetning på 175 mio. kr., da Martin Bjergegaard i 2018 hoppede fra bestyrelsen og ind i direktørlokalet på bekostning af Peter Dahm Frederiksen.

Skiftet skyldtes en ejerambition om at transformere selskabet i en situation, hvor der dukkede flere og flere konkurrenter op på markedet, hvor langt størstedelen af kunderne afprøvede nye leverandører i tide og utide, hvor baeredygtigheden for alvor satte sig på dagsordenen, og hvor Frokost.dk savnede en skarpere og mere progressiv profil i bestraebelserne på at fastholde sin førerposition.

Flere brød sammen

Alt det var baggrunden for, at Martin Bjergegaard kort efter sin ankomst forestod et navneskifte til Able. Men han gjorde mere end det – og han gik for langt, lyder det fra de tidligere medarbejdere.

De oplevede, at direktørens personlige overbevisning kom til at fylde mere og mere på arbejdspladsen. Der blev indført en faelles meditation et par gange om ugen, hvilket ganske vist var frivilligt, men svaert at sige nej til uden at vaekke opsigt i den lille organisation. Direktøren begyndte sågar at tilbyde undervisning i teknikker om onsdagen, ligesom han gjorde højstemte faellessange til fredagstema og introducerede en stribe nye funktioner i foretagendet såsom food evangelist.

Medarbejderne blev også pålagt at kommunikere sammen i endog meget kaerlige toner. Ellers blev det påtalt i knap så kaerlige toner, forlyder det.

Den slags kolorit havde sikkert vaeret til at leve med, mener de anonyme stemmer, hvis det ikke var blevet akkompagneret af en stribe fyringer og ansaettelsen af flere folk med samme overbevisning som direktøren. Snart begyndte Ables ledergruppe at blive betegnet som disciple, og skellet viste sig for alvor på et udviklingskursus i Sverige, hvor kaerlighedsstole, øjenkontakt, vaneskift og hulahopringe var blandt remedierne til at åbne medarbejderne følelsesmaessigt over for hinanden.

Øvelserne førte angiveligt til, at flere brød sammen, alt imens lederne sad i en cirkel med lukkede øjne og koncentrerede sig om at finde en indre ro.

Jeg ønskede ikke at blive sat i den situation, så det var meget graenseoverskridende.

»Det var jo mine kolleger og ikke mine venner. Jeg ønskede ikke at blive sat i den situation, så det var meget graenseoverskridende,« siger en tidligere ansat, mens en anden fortsat er så påvirket af forløbet, at denne person nøjes med at bekraefte den overordnede historie uden at ville føje egne udsagn til.

»Jeg forsøger at laegge det bag mig. Jeg har behov for at komme videre,« lyder det.

Hvis oplevelsen i Sverige føltes lettere aparte, var det for intet at regne imod en lederudflugt til Bali, hvor Mother Ocean i den grad fik lov at stige op af havet og traenge ind alle steder som salt og sand. Deltagerne blev eksempelvis opfordret til at gå i hvidt tøj, benytte sig af bønnekaeder og undgå teknologiske forstyrrelser af enhver art inklusive opkald til familien. Derudover skulle de sove sammen med såkaldte older students foreslået af den åndelige vejleder med base i Hongkong.

Det førte alt andet lige til, at kulturen aendrede sig på kontoret i København. Bordbønnen blev groft sagt vigtigere end bundlinjen, selvhøjtidelighed kom til at fylde mere end selvironi, omkostningerne steg, overskuddet faldt, og sidst i 2019 var stort set hele den oprindelige organisation blevet udskiftet.

»Det gik fra at vaere et veldrevet firma til det modsatte. Det hele blev plastret ind i kaerlighed. Når vores fastholdelsesmedarbejdere var ude hos kunderne, praedikede de naermest over for dem ved at fortaelle, at de havde set lyset og fundet meningen med tilvaerelsen,« fortaeller en tidligere medarbejder og peger på, at Mother Ocean tilmed optrådte på Frokost.dk’s stand til netvaerksarrangementet TechBBQ.

Helt ved siden af

Alligevel konfronterede denne medarbejder ikke Martin Bjergegaard direkte med sit synspunkt om, at arbejdsmiljøet efterhånden mindede om en sekt.

»Han er jo virkelig veltalende, så hvis jeg viste svaghedstegn, ville han begynde at køre

en psykoanalyse på mig. Derfor laerte jeg at beskytte mig selv i samtaler med ham. Hvis han spurgte, hvordan det gik derhjemme, ville jeg svare noget i retning af: ”Fint nok. Men skal vi ikke lige snakke om dét og dét”. For jeg forsøgte altid at bevare samtalerne på et professionelt og ikke privat plan.«

Martin Bjergegaard er ganske rigtigt veltalende, afslører telefoninterviewet. I 47 minutter forklarer og forsvarer den 43-årige serieivaerksaetter sine dispositioner uden at haeve stemmen én eneste gang.

»Jeg var taet på Claus Meyer, da han fik sin store tilsvaertning, og nu har jeg så fået mine egne fjender. Wauw. Fascinerende,« siger han allerførst lettere forundret.

Du beskriver det som fjender. Det er jo tidligere medarbejdere ...?

»Ja, og jeg ville hjaelpe dem allesammen, hvis jeg kunne. Det er rigtigt, at nogle af dem blev fyret, men det var jo ikke, fordi de ikke ville vaere med i en sekt. Det er helt ved siden af. Vi skulle bare i en anden retning med virksomheden – og jeg blev så sat i spidsen for at gøre den meget mere ivaerksaetterdrevet, end den havde udviklet sig til i løbet af årene. Men det er jo deres oplevelse, så det må jeg klart