Sådan sparer du klogere op til alderdommen

Her er de tre punkter, som danskerne ifølge en ny ekspertrapport skal vaere saerligt opmaerksomme på for at opnå bedst mulig sikring som pensionister.

Der er flere steder, man som opsparer kan vaelge forkert, når man sparer op til pension. Og forkerte valg koster typisk faerre penge at leve for, så pensionsrødvin i solen må erstattes med postevand.

En ny rapport fra en ekspertgruppe med flere økonomiske professorer blandt medlemmerne giver en raekke kontante råd om, hvordan en klog pensionsopsparing skal designes.

Det vigtigste råd er at få mest muligt af pensionen udbetalt som en livrente med en nogenlunde jaevn udbetaling resten af livet.

»Mange af de aeldre opspareres pensionsordning er oprettet på et tidspunkt, hvor vi levede kortere tid end i dag. De er ofte oprettet som ratepensioner med 10 års udbetaling. Det er et problem både for den enkelte og for samfundet, hvis pengene slipper op efter 10 år, så man efter et helt liv med pensionsopsparing skal leve af varmetillaeg mv. resten af sit liv,« siger professor Mogens Steffensen, København Universitet.

Han står i spidsen for ekspertgruppen bag rapporten, der er lavet til Penge- og Pensionspanelet.

Rapporten rummer tre overordnede anbefalinger til forhold, som pensionsopspareren og rådgiveren skal vaere saerligt opmaerksomme på.

Død

På den ene side er det vigtigt at vaere tilstraekkeligt forsikret mod død, men på den anden side er overforsikring dårligt og dyrt, fordi penge, der burde have vaeret brugt til opsparing eller til at leve for, går til nogle efterladte, der ikke har brug for dem.

Som ung med små børn skal dødsdaekningen derfor vaere høj. Mens der er mindre behov for en høj daekning de sidste 10-15 år før pensionen, hvor børnene klarer sig selv, og aegtefaellen måske selv har en paen pensionsordning.

»Stadig mere pensionsopsparing udbetales til de efterladte, hvis man dør inden pensionering. Har man oven i det en stor livsforsikring, får familien måske millioner ud i tilfaelde af ens død, som ikke er nødvendige for at kunne opretholde den ønskede levestandard. Man skal passe på ikke at bruge unødvendigt mange penge på livsforsikring,« siger Mogens Steffensen.

Pensionsselskaberne er enige. Ifølge seniorøkonom Mads Moberg Reumert, Danica Pension, kan man derfor aftale, at dødsdaekningen falder, efterhånden som opsparingen stiger.

Livrente

Hvis man vidste, om man levede 10 eller 30 år efter pensionering, var planlaegningen let. Man kunne få udbetalt sin ratepension frem til sin dødsdag og samtidig vaere sikker på, at formuen blev i familien, hvis man mod planen blev ramt af en tagsten i hovedet inden.

Men vi ved ikke, hvor laenge vi lever. Derfor opfordrer eksperterne i rapporten til, at der primaert spares op – eller i hvert fald udbetales – i livrente med udbetaling, så laenge man lever.

Hvis ratepensionen udbetales over 22 år, som er det antal år, de fleste pensionsselskaber i dag regner med, at 40-60-årige kunder lever

som pensionister, svarer den nogenlunde til livrenten uden garanti.

»Men lever man videre efter de 22 år, så er der ikke mere opsparing tilbage på ratepensionen. Og traekker man ratepensionen ud over 30 år, bliver den årlige udbetaling mindre. Samtidig er der en god risiko for, at de sidste rater ender som en måske utilsigtet arv. Dermed kommer man til at spare for meget op,« siger forbrugerøkonom i PFA Carsten Holdum.

For de fleste danskere er pensionsopsparingen deres største formue. Lige inden pensionsalderen står der flere millioner kroner på kontoen. For mange vil alt derfor stritte imod at slippe pengene ud af familiens haender, som det sker på en livrente uden garanti, hvis opspareren nu dør tidligt.

»Den samlede udbetaling på livrenten er usikker, fordi det er usikkert, hvor laenge man lever. Men det er ikke usikker gambling, fordi ens udgifter til forbrug også er afhaengige af, hvor laenge man lever. Usikkerheden ved forbruget bliver afdaekket af den traditionelle livrente,« siger Mogens Steffensen.

Han tilføjer, at ratepension kan vaere et supplement, hvis man vil have flere penge ud i eksempelvis de første 10 år. Aldersopsparing kan vaeret relevant for dem, hvor modregningen af ens egen pensionsopsparing i folkepensionens tillaeg har stor betydning.

I PKA sparer sygeplejerskerne og andet sundhedspersonale op i livrente, hvilket er bestemt af kommunerne og fagforeningerne bag personalegrupperne.

Her tilfalder al opsparing de overlevende opsparere, når nogen dør. Til gengaeld udbetales en livsforsikring, som er højest ved den unge opsparers død og fades ud med alderen.

Frivaerdi

Mange danskere satser på at kunne låne op i deres frivaerdi i ejerboligen som pensionister eller at traekke på frie midler for at supplere pensionen.

Men eksperterne advarer om, at et lån i frivaerdien eller en investering i frie midler på f.eks. 500.000 kr. ikke har tilsvarende vaerdi som pensionsopsparing.

Det kan vaere svaert og dyrt at låne, afkast i frie midler beskattes hårdere, og det er for let at komme til at bruge pengene før tid.

»Det giver fleksibilitet at have penge, der ikke er binding på. Men man må ikke sidestille det en til en med pensionsopsparing. Og det skal man vaere opmaerksom på, når man sparer op, hvis man vil undgå ubehagelige overraskelser,« siger Mogens Steffensen.

Det er et problem både for den enkelte og for samfundet, hvis pengene slipper op efter 10 år, så man efter et helt liv med pensionsopsparing skal leve af varmetillaeg mv. resten af sit liv. MOGENS STEFFENSEN, PROFESSOR, KØBENHAVN UNIVERSITET