Nye regler for indskud på aktiesparekonti ventes at øge interessen

I et lovudkast fra den 30. januar 2020 har regeringen foreslået en forhøjelse af beløbsgraensen for aktiesparekonti. For 2020 skal efter lovudkastet kunne indskydes op til 100.000 kr. på ordningen. Den forhøjede beløbsgraense må forventes at skaerpe inter

Reglerne om aktiesparekonti udspringer af en aftale fra 2017 mellem den davaerende regering, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en raekke forskellige erhvervsrettede initiativer.

Et af elementerne i aftalen var at styrke ivaerksaetter- og aktiekulturen. Ordningen om aktiesparekonti var et delelement i denne målsaetning med det formål at give danskerne et større incitament til at spare op i aktier.

Baggrunden for at etablere en saerordning på området var et ønske om at udforme et enkelt og skattemaessigt mere gunstigt alternativ til de gaeldende regler om aktionaerbeskatning.

Aftalen blev ført ud i livet med vedtagelsen af aktiesparekontoloven, som blev vedtaget i november 2018.

Aktiesparekontoloven

Efter de gaeldende regler i aktiesparekontoloven har personer – men ikke selskaber m.v. –mulighed for at investere i visse børsnoterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser via en aktiesparekonto til en lavere effektiv beskatning, end hvad der følger af de gaeldende regler for aktionaerbeskatning.

Hvem kan oprette en ordning

Aktiesparekontoordningen er åben for alle personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, bortset fra personer, der ganske vist er fuldt skattepligtige til Danmark, men som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i udlandet.

Ordningen omfatter også børn, som beskattes selvstaendigt efter ordningen, selv om foraeldrene har oprettet kontoen på barnets vegne og eventuelt har foretaget indskuddet på kontoen som en gave til barnet. En sådan gave til et barn eller eventuelt et barnebarn vil dog eventuelt kunne udløse gaveafgift efter de almindelige afgiftsregler for gaver.

Det er kun muligt at oprette én aktiesparekonto. Oprettes flere aktiesparekonti, anerkendes kun den først oprettede konto som en aktiesparekonto med de hertil knyttede skattemaessige fordele.

Hvilke aktier

Ordningen omfatter som allerede naevnt visse børsnoterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Der skal vaere tale om vaerdipapirer, hvis afkast efter de almindelige regler uden for aktiesparekontoordningen beskattes som aktieindkomst.

Det drejer sig for det første om børsnoterede aktier, dvs. ifølge loven aktier m.v., som er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Både aktier i danske og i udenlandske selskaber kan indgå. Tegningsretter og andre aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven er også omfattet, hvis de er selvstaendigt noterede og medregnes til aktieindkomsten.

Aktier, aktieretter, tegningsretter og konvertible obligationer, som erhverves på grundlag af aktier m.v., der indgår på aktiesparekontoen, kan også erhverves på aktiesparekontoen.

Endvidere omfatter aktiesparekontoordningen omsaettelige beviser i akkumulerende investeringsforeninger og omsaettelige beviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvor afkastet beskattes som aktieindkomst. Det er for disse investeringsbeviser ikke et krav, at investeringsbeviserne er børsnoterede, men for ikkenoterede beviser er det i så fald et krav, at beviserne er omsaettelige, så der løbende kan konstateres en vaerdi.

Undtaget fra ordningen er bl.a. hovedaktionaeraktier, naeringsaktier, aktier ejet af kapitalfondspartnere, andele i andelsforeninger samt visse investeringsbeviser. Obligationer og finansielle instrumenter er heller ikke omfattet af ordningen.

Beskatningen

Efter loven betales en skat på 17 pct. af al afkast af børsnoterede aktier m.v. i ordningen, dvs. af dels årets udbytter og dels vaerdistigninger på aktierne m.v., idet der her skal anvendes et lagerprincip, jf. nedenfor.

Tab på porteføljen kan fremføres til senere indkomstår med henblik på modregning i fremtidige afkast på aktiesparekontoen. Der vil i den forbindelse blive foretaget en omregning til negativ skat til senere (tidsubegraenset) modregning i skat af positive afkast. En eventuel resterende negativ skat ved kontoens lukning vil bortfalde. Der gaelder med andre ord en form for kildeartsbegraensning af tab.

Årets samlede afkast skal opgøres og beskattes efter lagerprincippet. Afkastet omfatter herefter årets realiserede avancer og tab, årets urealiserede vaerdistigninger og -fald, årets modtagne udbytter samt negative renter. Beskatningen vil således omfatte vaerdistigninger og -tab i årets løb, uanset om aktierne saelges eller ej.

Loft for indskud

Udgangspunktet for kontoen er, at ejeren frit kan foretage indskud på kontoen og frit kan haeve på kontoen.

Der er imidlertid et loft på ordningen, som saetter graenser for indskud. Da ordningen blev etableret med 2019 som ordningens første leveår, var loftet for indskud på 50.000 kr. Loftet pristalsreguleres og er i 2020 på 51.100 kr. Det var tanken blandt partierne bag aftalen om aktiesparekonti, at loftet skulle stige gradvist til 200.000 kr. i 2022 og senere år.

Med det nu offentliggjorte lovudkast af

30. januar 2020 er det hensigten at haeve loftet til 100.000 kr. med virkning fra 1. januar 2020. Fra 2020 vil der således vaere mulighed for at foretage indskud eller yderligere indskud, indtil den samlede vaerdi udgør 100.000 kr. Der var oprindeligt modstand fra anden politisk side mod en sådan forhøjelse af loftet. Men med lovudkastet er det forhøjede loft nu på vej.

Det er dog i denne forbindelse vaesentligt at vaere opmaerksom på, at indskud i forhold til det foreslåede forhøjede loft på 100.000 kr. først vil kunne foretages, under forudsaetning af og da i givet fald når Folketinget har vedtaget de nu foreslåede regler om forhøjelse af loftet, og disse regler er trådt i kraft. Skatteministeriet forventer efter det foreliggende lovudkast, at de ny regler om et højere loft vil traede i kraft den 1. juli 2020.

Loftet overskrides ved indskud

Ejeren af en aktiesparekonto kan indskyde midler i ordningen, indtil loftet er nået. Er loftet nået, kan der ikke laengere foretages indskud i ordningen. Der kan dog foretages indskud til betaling af skat vedrørende kontoen i det kalenderår, hvor skatten forfalder til betaling. Dette gaelder, uanset om der rent faktisk mangler kontante midler på kontoen til betaling af skatten. Skatten for et kalenderår forfalder til betaling den 22. januar efter kalenderårets udløb.

Indeståendet på aktiesparekontoen opgøres én gang om året pr. 31. december som den samlede vaerdi af vaerdipapirer og kontante midler på aktiesparekontoen. Vaerdien ved udgangen af året danner grundlag for, hvor stort et indskud der kan foretages på kontoen det følgende år. Med udgangspunkt i denne vaerdi skal pengeinstituttet løbende registrere ejerens haevninger og indskud det følgende år for at kontrollere, om loftet overskrides.

Loftet overskredet

Såvel ejeren som pengeinstituttet skal påse, at beløbsgraensen overholdes. Foretages alligevel et for stort indskud ved en fejl, skal det overskydende beløb udloddes (haeves på kontoen), så snart fejlen opdages, og der skal betales en afgift på 3 pct. p.a. af det overskydende beløb for perioden fra indskuddet til udlodningen.

Pengeinstituttet og ejeren skal af egen drift sørge for at korrigere fejlindbetalingen. Det er således ikke nødvendigt at anmode Skattestyrelsen om tilladelse til at korrigere for det for meget indskudte beløb. Selv om

Der kan ikke opnås positive renter eller forud fastsatte kurstillaeg m.v. på et indestående på indlånskontoen. I modsat fald kunne aktiesparekontoen anvendes til passiv opsparing med renter til lav beskatning. Der er derimod ikke noget til hinder for, at pengeinstituttet kan opkraeve negative renter af et positivt indestående eller renter af et negativt indestående.

Finansiering af indskud

Indskud på aktiesparekontoen kan ske ved indskud af fri midler, herunder ved overførelse af aktier fra et andet depot eller lånefinansiering ved optagelse af lån via et engagement uden for aktiesparekontoordningen.

Foretages indskuddet ved overførelse af aktier m.v. fra et depot uden for aktiespareordningen, er det imidlertid vaesentligt at vaere opmaerksom på, at overførslen anses som en afståelse (salg) af aktierne til handelsvaerdien i skattemaessig henseende med den heraf flydende beskatning. Dette gaelder, selv om aktierne overføres fra et åbent vaerdipapirdepot.

Lukket kredsløb

En aktiesparekonto fungerer som et ”lukket kredsløb” i skattemaessig sammenhaeng. Gevinster og tab på aktiesparekontoen påvirker således ikke opgørelsen og beskatningen af ejerens øvrige indkomst, herunder heller ikke ejerens aktieindkomst.

Det betyder bl.a., at gevinster på aktiesparekontoen ikke vil kunne modregnes i tab uden for aktiesparekontoen og omvendt. Endvidere vil afkastet blive behandlet uafhaengigt af afkastet på en eventuel aegtefaelles aktiesparekonto.

Afregning af skatter

Aktiesparekonto-ordningen udbydes og administreres af pengeinstitutterne.

Pengeinstitutterne skal løbende opgøre og indbetale skatten og skal foretage de fornødne indberetninger vedrørende aktiesparekontoen til Skattestyrelsen.

Ikrafttraeden

Som allerede naevnt har aktiesparekontoordningen vaeret i kraft fra 1. januar 2019. Men forhøjelsen af loftet for indskud til 100.000 kr. forventes efter lovudkastet først at traede i kraft den 1. juli 2020. Konsekvenserne ved indskud foretaget før 1. juli 2020 vil derfor blive bedømt efter de gaeldende regler om et loft for indskud på 51.100 kr. (2020).