Arbejdsmarkedet har aldrig vaeret så stabilt som nu

Der tales meget om voldsomme omvaeltninger på arbejdsmarkedet, men måske går tendensen ikke mod oftere omstilling mellem job, men derimod mod hyppigere krav om omstilling i jobbet.

Disruptiv innovation. AI. Automatisering. XaaS. Platformøkonomi. Agilitet. Dataficering. IoT. Kollaborative robotter. Debatten om fremtidens arbejdsmarked flyder over af ord, der indvarsler forandring, omvaeltning og jobdestruktion.

Er din puls ikke allerede steget, så spørg dig selv, hvad sandsynligheden er for, at dit job eksisterer, og du faktisk kan mestre det om fem år. 50 pct.? 30 pct.? Lavere?

Hvis mange mennesker fyldes med usikkerhed om deres fremtidige jobsituation, er det ikke så underligt. Siden Frey & Osborne i 2013 udgav ”The Future of Employment”, har det f.eks. vaeret fast repertoire i praesentationer og artikler om fremtidens arbejdsmarked, at 47 pct. af amerikanske arbejdspladser vil forsvinde.

Forfatterne skrev godt nok, at man ikke kan bruge estimatet på den måde, men der skal åbenbart mere til for at afholde managementkonsulenter fra at opstille et dystopisk fremtidsscenario. McKinseys estimater er blevet brugt på samme måde.

Vender vi blikket mod Danmark, fremgår det af OECD’s ”Employment Outlook 2019”, at 10,7 pct. af de danske job er i høj risiko for at forsvinde inden for 15-20 år. Det svarer til ca. 20.000 job årligt i risikozonen.

Men data fra Danmarks Statistik fortaeller en anden historie om de seneste 10 år. I 2010 havde 79 pct. af de beskaeftigede samme arbejdsgiver som i 2009. Fra 2016 til 2017 var det 78 pct. Altså stort set det samme. 24 pct. af de beskaeftigede var på deltid i 2018 – praecis som i 2009.

Andelen af lønmodtagere med en midlertidig kontrakt var 11 pct. i 2018 mod 9 pct. i 2009. 27 pct. af de beskaeftigede i 2018 havde mindst én hjemmearbejdsdag inden for de seneste fire uger mod 29 pct. i 2009.

Beskaeftigelsen er steget med 109.000 årsvaerk, selv om automatiseringen er i fuld gang. Og mod de

20.000 job i risikozonen er der omkring 750.000 jobåbninger hvert år. Det er naeppe noget, der kan kaldes store omvaeltninger, endsige begyndelsen på ”en fremtid uden arbejde”, som nogle i ramme alvor har advaret om.

Teknologitaenketanken ITIF har sat paradokset endnu mere på spidsen. I 2017 satte den sig for at undersøge jobomsaetningen på det amerikanske arbejdsmarked i perioden 1850-2015.

Den overraskende konklusion var, at niveauet af jobomsaetning baseret på stillingsbeskrivelser i perioden siden år 2000 er på det laveste niveau siden 1850. Hvor udviklingen i først landbruget og siden industrien kraevede, at mange var nødt til at skifte profession, har vi i moderne tider ikke haft så stabile arbejdsmarkedsforhold som nu.

Utopier og dystopier gør os ikke klogere på fremtidens arbejdsmarked. Måske ser vi ikke de reelle forandringer, fordi vi leder efter nøglerne under gadelygten, frem for hvor vi tabte nøglerne.

Måske går tendensen ikke mod oftere omstilling mellem job, men derimod mod hyppigere krav om omstilling i jobbet. I et stille og roligt tempo.

Den fremtid kalder på kompetencer og livslang laering – ikke på borgerløn eller andre vaern mod en verden uden arbejde, som aldrig kommer.