Topleder: skabe vaerdi efter 10 år, er han exceptionel«
resultater til at overleve mere end 10 år i jobbet, har en klar tendens til at skabe endnu bedre resultater i de følgende år.
Topcheferne i S&P 500 har en gennemsnitlig anciennitet på 7,2 år. Ikke langt fra det danske gennemsnit i C25. Men de topchefer, der praesterer absolut bedst på listen, har gennemsnitligt haft deres job i 15 år.
»Det har store omkostninger at skifte ud på en CEOpost. Først og fremmest kan man bruge denne her analyse til at huske, at man ikke skal skifte ud bare for at gøre det,« konstaterer Thomas Plenborg, og Sanna Suvanto-Harsaae supplerer:
»Jeg har oplevet bestyrelsesmedlemmer og også formaend, der har den holdning, at efter syv år skal man fyre en CEO. Det er jeg ikke enig i. Men jeg er enig i, at har du en CEO, der kan skabe vaerdi efter 10 år, så er han hun. exceptionel,«
En cyklus
siger
Analysen kalder en topchefs periode ved roret for en livscyklus med fem faser.
Det første år er de såkaldte hvedebrødsdage, hvor selskabet typisk skaber en vaerdi over gennemsnittet, uanset om topchefen overtager en virksomhed, som er veldrevet med en veldefineret strategi, eller en virksomhed i krise, som skal igennem en større forandring.
»Hvis man som bestyrelse forstår, at der i det første halve til hele år er tale om hvedebrødsdage, kan man også bedre hjaelpe sin CEO til at forkorte den nedtur, der kommer,« siger Sanna Suvanto-Harsaae.
For ja, der følger typisk en krise i topchefens andet år, hvor han eller hun skal kaempe for at leve op til forventningerne, siger kortlaegningen.
Herefter følger til gengaeld– hvis topchefen overlever – en genopretning i det tredje til femte år.
Det er her, at organisationen og omverdenen kan se resultaterne af den kultur, som topchefen har forsøgt at implementere. Og det er statistisk set også her, at man vil se virksomheden købe konkurrenter eller fusionere.
I DSV har man gennemført store opkøb løbende. Senest i sommer, hvor transportvirksomheden overtog Panalpina i en milliardhandel.
»Vi har bestemt haft kriser og konjunkturmaessige udfordringer, men vi har brugt dem til at kigge indad og forbedre organisationen internt, så vi kunne komme så staerkt som muligt igennem krisen og udnytte det, når vi igen har haft medvind,« forklarer Thomas Plenborg.
De gyldne år
Omkring 6 til 10 år efter at en topchef har overtaget stafetten, kan hverdagen igen vaere svaer. Harvard Business Review kalder perioden for »en faelde af selvtilstraekkelighed«.
Det er her, bestyrelsen typisk begynder at overveje, om topchefen er hentet ind til en specifik opgave eller til det lange løb, forklarer Sanna Suvanto-Harsaae.
Mange virksomheder er slet ikke de samme i dag, som de var for 10 år siden, og det er en utrolig god topchef, der kan blive ved med at genopfinde sig selv, mener erhvervskvinden, der selv har erfaring fra en lang raekke bestyrelser, herunder SAS, Paulig og Boconcept.
»Når man har løbet fem maratons, har man så et sjette i sig? Jeg tror, at meget få kan genopfinde sig selv og vaere en god topchef i den samme virksomhed i mere end 10 år,« siger hun.
En ting er, hvis en topchef viser dårlige resultater. Så kan han eller hun vaere nem at skille sig af med. Det er straks svaerere at afgøre, om en topchef er over the hill, hvis han eller hun ellers leder en virksomhed, der viser acceptable resultater.
»Det handler jo om at stoppe, når legen er god,« siger Sanna Suvanto-Harsaae.
Fremtiden
Analysen peger altså på, at der bliver skabt mere vaerdi, jo laengere topchefen sidder, men kigger man ind i fremtiden, er de fleste enige om, at topcheferne kommer til at sidde kortere.
Ikke mindst fordi man i bestyrelserne er blevet mere professionelle.
»Bestyrelserne er kommet taettere på forretningen, som betyder, at de bedre forstår, hvilken rejse virksomheden er på. Og så vil man typisk hyre en CEO, alt efter om det er en vaekst-, en restruktureringseller en M&A-rejse,« siger Sanna Suvanto-Harsaae.
Listen fra Harvard Business Review toppes i øvrigt af den taiwanesisk-amerikanske grundlaegger af Nvidia, Jensen Huang. Jens Bjørn Andersen er nummer 94. Laengere oppe på en plads som nummer 14 findes et andet dansk selskab, Vestas, som på det tidspunkt havde svenske Anders Runevad i spidsen. Han er siden blevet afløst af Henrik Andersen.
I DSV glaeder Thomas Plenborg sig over topchefens placering.
Håber du, at han fortsaetter 10 år mere?
»Jeg er glad for Jens Bjørn og kan ikke se, hvorfor han ikke skulle fortsaette i DSV i mange år endnu.«