Dansk viden skal forhindre broer i at kollapse – og forlaenge deres levetid

Brokollapset i Genova i 2018 har skabt stort fokus på at sikre broer og tunneller i Europa. I et nyt danskitaliensk samarbejde skal Sund & Baelts erfaringer fra Storebaeltsbroen kombineres med ny teknologi, der skal forebygge brokollaps

Det trak overskrifter i hele verden, da Ponte Morandi-motorvejsbroen i den italienske havneby Genova kollapsede i sensommeren 2018. Ulykken kostede 43 mennesker livet, og siden da har de italienske myndigheder oprustet sin overvågning af 400 broer over hele landet.

Broerne udstyres bl.a. med sensorer, der taler sammen med en supercomputer fra IBM. Og som en del af det opgraderede sikkerhedsniveau i Italien har den italienske teknologivirksomhed Sacertis for nylig indgået et samarbejde med danske Sund & Baelt, der har solid erfaring, når det gaelder broer – bl.a. har man mere end 20 års opsamlet ingeniørviden fra Storebaeltsbroen.

»Gennem faelles netvaerk i IBM kom vi i kontakt med Sacertis,« forklarer Bjarne Jørgensen, der er executive director i Sund & Baelt.

Han uddyber, at Sacertis havde fået idéen om at anvende sensorteknologi og kunstig intelligens til at vurdere og forudsige sikkerheden omkring broer og tunneller – dels for at kunne undgå de katastrofer, man har set i Italien og andre steder, men også for at kunne skabe et grundlag for at ansvarsforsikre sådanne anlaeg.

»Sund & Baelt forventer, at vi ved at have endnu bedre data for vores broer og tunneller kan udføre endnu bedre forebyggende og forudsigeligt vedligehold og derigennem reducere omkostningerne totalt set,« siger Bjarne Jørgensen og uddyber:

»Grundidéen i vores samarbejde er, at vi ved at kombinere idéerne fra Sacertis og Sund & Baelt kan etablere et samlet system, der både tilgodeser sikkerhed og økonomisk effektivitet.«

Watson arbejder døgnet rundt

Det, som Sund & Baelt bringer ind i det nye system, der kaldes Civil Engineering Assistant (CEA), er bl.a. viden om systematisk vedligehold for det samlede anlaeg såvel som delkomponenter til gavn for levetid, kvalitet og økonomi.

»Derudover bringer vi vores nyudviklede inspektionsvaerktøj PAI (Photographic Asset Inspection, red.) ind i samarbejdet, fordi visuel kontrol er en vigtig del af den samlede tilstandsvurdering,« forklarer Bjarne Jørgensen.

Ifølge direktøren bliver broer og tunneller udstyret med sensorer, der opsamler data om faktorer såsom vibrationer, forskydninger, rustdannelse, trafik og vejr.

Maengden af data og beregninger bliver meget hurtigt meget stor, og det er dér, hvor den kunstige intelligens med specialudviklede algoritmer og dermed IBM’s supercomputer Watson kommer ind i billedet.

»Manuelle beregninger vil blive sporadiske og meget mandskabstunge, mens Watson kan arbejde døgnet rundt og på online data. På den måde kan vi også sikre online overvågning af kritisk infrastruktur, hvilket er lig med bedre sikkerhed,« forklarer han.

Sensorer kan ikke stå alene

På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, forklarer professor Kristian Dahl Hertz, at teknologien er ny og potentielt banebrydende. Der ikke er noget ”plejer”, når man skal holde øje med, om broer er holdbare og ikke pludselig kollapser, pointerer han.

»Man har bygget broer i mindst 6.000 år, så ”plejer” er et meget vidt begreb, der også er afhaengig af det pågaeldende lands traditioner og styreform. Normalt er der tale om alt fra systematisk overvågning – eventuelt i forbindelse med bemandede brovagter – til vedligeholdelse styret af klager fra brugerne,« siger Kristian Dahl Hertz.

Han forklarer, at broen i Genova blev holdt oppe af nogle skrå stag af forspaendt beton.

»Ideelt set er det en fornuftig løsning, fordi man opnår, at de skrå stag, der tager traek, får en meget større stivhed, end hvis de var lavet af stål, som de f.eks. er på Øresundsbroen. Denne løsning kalder imidlertid på en god vedligeholdelse og isaer på, at tvaersnittet udføres, så spaendstålet i midten ikke bliver udsat for fugt,« siger Kristian Dahl Hertz.

De to ting har med stor sandsynlighed ikke vaeret i orden på den italienske bro, tilføjer professoren. Han bifalder umiddelbart idéen med at bruge kunstig intelligens til at overvåge broerne.

»Sensorer og algoritmer er gode, fordi de kan overvåge 24 timer i døgnet. Man skal imidlertid ikke overlade alt til dem, da man kan have glemt at måle på nogle forhold, som en menneskelig inspektion ville opdage, og