På Tvaers: Gud bevare Hof
Noget af det bedste ved at blive gammel er at opleve, at gode ting kommer igen. Det gaelder selvfølgelig ikke alt. Forhåbentlig bliver jeans med stort svaj eller de endnu mere raedselsfulde kassebukser aldrig moderne igen. Eller små håndtasker til herrer, som nogle helt kiksede maend rendte rundt med i en rem om håndleddet i 70’erne. Alligevel har ting det med at gå i ring, og man får indimellem rigtig gode deja-vu-oplevelser. Eksempelvis har det i en lang årraekke vaeret svaert at få yngre bartendere på en moderne cafe til at forstå, hvad man bestilte, når man bad om en Hof. Heldigvis har Dronningen snart 80-års fødselsdag, og i den anledning genopliver Carlsberg det rigtige kaldenavn på deres Carlsberg øl. Der kommer til at stå ”Hof” på topetiketten fra efteråret, og snart vil alle de smukke, unge mennesker vide, hvad de skal servere, når man beder om en Hof.
Al magt til Dronning Margrethe – og Gud bevare Hof.
Hvis en virksomhed gerne vil undgå, at omverdenen skal opdage, at den aflaegger årsregnskab, skal den bare vaelge den samme dag som alle de andre. Onsdag kom der regnskaber fra Novo, Danske Bank, Vestas, ALK, Nykredit, GN Store Nord, Simcorp, Maersk Drilling og sikkert endnu flere. Det virker, som om alle bestyrelser har koordineret én dag i februar til at offentliggøre deres måske vigtigste meddelelse. Anderledes kan det ikke tolkes. Det sker år efter år. Er det, fordi I allesammen skal på skiferie bagefter i den samme uge? Eller står datoen i den lille røde bog for bestyrelsesformaend? Må vi foreslå jer, at naeste gang I mødes i Rotary, Lions eller på golfbanen, at I så spreder det lidt ud over ugen. Om ikke andet for jeres egen skyld. I vil naeppe heller lancere et helt nyt produkt i en planlagt massemarkedsføring, vel?
Der er godt nyt til alle almindelige lønslaver op til dette forårs overenskomstforhandlinger. De fleste store børsnoterede selskaber har aflagt regnskab, og årsrapporterne afslører, hvor meget ledelserne er steget i løn. Og det er rart at se, at disse højere funktionaerer er gået forrest i kampen om at sikre en retfaerdig fordeling af overskuddene i kampen mod de onde kapitalistiske virksomhedsejere. I Novo tjente topchefen naesten 55 mio. kr., og i Vestas gav fem måneders arbejde den adm. direktør 29 mio. kr. Sådan kunne vi blive ved. Det vidner om ansvarlighed og et dybtfølt ønske om at mindske uligheden i samfundet. Så når Dansk Metal, 3F og de andre fagforeninger møder op med deres krav, vil de blive mødt af stor forståelse. I skåltaler bliver det ofte fremhaevet, at en virksomheds resultat er skabt af alle medarbejderne. Topcheferne er gået forrest i omfordelingen med deres krav om en ordentlig løn, så nu skal alle vi andre bare følge trop. Det bliver et dejligt forår for lønningsposerne.
Danmarks nye økonomiske vismand, Nabanita Datta Gupta, mener, at danskerne har arbejdskapacitet til fem år mere. Hun er ekspert i området og står inde for forskning, der viser, at danskere mellem 55 og 69 år har fem års uudnyttet arbejdskapacitet i forhold til dengang, efterlønnen blev indført. Derfor diskussionen om pensionsalderen. Men vismanden mener, at vi er ved at nå en graense. Ikke fordi vi skal slippe for at blive pisket til at arbejde flere år, men fordi vores private pensioner gør, at vi ikke hører efter. Altså ”problemet” med, at folk traekker sig tilbage for egne midler. Har man hørt så galt. Skal det nu problematiseres, at nogle sparer mere op gennem hele livet for at stoppe tidligere. At disse ”nogle” måske har opdaget, at der er andet i livet end at arbejde, til man falder død om som et gammelt øg. Det er fand’me uhyggeligt, du!
Carlsberg og bryggeriets partner i Indien er røget i totterne på hinanden. I stedet for at finde en ordning på at få opløst deres partnerskab er sagen endt i en voldgift. Det er et trecifret millionbeløb, det drejer sig om, men det virker uforståeligt, at partnerne ikke har vaeret i stand til at holde sagen inden døre. Partneren i Indien føler sig forrådt, forsmået og for dårlig betalt og har derfor meldt Carlsberg til de indiske konkurrencemyndigheder. Det var sandsynligvis med den bagtanke, at det skulle fremme forhandlingerne om en økonomisk aftale. Men det har haft den modsatte effekt hos folkene i Valby. De har sat hårdt mod hårdt og lagt sag an mod partneren i Singapore. Hverken for partneren eller Carlsberg er det en køn sag. I anmeldelsen til de indiske myndigheder tales der om bedrag, bestikkelse og svig. Det er udmaerkede elementer i en krimi eller en Netflix-serie, men egner sig ikke til erhvervslivet. Til gengaeld siger vi i erhvervspressen mange tak. God sag, som man siger.
Rigsretssagen mod praesident Trump er slut. Praesidenten blev frikendt efter måneders mediedaekning. Den begyndte i september sidste år i Kongressen og har praeget nyhedsbilledet lige siden. Også selv om enhver kunne se, at den ikke ville føre til, at praesidenten blev dømt og afsat, når den nåede frem til Senatet. Der er pumpet meget varm luft i rigsretsballonen fra begge sider. Sagen har stort set ikke flyttet noget i meningsmålingerne, og til november er det afgørelsens time, når amerikanerne skal vaelge en ny praesident. Trump vandt i Senatet med stemmerne 52-48 i sagen om magtmisbrug og med 53-47 i anklagen om hindring af Kongressens arbejde. Da Bill Clinton var for rigsretten, var stemmerne 55-45 mod, at han havde begået méned, og 50-50 i spørgsmålet, om Clinton havde forhindret rettens gang. Dengang blev det kaldt for et ”forsmaedeligt nederlag til republikanerne”.
Mange hader avisen, og nogle elsker den. Ekstra Bladet deler ofte vandene, men indimellem skal vi vaere glade for avisen og dens gravende journalister. Mens de fleste klappede i deres små haender i benovelse over, at tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt var blevet udnaevnt til saerlig FN-skattelyjaeger, så vendte Ekstra Bladet lige skråen en ekstra gang. Bladet skrev og skriver i stedet om, at Helle ThorningSchmidt fra Socialdemokratiet – aka børnenes parti – er fedtet ind i selskaber, som befinder sig i skattely på kanaløen Jersey, og har købt sig ind som medejer i Safelane Global Holdings Ltd. Hun er ifølge EB bestyrelsesmedlem i to skattelyselskaber. Men det er en fin post, den i FN, hvor man åbenlyst synes, at det er betimeligt at saette raeven til at vogte gaes.
...det er rart at se, at disse højere funktionaerer er gået forrest i kampen om at sikre en retfaerdig fordeling af overskuddene i kampen mod de onde kapitalistiske virksomhedsejere.