En kriger har forladt Venstre
Der er store udfordringer på Venstres vej mod valget, der blandt andet krydses af uroen på Rolighedsvej.
Den interne uro i Venstres byrådsgruppe har vaeret kendt laenge. Selv på Christiansborg er det bemaerket. Endnu vaerre er det dog, at emnet også optager vaelgerne.
Den nu tidligere Venstremand Peter Sporleders skifte til de konservative i Aarhus byråd virker på papiret som et godt match. De konservative har i byrådet fået en mere klassisk socialkonservativ karakter. Sporleder begrunder netop sit exit fra Venstre med partiets mangel på socialpolitiske initiativer og ambitioner. Derudover plejer Det Konservative Folkeparti, der talte om naturbeskyttelse mange år, før andre begyndte at tale om klima, dets grønne profil. Man er for letbane og har fokus på Aarhusbugtens ve og vel.
Det passer tilsyneladende godt ind i Sporleders kram.
Da han stadig var debutant i byrådet, kastede han sig ind i kampen for at bevare Vaeddeløbsbanen og de grønne områder omkring stadion, da debatten om Folkeparken var på sit højeste. Positionen passede hverken ind i Venstres politik eller partiets drejebog for politik, som nok på nogle punkter traenger til en gennemskrivning. I hvert fald hvis man har ambitioner i forbindelse med naeste kommunalvalg, der skal finde sted om mindre end to år.
Den interne uro i Venstres byrådsgruppe har vaeret kendt laenge. Selv på Christiansborg er det bemaerket. Endnu vaerre er det dog, at emnet også optager vaelgerne.
Partiet har tilsyneladende gjort bevarelsen af de grønne områder ved Tangkrogen til en maerkesag og har indtaget en for et liberalt parti opsigtsvaekkende position i forhold til havnens åbenbart modstridende behov for en udvidelse. De grønne, kystnaere åndehuller betyder meget for partiet, må man forstå. I hvert fald syd for byen.
Anderledes forholder det sig åbenbart i den nordlige ende. Som teknikrådmand har Venstre-leder Bünyamin Simsek båret en meget omtalt byggesag frem til byrådet. Ønsket er at udarbejde en ny lokalplan for området, der giver mulighed for at bygge til Hack Kampmannhuset ”Strandhuset” og bygge en anden villa i kanten af Strandparken.
Sagen diskuteres ivrigt i villaerne ved vandet, og det er underholdende at følge debatten, der ikke kun handler om huse kontra graes, men også er et sammenstød mellem kulturer. Nye og gamle penge er stadig pejlemaerker, man navigerer efter i 8240.
For nogen er det uacceptabelt, at der bygges i det rekreative område, der med betonelementernes indtog på nabogrunden ved det gamle psykiatriske hospital allerede synes under pres.
Andre mener, at investoren Martin Busk blot har gjort en god forretning, da han fik grundene på hånden til,