Friluftsbil til store armbevaegelser
VW California har fået en storebror. Vi afprøver den rummelige Grand California, som mere er en dedikeret campingbus frem for en allrounder.
En impulsiv tur ud i det blå traekker hos mange børnefamilier. Derfor er der stadig flere, som køber en VW California, der er en Transporter, som både kan bruges til campingbus for fire og som hverdagsfamiliebil.
Nu går VW et skridt videre med Grand California, som bygger på den større Crafter.
Modellen, vi tester, har en 2,0 liters dieselmotor på 172 hk, automatgear og starter fra 695.000 kr. Den løber dog med ekstraudstyr op i underkanten af 1 mio. kr. Her er nogle af de tunge poster en alkove med børnesenge, en markise, solceller i taget, adaptiv fartpilot og en tofarvet lakering.
VW lancerede den store model i fjor som en konsekvens af en ny modetrend, hvor flere vaelger en såkaldt ”kastenwagen” som et alternativ til en fuldbyrdet autocamper, der naermest har et hus på ryggen. I forvejen har California, der kom på banen i 1988, slået sit navn fast som et brand, og det har vaeret oplagt for VW’s marketingfolk at bygge videre på dette.
Fylder godt i landskabet
Grand California fylder med sine seks meters laengde og en glasfiberoverbygning med to børnemadrasser ud af fire sovepladser godt i landskabet. Det er i modsaetning til den klassiske California en bil, der er mere dedikeret til ren camping eller overnatning på nogle af de specielle autocamperpladser, f.eks. på en raekke lystbådehavne.
Her er masser af komfort. Tag bare det indbyggede trinbraet, som rykker automatisk ud, når du åbner skydedøren, og det overliggende LED-lys, som taender samtidigt. Tag dertil massevis af skuffer og aflaesserum, en bruser med varmt vand/toilet, et lille køkken med køleskab og lamper med bevaegelsessensorer. På sovesiden finder du de to sidste madrasser agterude.
Bilen har som standard et gasvarmeanlaeg, der kan udvides til at fungere med både gas, el og diesel.
På vejen er du ikke i tvivl om, at det er en stor skude. Mens California kører ganske civiliseret, er den store Crafter en mere klassisk håndvaerkerbil. Det vil sige et rat med indbygget slør, adstadig fremfaerd og sidevindsfølsomhed – selv om den har sidevindsassistent sammen med sikkerhedsudstyr som bl.a. nødbremse og multikollisionsbremse, mens adaptiv fartpilot er ekstraudstyr.
VW GRAND CALIFORNIA 2,0 TDI 177 HK 8G AUT. Pris: Cirka 992.938 kr. Denne model fra: 695.000 kr. Braendstoføkonomi: 12,2 km/l (WLTP) C02 per km: 212 g Ejerafgift, halvårlig: 4.700 kr. Motor: Firecylindret dieselmotor på 2,0 liter Ydelse: 177 hk Moment: 410 Nm/1.500-2.000 o/min. Topfart: 162 km/t. 0-100 km/t.: Ikke opgivet L/B/H: 5,98/2,04/2,97 meter Traekvaeg u/m bremser: 750 kg/2.000 kg
Mange muligheder
Til gengaeld er der paent med kraftoverskud i motoren, og det ottetrins automatgear skifter jaevnt. Foran har du et godt overblik fra kaptajnsaederne, mens de to bagsaeder er smalle og mest egnet til børn.
Håndbremsen med en slags løst kabel, så håndtaget falder ned i bunden og ligger plant med gulvet, er irriterende. Konstruktionen giver dog mening, da den lader førersaedet dreje rundt, når man skal bruge det centrale bord til frokost. På den front er der meget mere plads her end i den almindelige California. Ydermere er der luft til hele
800 liter bagage i rummet agterude og 160 liter under sengen i kabinen. Den store bil fylder dog også godt på parkeringspladsen, og det saetter begraensninger.
Mens den almindelige California starter fra 427.000 kr., begynder Grand California altså fra små 700.000 kr. Men når vi sammenligner på udstyr og motorkraft, er forskellen indsnaevret til 150.000 kr. Få vil dog vakle mellem de to modeller. Her er der f.eks. direkte konkurrenter til Grand California fra en raekke opbyggere, mens den klassiske California tillige har en konkurrent i samme størrelse som Marco Polo fra Mercedes, der ligesom VW selv bygger autocampere.
De, der vil mere, kan købe en egoistversion af Grand California med bare to sovepladser, og som er 80 cm laengere, det er også muligt at få modellen med firehjulstraek.
Konklusion
Mens VW California er en bil, der kan opfylde mange formål, er Grand California en dedikeret campingbil. Den har ikke dog samme charme som den oprindelige California. Som friluftsbil har Grand California til gengaeld en raekke kvaliteter og masser af muligheder for udstyr, som dog hurtigt kan løbe op. Markedet for den type biler er efterhånden stort, og mange opbyggere er på banen, så lav et grundigt tjek, før du køber.