Borgmestre varsler højere skatter for at betale regeringens udligningsreform

Flere borgmestre bereder deres borgere på, at mere kommunal omfordeling vil betyde højere skat. En LOfamilie i Lejre kan tabe 1.300 kr. om året på regeringens udspil, vurderer taenketank.

Regeringens udspil til en ny fordeling af penge mellem landets 98 kommuner kan for tusindvis af danskere ende i en skattestigning.

For selv om social- og indenrigsminister Astrid Krag ved fremlaeggelsen af udspillet i januar sagde, at det »slet ikke er sikkert, at vi får den diskussion«, så lyder det nu alligevel fra flere borgmestre, at deres bidrag til udspillet vil betyde højere kommuneskat.

Lejre er en af de kommuner, der i udspillet skal aflevere flere penge til andre dele af landet. Og for at få råd til det er en højere kommuneskat nødvendig, siger borgmester Carsten Rasmussen.

»Jeg kan ikke umiddelbart se andre løsninger, for vi arbejder allerede med rimelig store besparelser på den offentlige service i vores budgetter,« siger han.

Carsten Rasmussen påpeger, at Lejre med en kommuneskat på i dag 25,2 pct. allerede ligger over landsgennemsnittet på 24,9 pct. Derfor er øvelsen for ham at se »en omvendt Robin Hood«, idet flere kommuner, der står til at modtage penge, har en lavere kommuneskat. Han mener, at højere skat i hans kommune isaer vil ramme »kassedamen og paedagogen«, der i forvejen har et »lavt« rådighedsbeløb.

Lejre skal ifølge regeringens udspil aflevere 16 mio. kr., hvilket ifølge regeringens egne beregninger svarer til en skattestigning på 0,45 procentpoint.

Lemvig: Svaert at spare

I Solrød syd for København forudser borgmester Niels Hörup (V) også skattestigninger for at betale den regning på 35 mio. kr., som udspillet koster hans kommune.

»Vi har ikke diskuteret det i byrådet endnu, men jeg vil gerne laegge hovedet på blokken og sige, at det her kommer til at ende med en skattestigning. Vel at maerke hvis det nuvaerende forslag fra regeringen bliver en realitet. For det er klart, at 35 mio. kr. kan vi ikke finde på vores velfaerd,« siger han.

Rudersdal taber 200 mio. kr. årligt på udspillet, og borgmester Jens Ive (V) ser »ikke andre alternativer end at saette skatten op«.

»Men det er svaert at forklare en så grov og usaglig beskatning, som borgerne ikke får 10 øres glaede af, medmindre de kører forbi en nybygget skøjtehal i Gladsaxe,« siger han, med henvisning til at Gladsaxe i udspillet står til at modtage 21 mio. kr.

I alt 34 kommuner skal afgive flere penge til udligning med regeringens reform. Og mens nogle borgmestre mener, at det er for tidligt at udtale sig om muligheden for højere skatter, så holder flere af dem muligheden åben.

»Hvis ikke vi haever skatten, skal vi spare det dobbelte af, hvad vi allerede gør i dag. Vi håber, at reformen ender anderledes end regeringens udspil, for jeg har svaert ved at se, at vi kan spare os ud af det,« siger Lemvig-borgmester Erik Flyvholm, hvis kommune skal aflevere 16,4 mio. kr. i reformen.

Skattesmaek: 3.700 kr.

I dag ligger kommuneskatten i Lemvig på 25,2 pct. – lige over landsgennemsnittet. Skal højere skatter finansiere ekstraregningen, svarer det til en skattestigning på cirka en halv procent.

Da regeringen fremlagde sit forslag, slog den fast, at skatterne »samlet set« ikke kommer til at stige med reformen.

Det skyldes, at den vil modsvare højere kommuneskatter med en tilsvarende saenkelse af bundskatten. Lavere bundskat vil dog blive fordelt blandt alle landets skatteydere, og derfor vil borgere, der oplever højere kommuneskat, ikke blive kompenseret én til én.

Hvis de kommuner, der skal afgive penge fra kommunekassen, finansierer det via højere skat, vil det ifølge beregninger fra den borgerlige taenketank Cepos samlet set kunne betyde skattestigninger på ca. 1.200-1.300 kr. for en LO-familie i f.eks. Favrskov, Lemvig og Lejre. I de nordsjaellandske kommuner, der skal bidrage mest til reformen, kan bundlinjen for en LO-familie blive en regning på op til 3.700 kr. årligt. En funktionaerfamilie i Gentofte kan opleve et skattesmaek på 6.300 kr.

»Selv om borgerne får en del af skattestigningen kompenseret, vil der på bundlinjen stadig vaere 23 kommuner, hvor borgere rammes af en højere skattebetaling. Det er en urimelig behandling af kommuner, der i mange tilfaelde allerede bidrager med en stor udligning til andre kommuner,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Til gengaeld kan der vente en skattelettelse til borgere, der bor i kommuner som Esbjerg, Lolland og IkastBrande. De kommuner står alle til at modtage flere penge som følge af udligningsreformen. Hvis andre kommuner samtidig haever kommuneskatten, saenkes bundskatten over hele landet, og dermed bliver borgere i modtagekommuner dobbelte vindere.

»De kommuner får både i pose og saek. De får både penge til at øge det offentlige forbrug og en skattelettelse til borgerne,« siger Mads Lundby Hansen.

Afhaengigt af hvor mange kommuner der haever skatten, kan en lettelse i bundskatten give op til 900 kr. årligt til en LO-familie.

Hvis ikke vi haever skatten, skal vi ud at spare det dobbelt af, hvad vi allerede gør i dag. ERIK FLYVHOLM (V), BORGMESTER, LEMVIG KOMMUNE

»Rigtig mange penge«

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, kalder de bebudede skattestigninger »voldsomme«.

»Vi vil have flere penge ind i systemet, så vi kan afbøde konsekvenserne for den enkelte familie og kommune, der står til et stort skattesmaek med regeringens udspil,« siger hun.

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, mener, at de kommuner, der skal betale mere, er kommuner, hvor det »går godt«. Derfor er det rimeligt, at de bidrager til at hjaelpe mere udsatte kommuner med f.eks. mange svage aeldre borgere.

»Men jeg vil ikke lade, som om det her ikke også koster noget for nogen. For det er klart, at når man vil bruge flere penge på kommuner, der har det svaert, skal de penge komme et sted fra. Derfor beder vi nogle kommuner om at bidrage mere,« siger ordføreren.