Fem år efter terrorangrebet er jøder og den frie debat fortsat truet

Pia Toftdal mistede for fem år siden en naer ven, da København blev ramt af et terrorangreb. Terroristen åbnede ild mod et møde om ytringsfrihed på Krudttønden og senere foran den jødiske synagoge. Selv om der er gået et halvt årti, er retten til frit at

De seneste dage har den 53-årige Pia Toftdal vaeret i fuld sving med at forberede markeringen af årsdagen for terrorangrebet i København, hvor hendes naere ven, filmmanden Finn Nørgaard, blev draebt. »For mig er det en enormt følsom og sorgfuld dag. Men også med håb for, at vi kan tage ved laere og undgå, at det sker igen. Jo laengere vi kommer fra angrebet, jo større er risikoen for, at vi glemmer det,« siger hun.

Fredag er det fem år siden, at landets hovedstad lørdag den 14. februar 2015 blev ramt af terror.

Om eftermiddagen affyrede den 22-årige gerningsmand Omar El-Hussein knap 30 skud ind gennem en glasfacade til caféen Krudttønden på Østerbro. Her sad den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks med ca. 50 andre og lyttede til et oplaeg om ytringsfrihed.

Blandt tilhørerne var Finn Nørgaard, som ifølge flere beretninger forsøgte at overmande gerningsmanden, men uden held. Han blev draebt.

Lidt over midnat åbnede Omar El-Hussein ild igen. Denne gang foran synagogen i København, hvor han skød den 37-årige jøde Dan Uzan, der var civil vagt ved en bat mitzva-fest. Ved synagogen stod også to betjente.

En skudveksling med politiet i Københavns Nordvestkvarter førte til, at også Omar El-Hussein mistede livet. I alt fem betjente blev såret.

Gravskaendinger og haervaerk

Fem år efter den voldsomme dag, hvor ytringsfriheden og jødedommen blev angrebet, er spørgsmålet, om der i dag er større frihed til at sige og tro på det, man vil.

Formanden for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, vurderer tvaertimod, at antisemitismen er vokset de seneste fem år. Det sås ikke mindst ved årsdagen for Krystalnatten i november sidste år, da over 80 jødiske gravsten blev skaendet i Randers, ligesom jøder flere steder i landet blev udsat for at få en gul nazijødestjerne på deres hjem.

Blandt forskellige statistikker viser Rigspolitiets tal, at antallet af hadforbrydelser mod jøder er steget fra 13 haendelser i 2015 til 26 haendelser i 2018.

Ifølge Henri Goldstein er der dog et stort mørketal.

»Min vurdering er, at ca. 80 pct. af de jøder, der oplever f.eks. at blive spyttet på på gaden, ikke anmelder det. De er bange for konsekvensen,« siger han og henviser til en EU-undersøgelse blandt jøder i 2018, hvor 79 pct. svarede, at de havde undladt at anmelde antisemitisk chikane.

Haervaerket i november har vakt kritik og debat på Christiansborg. Bl.a. vil statsminister Mette Frederiksen indføre en officiel definition af antisemitisme. Men ifølge kritikere kan ordlyden forstås sådan, at al Israelkritik er antisemitisk.

Spørger man to forskere i antisemitisme, peger de på, at de ikke ved, om antisemitismen er vokset i Danmark siden angrebet i 2015. Der mangler sammenlignelige data og mere forskning, lyder det fra Jakob Egholm Feldt, professor ved Roskilde Universitet, og Brian Arly Jacobsen, lektor ved Københavns Universitet.

Brian Arly Jacobsen peger på, at en flerårig undersøgelse af danskernes vaerdier viser, at modstand mod jøder generelt i befolkningen er faldet gennem en lang årraekke.

»Men det udelukker ikke, at der kan vaere en stigning i antisemitiske handlinger,« siger han.

Hos begge forskere er der ikke tvivl om, at der fortsat er antisemitisme i Danmark. Begge peger også på, at der efter terrorangrebet er kommet større opmaerksomhed på jødehad.

»Haervaerket ved årsdagen for Krystalnatten sidste år var klart antisemitisk,« siger Jakob Egholm Feldt og tilføjer, at en reel terrortrussel mod det jødiske samfund kan ses i det politiopbud, der har beskyttet synagogen og den jødiske skole i København siden terrorangrebet.

Jakob Egholm Feldt peger på, at følelsen af udsathed hos jøder haenger sammen med debatter om alt fra omskaering til IsraelPalaestina-konflikten. Det samme konkluderede en FN-rapport i 2018.

Jo laengere vi kommer fra angrebet, jo større er risikoen for, at vi glemmer det. PIA TOFTDAL, SEKRETARIATSCHEF, FINN NØRGAARD FORENINGEN.

»Isaer ved debat om omskaering er der en øget følelse af udsathed. Jøder oplever, at en central religiøs praksis bliver kaldt f.eks. bestialsk, og så taenker nogle: ”Kan vi ikke få lov til at vaere jøder her mere?”. Men det er ikke i sig selv antisemitisk at kritisere de religiøse praksisser,« siger Jakob Egholm

Feldt.

Professoren vurderer, at der i de danske normer er en kortere snor for, hvad der er i orden at sige om jøder end om f.eks. muslimer. Det skyldes bl.a. historikken med holocaust under Anden Verdenskrig, siger han og understreger, at han ikke naevner det som en kritik, men som en konstatering.

»Det gør, at der kan vaere mere, der bliver henregnet som antisemitisme, end der nødvendigvis er det,« siger Jakob Egholm Feldt.

Henri Goldstein fra Det Jødiske Samfund peger på, at han mener, at dele af debatten om både Israel og omskaering bunder i antisemitiske holdninger.

»Tag debatten om omskaering. Nogle er imod det af hensyn til børnene, mens andre er imod, fordi de vil begraense jøderne mest muligt,« siger han.

Opsøgte terroristens venner og naboer

Pia Toftdal husker lyden af sirener fra det massive politiopbud under terrorangrebet. Hun var i sin lejlighed midt i København og fulgte haendelserne i radioen. Naeste dag fandt hun ud af, at hendes ven Finn Nørgaard var død.

I dagene efter opstod idéen til at danne Finn Nørgaard Foreningen, som hun i dag er sekretariatschef for og taler på vegne af.

Noget af det første, den nye forening gjorde, var at tage til Mjølnerparken i København, hvor den afdøde terrorist Omar ElHussein var vokset op. Her opsøgte de hans naboer og venner. Pointen var, at »vi skulle begynde at tale sammen«, siger Pia Toftdal.

»I første omgang blev vi mødt af et vist forbehold og spørgsmålet ”hvad er det, I vil?”. Der var mange samtaler frem og tilbage. Til dem, der havde vaeret taet på Omar El-Hussein, var det noget med at sige: ”Min ven er død, og din ven er død. Hvordan forhindrer vi, at det her sker igen?”,« siger Pia Toftdal og tilføjer, at flere af de unge siden deltog i bl.a. et filmvaerksted og mentorforløb.

Pia Toftdal understreger, at det ikke bare handler om, at vi skal snakke ordentligt sammen, og »så går alt godt«.

Had og selvcensur

For hende handler det om at nedbryde fjendebilleder og udbrede vaerdien af ytringsfrihed. På den måde bliver de unge mere modstandsdygtige over for hadpraedikanter og hadefulde faellesskaber, mener hun.

»Man undgår, at de kommer ind i en sammenhaeng, hvor der bliver opildnet til had. Og de laerer, at de kan tale i stedet for at gribe til våben,« siger hun.

Netop den frie debat, hvor alle tør ytre deres holdninger, er ifølge en ekspert og foreninger fortsat under pres fem år efter terrorangrebet.

Ifølge den danske afdeling af organisationen PEN, der arbejder for at bevare ytringsfriheden og bekaempe hadtale, har terrorangrebet i København sammen med sagen om Muhammed-tegningerne i 2005 vaeret med til at øge selvcensuren.

»Hensigten med de terrorangreb, der har vaeret på ytringer – om de så er tegnede eller sagte – er jo at saette en skraek i livet på dem, der kunne få idéen at følge efter,« siger generalsekretaer Mille Rode.

Også formanden for Danske Bladtegnere, Erik Petri, oplever, at graenserne for, hvornår man må mene noget i den offentlige debat, de seneste fem år er flyttet. Ikke af politikerne, men gennem den kraenkelses- og identitetsdebat, der er kommet.

Det betyder, at bladtegnerne i dag bruger laengere tid på at overveje, om de kan tillade sig at lave deres tegninger, fortaeller formanden.

»Jeg er en 45-årig hvid mand. Kan jeg kritisere en person med et andet køn, anden hudfarve eller seksualitet? Det er fint, at man taenker mere over tingene, men det skal ikke vaere en stopper,« siger han.

At den frie debat er under pres, er også noget, som bekymrer Louise Holck, vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder. Egentlig mener hun, at ytringsfriheden overordnet set har det godt. De seneste fem år er det politisk trukket i begge retninger: Afskaffelsen af blasfemiparagraffen har udvidet ytringsfriheden, mens f.eks. indrejseforbud mod hadpraedikanter har indskaerpet den, siger hun.

Det, som bekymrer Louise Holck, er en udbredt selvcensur, som presser den frie debat. En rapport i 2017 fra Institut for Menneskerettigheder viser, at der er en hård tone på nettet, hvor hver syvende kommentar på sociale medier er hadefuld. Ifølge rapporten svarer 50 pct. af danskerne, at den hårde tone afholder dem fra at sige deres mening. Et demokratisk problem, siger Louise Holck.

»Mange holder sig simpelthen tilbage, og det betyder selvcensur. Og det er helt uacceptabelt, at man kan komme regulaert i fare for de ytringer, man er kommet med,« siger Louise Holck.

Hos Pia Toftdal er håbet, at vi taler mere sammen på tvaers af skel – for at nedbryde hadet, siger hun.

»Vi skal huske, at det her skete i Danmark mellem os alle. Og at det er os, der skal gøre noget for at undgå, at det sker igen,« siger hun.