Elefantens følgesvend er ved at blive kammesjuk med Danmarks kreaturer

I Afrika kan man se kohejren i selskab med bøfler og elefanter. Nu er kohejren på vej mod nord, og den spås at kunne blive Danmarks naeste nye fugleart.

Sidste år var der hvid jul på våde enge med graes ved landsbyen Gullestrup naer Herning. Ikke fordi der var sne, men fordi hele fire snehvide kohejrer holdt til hele december og tog nytåret med i det midtjyske.

De sjaeldne gaester holdt til i selskab med et hold får. I mangel på elefanter skulle man mene, for i Afrika er verdens største landlevende pattedyr mange steder en fast makker for kohejren, en lavbenet faetter til vores hjemlige blågrå fiskehejre.

En sensation og et vildskud fra ornitologiens overdrev hed det om vinterens hejrer fra Herning-egnen.

Velkommen i vådområder

Men måske var de eksotiske kohejrer, som de fleste formentlig forbinder med subtropiske og tropiske himmelstrøg, et lysende hvidt varsel om et nyt afsnit i den store bog om Danmarks fuglefauna.

»Før 1990 var kohejren kun set i Danmark en håndfuld gange gennem tiderne og aldrig om vinteren. Men de senere år er antallet af observationer vokset markant, og denne vinter har vaeret exceptionel med fire kohejrer ved Gullestrup og én det meste af januar i Trehøje syd for Viborg, hvor den levede op til sit navn og holdt til i naert selskab med kreaturer. Kohejren kan meget vel blive en ny ynglefugl i Danmark i løbet af de naeste år. Måske i de naturgenoprettede vådområder Skjern Enge eller Filsø i Sydvestjylland. I hvert fald i et større vådområde eller måske på en mindre fugleø uden rovdyr,« siger Henrik Haaning Nielsen, der er ornitolog og redaktør af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) internetmagasin, Pandion.

På togt over verdenshavene

Kohejren har tilsyneladende en ambition om at blive kosmopolit. I hvert fald har den udvidet sit udbredelsesområde til helt nye kontinenter.

»Historien om kohejrens evne til at ekspandere og tage nye dele af verden i besiddelse er unik og bemaerkelsesvaerdig. Før 1930 var den vestlige bestand kun udbredt i Afrika med mindre bestande i Spanien og Portugal. Så fløj kohejren over Atlanterhavet og etablerede sig i Sydamerika, inden den bredte sig nordpå til Mellemamerika. I 1953 ynglede den i Florida, og derpå bredte den sig til flere områder i Nordamerika. I Canada ynglede den første gang i 1962,« fortaeller Henrik Haaning Nielsen.

Den vide verden er hvidere

I vores del af verden nøjedes kohejren ikke med at bosaette sig på Den iberiske Halvø, den rykkede nordpå til Frankrig, og Holland fik sit første ynglepar i 1998.

»I vinteren 2007/2008 oplevede England et større rykind af ca. 200 kohejrer, og for tre år siden blev der fundet et ynglepar i England. De mange engelske kohejrer er med til at underbygge spådommen om, at den snart kan etablere sig også i Danmark,« siger ornitologen.

Den østlige bestand af kohejrer, som oprindeligt hørte hjemme i Indien og Kina, har taget ligeså store springture og nye landområder i besiddelse som dens vestlige artsfaeller. Indiens og Kinas kohejrer har koloniseret både Australien og New Zealand.

Pladen, eller skulle vi sige planeten, er ved at vaere fuld for kohejren.

Jan Skriver er journalist og fotograf. Laes flere artikler om natur på