Happy end i valgdrama har lange udsigter

Partiet har masser af kandidater, men mangler kandidaten, som kan knockoute Donald Trump til november.

Den gode nyhed for Demokraterne er, at det denne uge lykkedes at gennemføre og optaelle primaervalget i New Hampshire på ordentlig facon.

Den dårlige nyhed er det meste af alt det andet.

Fiaskoen med opstillingsmøderne i Iowa sidste uge, hvor valgdeltagelsen var skuffende, og der fortsat ikke er opgjort et endegyldigt resultat, gav partiet en mareridtsstart på det, der kan blive en meget lang og udmattende dyst om nomineringen, som endeligt afgøres på partikonventet i juli.

I New Hampshire var valgdeltagelsen i det mindste høj, og man fik i senator Bernie Sanders en nogenlunde klar vinder med 26 pct. af stemmerne, fulgt af de mere midtsøgende kandidater, Pete Buttigieg og overraskelsen Amy Klobuchar, med henholdsvis 24 og 20 pct.

»Amy Klobuchar løste billet til den videre rejse, selv om toget kører på et blindspor,« skrev det konservative medie The Bulwark.

For det, man ikke fik i

New Hampshire, var klarhed om, hvordan partiet kan finde en staerk og samlende kandidat, der kan slå praesident Donald Trump i valget den 3. november.

På partiets venstrefløj bliver det nu svaert at stoppe Bernie Sanders. Hans eneste seriøse rival i kampen om venstrevaelgernes gunst, senator Elizabeth Warren, fik et elendigt valg i New Hampshire, og hendes udsigter i de naeste stater –

Nevada og South Carolina – er heller ikke gode.

Problemet for Sanders er dog, at han ind til videre har haft svaert ved at få tag i andre end de allerede omvendte.

I både Iowa og New Hampshire fik Sanders lige godt en fjerdedel af stemmerne. Det kan måske vaere nok til at vinde nomineringen, men raekker det til at forene partiet og få millioner af nye vaelgere lokket ned i valglokalerne til november?

Kaos på midtbanen

På midtbanen i Det Demokratiske Parti ville man vaere glad for at have venstrefløjens problemer. For her er situationen praeget af tiltagende kaos med fire forskellige kandidater, som fisker i den samme dam.

Der burde vaere midtervaelgere nok til at sikre en moderat kandidat nomineringen – i New Hampshire fik denne del af feltet paent over 50 pct. – men ikke hvis stemmerne skal deles nogenlunde ligeligt mellem tre eller fire håbefulde supplikanter.

Hver af midterkandidaterne har sine egne problemer. Buttigieg og Klobuchar, som begge kommer fra Midtvesten, har godt tag i hvide vaelgere, men ringe appel til sorte og latinoer.

Fhv. vicepraesident Joe Biden har under kampagnen virket groggy og gammel, men han kan stadig håbe på et comeback i Nevada og South Carolina, der stemmer i de kommende uger.

Jokeren Michael Bloomberg, den hovedrige 78-årige eksborgmester, der aktuelt står til 14 pct. i meningsmålingerne, er som landspolitiker betragtet set en ukendt størrelse.

Panikken vokser i partiapparatet, og det er ikke utaenkeligt, at det vil prøve at tackle Bernie Sanders af banen med midler a la kampagnen i 2016, hvor partiet åbenlyst favoriserede Hillary Clinton.

Sandsynligheden er også stigende for, at ingen kan samle flertal før konventet i juli, vurderer analytikeren Nate Silver fra netmediet Fivethirtyeight: »New Hampshire er godt nyt for dem, der ønsker kaos,« skrev han.

Demokraterne mangler nemlig i den grad en skikkelse som Barack Obama, der kan inspirere og appellere bredt i et dybt splittet parti.

CNN-kommentatoren Van Jones påpegede for nylig efter en tv-debat mellem de håbefulde kandidater, at det demokratiske felt »føles som en stor portion kold havregrød«.

Der er stadig tid til at finde den smørklat, som kan få retten til at glide ned, men det begynder unaegteligt at haste.