Kina booster sit diplomati og styrker sin stemme i FN
Mens USA under Donald Trump har taget afstand fra det internationale samarbejde i FN, går Kina den modsatte vej. En ny opgørelse viser, at Beijing på globalt plan har flere diplomater end Washington.
Lyder navnet Qu Dongyu bekendt?
Formentlig ikke. Men ikke desto mindre er den 56-årige kineser et af de seneste konkrete beviser på, at Kinas straeben efter mere magt og indflydelse i de store internationale organisationer i stigende grad baerer frugt.
Qu Dongyu blev i sommer, som den første kineser og kommunist nogensinde, valgt til at stå i spidsen for FN’s store fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, som har hovedsaede i Rom.
FAO spiller en nøglerolle, når det kommer til den globale fødevaresikkerhed, kampen mod hungersnød, klimaforandringer og landbrugspolitik, og posten er derfor én af de tunge i det forkromede FN-system.
Kina havde ifølge flere internationale medier laenge før afstemningen lagt et intenst pres på flere lande for at opnå støtte til sin kandidat. Det gav pote. Efter sigende til stor frustration for amerikanske diplomater.
Qu Dongyu er langtfra den eneste kineser, der i dag er rykket ind på en FN-toppost.
Mens USA under praesident Donald Trumps faner har meldt sig ud af den ene FN-aftale efter den anden, holdt dundertaler mod organisationens arbejde og skåret i budgettet, er Kina gået den stik modsatte vej og arbejder i dag aktivt for at spille en større rolle i det internationale samarbejde.
»Ingen overraskelse«
Ifølge Camilla Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet og en af Danmarks ledende kinaeksperter, har USA efterladt et tomrum i de internationale organisationer, og det prøver Kina nu at fylde ud:
»Der er ingen tvivl om, at Kina prioriterer FN og det at få ledelsesposter højere. Det er en måde at få indflydelse på indefra. På den måde kan kineserne i højere grad vaere med til at udvikle reglerne, så de bedre afspejler deres egne interesser og vaerdier.«
For Camilla Sørensen kommer det ikke som nogen overraskelse, idet Kina, dets økonomi og landestørrelse taget i betragtning, har vaeret underrepraesenteret frem til i dag.
»Kina kan se, at det virkelig har en betydning. Hvis du vil vaere en stormagt, er du også nødt til at vaere med til at saette reglerne.«
Ifølge det amerikanske magasin Foreign Policy sidder der i dag kinesere på de øverste poster i fire af FN’s 15 specialiserede agenturer. Frankrig, Storbritannien og USA står alle i spidsen for et agentur hver.
De vestlige lande har stadig repraesentanter på de vigtigste poster inden for fredsopbygning, humanitaer hjaelp og politiske sager. Kina har foruden topposten i FAO en mand i spidsen for den internationale civile luftfartsorganisation (ICAO), FN’s organisation for industriel Udvikling (UNIDO) og den internationale telekommunikations union (ITU).
Kina overhaler USA
Kina bruger ikke alene sine forstaerkede diplomatiske muskler i FN. Saerligt siden praesident Xi Jinping kom til magten i 2013, er der blevet gjort en ihaerdig indsats for at sende flere kinesiske diplomater til Vesten og give udenrigstjenesten et boost.
»Både kvalitativt og kvantitativt er det tydeligt at se, at Kina bruger flere ressourcer på sin udenrigstjeneste, og at diplomaterne er yderst godt klaedt på til opgaven,« siger Camilla Sørensen.
»Min klare forventning er, at Kinas diplomatiske oprustning også vil udmønte sig i, at landet vil få succes med at vinde større opbakning bag den kinesiske måde at se tingene på,« lyder det.
At Kina har styrket sine diplomatiske kraefter, kan også aflaeses i de tørre tal.
I 2019 overgik Kina for første gang USA, når det kommer til antallet af diplomater, der sendes ud til ambassader og konsulater verden over. Det viser det årlige ”Global Diplomacy Index”, som udarbejdes af den australske taenketank Lowy Institute.
Ifølge opgørelsen har Kina i dag 276 diplomater til at pleje landets interesser uden for Kinas graenser og i store internationale organisationer. Det er tre flere end USA.
Når det kommer til antallet af ambassader, kan Beijing taelle én mere end Washington, mens kineserne ligeledes har otte flere konsulater end amerikanerne.
»Etableringen af en robust diplomatisk infrastruktur er det første praktiske skridt til at styrke et lands diplomatiske indflydelse. I Kinas tilfaelde kan vi med sikkerhed sige, at det har investeret i sin diplomatiske infrastruktur, der fungerer som en sigende måling for landets internationale ambitioner,« konkluderer Bonnie Bley, der har stået i spidsen for Lowy Institute-opgørelsen, over for CNN.
Men kvantitet er ikke alt, påpeger hun.
Generalsekretaer i den internationale telekommunikations union, ITU. Indsat for anden gang 1. januar 2019.
Generaldirektør i FN’s Organisation for Industriel Udvikling, UNIDO. Indsat den 28. juni 2013.