Fordomme får frit løb i Corydon-bog

Bjarne Corydon fortjener på godt og ondt en bedre bog end lektor Buschs ensidige skildring.

Lektor Busch fra Kolding Gymnasium bryder sig ikke om Bjarne Corydon. Men han gør heller ikke noget forsøg på at blive klogere på den socialdemokratiske politiker, der blev finansminister på afbud og fadder til ”nødvendighedens politik”. Tvaertimod.

Bogen saelges som en bog om ”corydonismen” og ”nødvendighedens politik”, men når ikke meget videre end til forfatterens egne forestillinger om, hvordan tingene formentlig haenger sammen: en lang raekke antagelser og løse teorier, som flere steder udmøntes i Mikael Buschs yndlingsformulering: »Noget kunne tyde på, at (…).«

Mikael Busch konstruerer en virkelighed, som passer til forestillingen. Et eksempel fra kapitlet om salget af Dong:

»Kan man forestille sig, at Corydons og Finansministeriets besynderlige og dumstaedige håndtering af hele Dong-sagen bunder i ren benovelse? At taenke sig at samarbejde med selveste Goldman Sachs! Det kan sagtens taenkes at appellere til Corydons faglige forfaengelighed. Større bliver det ikke i hans verden.«

Der er ingen tvivl om, at Corydon-aeraen med laererkonflikt, salget af Dong og new public management fortjener en kritisk granskning, og netop derfor er det aergerligt, at Mikael Busch misbruger sin chance ved at skrive en meget unuanceret bog. Det er bemaerkelsesvaerdigt, at flere centrale kilder ikke har ønsket at medvirke i bogen.

For den, som i forvejen ikke kan lide Bjarne Corydon og helst vil vedblive med at have det sådan, er der flere argumenter at hente mod ham fra samme skuffe. For alle andre er det spild af tid at laese bogen.

PORTRAETBOG

JETTE ELBAEK MARESSA