Kraenkelseskulturen går amok
For nogle år siden lancerede SAS en reklamevideo med Uffe Ellemann-Jensen, der sås i Tokyo i forskellige udrejste situationer, hoteller, forhandlinger, restauranter, lufthavne. »Så godt som hjemme« lød sloganet, og de af os, der rejser (for) meget, kender følelsen: Trods forsinkelser, skandaler, aflysninger og uspiselig mad kan synet af SAS-skranken kortvarigt fylde den rejsende med en varm fornemmelse af at vaere på vej hjem – det er trods alt vores eget flyselskab, selv om man står i et meget fremmed land.
Den aktuelle SAS-reklame, som har skabt ikke blot furore, men tilmed har medført en bombetrussel, har ikke hjemligheden som tema, snarere tvaertimod. Den handler om, at alting kommer et sted fra, og at intet er aegte skandinavisk. Det er en selvfølgelighed og en banalitet, der mest af alt minder om 1980’ernes udlaendingedebat, hvor enhver advarsel mod islam blev mødt af et Benny Andersen-digt om, at kaffen kommer fra de varme lande og ikke fra Avedøre.
»SAS kommer med en fuckfinger til nationalisterne. For den her film handler om, at der ikke findes en skandinavisk eller nationalistisk egenart,« mener en såkaldt brandingekspert, Frederik J. Preisler fra reklamebureauet Mensch, og tilføjer, at det er smart af SAS at starte en vaerdidebat, selv om filmen har sendt SAS ud i det, man med et engelsk låneord kalder en regulaer shitstorm. Folk er rasende, og det gaelder ikke kun danskere; raseriet var så voldsomt, at SAS ligefrem mente at vaere offer for det, man kalder en troldehaer på nettet.
Det var de nu nok ikke, og hvad man end mener om
Dansk Folkepartis Søren Espersen, må man lade ham, at hans vrede synes overordentlig virkelig – og virkelig voldsom. »SAS nedgør med sin ulaekre kampagnefilm alt aegte norsk, aegte svensk og aegte dansk. SAS spytter samtidig på enhver ordentlig og redelig skandinav. Jeg vil have en dårlig smag i munden, naeste gang jeg saetter mig i et SAS fly...!,« skriver han, og det kan man kalde store ord i gråvejr.
AEgte dansk? »At det må stamme fra et sted, det er jeg indforstået med,« sang Osvald Helmuth, og han var i det mindste dansk; det kan de ikke tage fra os, selv om Helmuth er et gammelt tysk navn, muligvis en form af Heilmut med betydningen ”hel” eller ”uskadt”, hvilket er mere, end man kan sige om SAS efter SoMe-oprøret.
Navnet er mest almindeligt i København og på Sjaelland og kan således ikke siges at have slået rod i hele Danmark. Alligevel er det måske netop den danskhed, Osvald Helmuth repraesenterede, man kunne ønske sig lidt mere af i tiden, nemlig det danske lune, som vi fra tid til anden taler selvrosende om. Man ser ikke meget til netop det i disse konstant kraenkede tider, hvor der ustandseligt kan mobiliseres en vaeldig vrede over snart sagt hvad som helst – en vrede, som ganske uanset dens berettigelse får store firmaer til at ryste i bukserne, for firmaer som SAS er jo ikke sat i verden for at føre vaerdidebat, men for at saelge billetter.
Det taler de sikkert en del om i marketingafdelingen i disse timer, hvor man da også skyndte sig at tage videoen ned for i stedet at sende en redigeret version ud i aeteren. Dem om det. Vi andre kan konstatere, at kraenkelseskulturen er gået amok. Når en påstand om, at smørrebrødet stammer fra Holland, kan få mennesker til at indtelefonere bombetrusler, er det et udtryk for, at det identitetspolitiske vanvid raser. Kraenkede i alle lande: Så slap dog af!