Den religiøse uniform kom på afveje

En 19-årig muslimsk kvinde med hijab forlod Varde Kaserne efter fire dage, fordi hun naegtede at tage sin religiøse uniform af og erstatte den med den danske uniform, som hendes kammerater i forsvaret allesammen var iført.

Kvinden bliver i visse muslimske kredse hyldet som en heltinde, som holdt fast i sin muslimske identitet, mens der i andre kredse bliver debatteret om, hvorvidt Danmark skal følge vores nordiske naboer, som tillader religiøse symboler. Ja, og så er der visse debattør, som går så langt at romantisere denne episode med hjerteskaerende historier om en stakkels 19-årig kvinde, hvis drømmejob nu er blevet forpurret af det onde Danmark og den undertrykkende lovgivning.

Lad mig starte med at fortaelle, jeg har en gammel kammerat, som det meste af sit liv talte om, at han ville i militaeret. Men på grund af sundhedsmaessige udfordringer var han ikke egnet. Dét er et drømmejob, som ikke lykkedes. Han driver i dag selvstaendig virksomhed og er kommet videre.

Den 19-årige kvindes situationen adskiller sig ved, at hun jo selv har valgt en religion, som tvinger hende i en religiøs uniform, og som ikke godtages i det danske forsvar ligesom kalot eller synlige kors. Hvorfor skulle man give saerbehandling?

Debatten burde handle om den loyalitetskonflikt, som mange muslimer vokser op med. På den ene side vil man gerne vaere en del af faellesskabet, men på hjemmefronten har man så meget bagage med, som afholder én fra lige netop dette. Så nytter det altså ikke noget at råbe efter politikerne og bede dem lave loven om, så det passer bedre med de to heste, man rider på.

Politikerne bør – og er heldigvis ved at forstå – at den saerbehandling ikke gavner nogen. Men der er lang vej endnu, for der hyles i hylekoret som aldrig før. Men faktum er, man kan ikke blaese og have mel i munden.