Lars Hagerup har haft succes med at springe fra

Erfaringerne fra private virksomheder maerkes som en klar fordel i Lars Hagerups arbejde som afdelingschef på et sygehus.

Enten gør man karriere i det private erhvervsliv, eller også holder man sig til stillinger i den offentlige sektor.

Den opfattelse vurderer Lars Hagerup er udbredt blandt de øvrige medlemmer af hans fagforening, Djøf, som isaer organiserer jurister og økonomer.

I så fald er han måske undtagelsen, der bekraefter reglen. Mens blot 1,1 pct. af personer i lederstillinger årligt skifter fra den ene af de to sektorer til den anden, kører Lars Hagerups karrierevej i zigzag.

I løbet af de seneste 12 år har han fire gange trukket det beskaeftigelsesmaessige jerntaeppe til side og skiftet scene.

Første gang fra Danske Regioner til en lederstilling i Logica Healthcare (som nu hedder CGI), bl.a. med ansvar for forretningsudvikling inden for sundhed.

Senest fra et job som rådgiver og leder med speciale i sundhedssystemer i det private konsulentfirma Accenture til en stilling som afdelingschef for Klinisk IT ved Odense Universitetshospital (OUH). Det var i sommer.

Privat baggrund en hjaelp

Siden har han ledet afdelingens 170 medarbejdere frem mod implementering af nye it-systemer. En proces, hvor hans baggrund fra det private har vaeret en stor hjaelp i forhandlinger og samarbejder med kunder, leverandører og rådgivere, mener han.

»Nogle dialoger kan vaere nemmere at tage, når man som leder har prøvet at arbejde i begge sektorer. I det private erhvervsliv kender mange ikke til kravene i det offentlige om, hvordan man f.eks. skal i dialog med brugere, følge mange regler og tage politiske hensyn,« siger Lars Hagerup.

Groft ridset op er den store forskel mellem sektorerne ifølge ham, at man i det private generelt styrer efter mål om at saelge varer eller ydelser, mens der i offentlig ledelse skal tages hensyn til bl.a. mange forskellige interessenter.

Hans erfaring er, at ansatte i det private kan have svaert ved at forstå ledelse i det offentlige.

»F.eks. sender en privat virksomhed, der vil byde ind på en offentligt udbudt opgave, typisk en beskrivelse af, hvordan man vil løse opgaven. Og så forstår man i virksomheden ikke, hvorfor det tager lang tid at traeffe en afgørelse, når man skal igennem beslutningssystemet. For set fra det private har man en oplagt løsning, og hvorfor implementerer man den så ikke bare?« spørger Lars Hagerup retorisk.

Stort ansvarsområde

Hans spring fra den private konsulentbranche blev bl.a. motiveret af et stort ansvarsområde med tilhørende udfordringer på OUH. Det møder ledere ifølge ham ofte i det offentlige.

»I det private har man typisk ansvar for f.eks. et salgsmål, et opgaveområde, eller et leverancemål. For ledere i det offentlige kan der vaere mere kompleksitet i arbejdslivet. Det, tror jeg, isaer gaelder inden for sundhed. Det giver udfordringer og fagligt interessante opgaver.«

Personer med en lang videregående uddannelse, som den samfundsøkonomiske af slagsen fra Aalborg Universitet, som Lars Hagerup har, skifter oftere sektor end arbejdsstyrken generelt. Det viser en analyse fra Djøf, som har bearbejdet tal fra Danmarks Statistik. Således sprang 3 pct. af de offentligt ansatte akademikere til en stilling i det private i løbet af et år, viser de senest tilgaengelige tal.

Til gengaeld tager få akademikere i lederstillinger det spring: 1,6 pct. går årligt fra en lederstilling i det offentlige til en tilsvarende i det private, mens den modsatte trafik er helt nede på 0,5 pct. – eller 1 af 200.

Jeg mener, at det ikke kun handler om at vaelge arbejdsplads ud fra, om den er offentlig eller privat, men også hvad virksomheden står for. Det, synes jeg, er mere vigtigt. LARS HAGERUP, AFDELINGSCHEF VED KLINISK IT, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

Kvalificeret lederfelt

Ifølge professor ved Statskundskab på Aarhus Universitet Lotte Bøgh Andersen fristes netop ledere til at holde sig i samme sektor.

»De er nået laengere hen i karrieren og er derfor ofte