Topchefer får lang line på børsen

Livet som børsnoteret selskab er blevet lidt nemmere i denne regnskabssaeson. Men spørgsmålet er, om det varer ved.

Det er den travleste tid på året for bestyrelsesmedlemmerne i de største danske børsnoterede selskaber. Det er i disse uger, at årsregnskabet for et plagsomt 2019 aflaegges, mens budgetterne for indevaerende år praesenteres for de kritiske investorer.

Det er en balancegang af usete dimensioner. De aktuelle udfordringer med en verdensøkonomi i lavt gear, truende handelskonflikter og en uforudsigelig draebervirus i Kina modvejes af en generel sund fremgang i den underliggende forretning, nye innovative produkter og effektiv drift.

Men denne regnskabssaeson har alligevel adskilt sig fra de forrige ved aktiekøbernes overraskende positive og optimistiske syn på fremtiden. Selv om der er det samme i glasset, er det i år mere halvfuldt end halvtomt.

Det er en slidt kliché, men det indrammer meget godt stemningen blandt børsinvestorerne, der naesten over en bred kam giver topledelserne en chance mere for at vise, at alting bliver bedre, vaeksten kommer, og indtjeningen i det mindste følger med. Det kan med andre ord siges, at topcheferne i 2020 har fået laengere line end tidligere.

Høreapparatkoncernen Demant havde i 2019 et forfaerdeligt år med et skraekkeligt cyberangreb, der satte forretningen måneder tilbage.

Nu er optimismen vendt tilbage, mens selskabet også går ind i det hurtigt voksende headsetmarked, som isaer aerkerivalen GN Store Nord profiterer af. I Danske Bank var udsigterne for 2020 lige så dårlige som forventet, men fokus bevaegede sig hurtigt til forventningen om store besparelser i 2021. Enzymproducenten Novozymes kan ikke finde vaekstgearet, men det tror aktiemarkedet, at den nye topchef, Ester Baiget, kan.

Der er noget med tiltroen til de mange nye topchefer i de største og tungeste aktier. Juan

José Gonzalez har allerede sendt medicoselskabet Ambu ud på adskillige rutsjeture, men fald i indtjeningen blev fejet bort af udsigten til en snarlig opjustering af resultatprognosen.

I smykkevirksomheden Pandora har Alexander Lacik vinden i ryggen, selv om ingen kan påstå, at den igangvaerende turnaround kan se mållinjen endnu. Det hjaelper selvfølgelig, at aktiekursen er banket tilbage til Stenalderen, og at der ikke skal så meget til for at løfte den lidt.

Lundbeck-aktien bliver holdt oppe af håbet om en snarlig godkendelse af det migraenemiddel, der kom med i sidste års overtagelse af amerikanske Alder. Det var Deborah Dunsires første markante tiltag for at forbedre vaekstpotentialet i Danmarks naeststørste medicinalkoncern.

I vindmølleproducenten Vestas fik Henrik Andersen først på dagen for offentliggørelse af årsregnskabet en kold afklapsning af aktiemarkedet, men det vendte på en tallerken, da den danske topchef fik mulighed for at forklare sammenhaengen mellem den høje vaekst og en stagnerende lønsomhed.

Der er ikke mange andre måder at forklare fondsbørsens blide fløjlshandsker på, end at investorer ser mere ud ad forruden, end de lader sig påvirke af de ulykker og brudte løfter, som de kan iagttage i bakspejlet. It-konsulenterne i Netcompany kom med André Rogaczewski i spidsen på børsen i 2018 med et løfte om at vokse forretningen med 25 pct. om året, som det havde bevist til overflod i de foregående tre år.

Men det måtte den højt profilerede topchef aede i sig et par gange sidste år, uden at det dog fik synderlige konsekvenser for en aktiekurs, der er fordoblet siden børsdebuten. Netcompany erobrer stadig store markedsandele og tjener masser af penge, men det aendrer ikke på, at investorerne ikke har fået, hvad de er blevet stillet i udsigt.

Børsinvestorerne hører lige nu, hvad de vil høre. Men det bliver de naeppe ved med.

Når indtjeningen slet ikke kan følge med aktiekurserne, opstår der som regel et forventningspres, der kan udvikle sig til et problem. Det betyder, at de såkaldte multipler, der netop beskriver forholdet mellem den årlige indtjening og børsvaerdi, stiger, og det kan kun tildeles en blanding af lysere fremtidsudsigter, højere tillid til ledelsen og i mange tilfaelde investorernes øgede investeringer i aktier. Men det bunder også i en grundlaeggende honorering af kvalitet med bund i selskabernes forretningsmodeller på trods af diverse udfordringer. Der er ingen tvivl om, at her har vaekstivrige selskaber en fordel.

Selektiv hørelse er et velkendt faenomen. Børsinvestorerne hører lige nu, hvad de vil høre. Men det bliver de naeppe ved med.