Den globale olieindustri er hårdt ramt af virusepidemi
For første gang i mere end 10 år falder den globale olieefterspørgsel. For Opec er udfordringen, at organisationens oliepolitik er blevet kuldkastet af virusepidemien.
Virusepidemien i Kina er så lammende for kinesisk økonomi, at den globale olieefterspørgsel i indevaerende kvartal ventes at falde med 435.000 tdr. i døgnet.
Det er første gang siden 2009, at der på kvartalsbasis kommer et direkte fald i den globale olieefterspørgsel, oplyser Det Internationale Energi Agentur (IEA) i sin netop offentliggjorte månedsrapport.
Udviklingen i 1. kvartal får også IEA til at saenke forventningerne til vaeksten i den globale olieefterspørgsel for hele 2020 til 825.000 tdr. i døgnet, hvilket er 365.000 tdr. lavere end vurderingen for bare en måned siden, og den laveste vaekst siden 2011.
På oliebørserne i London og New York var reaktionen først faldende, siden svagt stigende priser.
»Før udbruddet af virusepidemien var forventningen, at Kina ville traekke en tredjedel af vaeksten i den globale olieefterspørgsel i 2020, men på basis af de nu kendte informationer vil Kina i bedste fald kun traekke en femtedel af den globale efterspørgselsvaekst,« skriver IEA i rapporten.
Lagerbeholdningerne
Faldet i olieefterspørgslen vil uvaegerligt skabe problemer i de globale forsyningskaeder, der må forventes at ville forplante sig året i gennem.
Allerede før virusudbruddet var det IEA’s vurdering, at verdensmarkedet i 2020 ville blive praeget af et større udbud af olie på verdensmarkedet, end efterspørgslen berettigede til.
I januar producerede medlemmer i Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) 28,86 mio. tdr. i døgnet, men på grund af det bratte fald i Kinas olieefterspørgsel vil verden i indevaerende kvartal kun få behov for 27,2 mio. tdr. råolie fra Opec-landene.
Med andre ord vil organisationen hver dag producere 1,66 mio. tdr. i døgnet, som der ikke er efterspørgsel til, og uden en yderligere produktionsbegraensning vil denne maengde olie skulle laegges på lager.
De seneste data fra USA’s energiministerium viser, at de kommercielle lagerbeholdninger af råolie og olieprodukter i den forgangne uge voksede med 7,46 mio. tdr. eller mere end det dobbelte af de 3,2 mio. tdr., som markedet havde forventet.
Siden 2017 har Opec målrettet arbejdet på at tvinge lagerbeholdningerne i industrilandene ned.
Det er sket gennem den aftale om at begraense olieproduktionen, der trådte i kraft den 1. januar 2017, og som siden er blevet udvidet til at omfatte 10 andre olieeksporterende lande med Rusland i spidsen i det såkaldte Opec+samarbejde.
Opecs udfordringer bliver ikke mindre af, at produktionen uden for organisationens kontrol i år ventes at stige med 2,0 mio. tdr. i døgnet, og på trods af at råoliepriserne siden årsskiftet er faldet med 20 pct., venter IEA ikke, at det i målbar grad vil påvirke udviklingen i skiferolieproduktionen i USA, der tegner sig for en solid del af produktionsvaeksten uden for Opec.
Også Brasilien, Canada og Norge vil i år udvide olieproduktionen.
Aktuelt hjaelpes Opec af den skaerpede borgerkrig i Libyen, der har medført et dyk i olieproduktionen fra december til januar på 360.000 tdr. til 780.000 tdr. i døgnet.
Borgerkrigen
I slutningen af januar advarede det libyske statsolieselskab, National Oil Corporation, om, at olieproduktionen i landet kunne blive sat i stå, hvis de stridende parter ikke indgår den våbenhvile, som der har vaeret forhandlet om.
I januar tog styrker under kommando af general Khalifa Haftar kontrollen med Libyens olieeksportterminaler og rørledningssystemet, der bringer olien frem til terminalerne. Konsekvensen har vaeret nedlukning af oliefelter og et deraf følgende dyk i produktionen.
Flere af hinanden uafhaengige kilder saetter den libyske olieproduktion så lavt som 250.000 tdr. i døgnet i de første uger af februar. Hvis det er tilfaeldet, er taet på 1 mio. tdr. i døgnet forsvundet fra markedet i løbet af et par uger.
Ved at blokere for Libyens olieeksport forsøger general Haftar økonomisk at udsulte regeringen i Tripoli, der af FN anerkendes som Libyens legitime regering.
Haftar, der er amerikansk statsborger, støttes af bl.a. De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Egypten, der ser generalen som det bedste vaern mod, at Det Muslimske Broderskab skal vinde fodfaeste i Libyen. Frankrig, der officielt tilslutter sig kravet om en våbenhvile, støtter diplomatisk Khalifa Haftar.
Rusland menes også at støtte general Haftar med paramilitaere styrker, mens USA’s holdning synes mere ambivalent, bl.a. fordi praesident Donald Trump har ud
talt, at han ikke ønsker en amerikansk rolle i konflikten.
Borgerkrigen i Libyen handler først og fremmest om at sikre sig kontrollen med landets olieproduktion og -eksport og dermed kontrollen med størstedelen af Libyens økonomi.
Frem til Muammar Gaddafis død i 2011 producerede Libyen taet på 1,6 mio. tdr. råolie i døgnet, og hvis der skabes ro i landet, er vurderingen fra de olieselskaber, der dengang var operatører, at olieproduktionen vil kunne bringes tilbage til dette niveau og dermed bidrage til overfloden på verdensmarkedet.
Oliepolitikken
For Opec er udfordringen, at organisationens oliepolitik er blevet kuldkastet af virusepidemien.
Ved det seneste Opec-ministermøde i december var den politiske kalkule, at Opec og samarbejdsparterne i Opec+ skulle saenke olieproduktionen med 1,7 mio. tdr. i 1. og måske 2. kvartal af 2020, da det så ville kunne genskabe balancen på verdensmarkedet i løbet af de to resterende kvartaler.
I disse dage pågår der konsultationer mellem landene i Opec+ om, hvorvidt produktionen i 2. kvartal, der efterspørgselsmaessigt er årets svageste, skal begraenses med 2,3 mio. tdr. i døgnet.
»Lavere oliepriser er ikke kun skidt for Opec og Opec+, men også for olieproducenter rundtom i verden. Isaer de amerikanske skiferolieproducenter reagerer ofte hurtigt på prisaendringer, men vi anser det for usandsynligt, at virusepidemien og dens konsekvenser vil kunne påvirke olieproduktionen i USA før tidligst mod slutningen af året,« påpeger IEA i sin månedsrapport.
Hvad der bør vaekke opmaerksomhed, er ifølge IEA, at Saudi-Arabien og Kuwait står i begreb med at genoptage olieproduktionen i den neutrale zone, som begge lande gør krav på. Produktionen i den neutrale zone har ligget stille i mere end fire år på grund af uenigheden.
»Planen er, at olieproduktionen i den neutrale zone skal nå 325.000 tdr. i døgnet inden årets udgang, hvilket forekommer realisabelt. Da produktionen ikke er omfattet af aftalerne i Opec, vil denne olie kunne produceres uden at blive ramt af en forlaengelse af produktionsbegraensningsaftalen ind i 2021,« fastslår IEA.