Ansvaret sidder ikke kun i bilnøglen

Når vi gang på gang ser, at den nuvaerende lovgivning ikke har den ønskede effekt på vanvidsbilisterne, er det nødvendigt, at lovgivningen følger med udviklingen.

Som politiker er en af de vigtigste opgaver at følge med i samfundsudviklingen og opdatere sit fokus derefter.

Men en gang imellem går det så staerkt i vores samfund, at de ansvarlige politikere fanges på bagkant af samfundsudviklingen. Måske er det derfor, at løsninger på problemet med vanvidsbilister, som gør vejene usikre i leasede luksusbiler, har vaeret så laenge undervejs.

Den borgerlige regering var måske simpelthen ikke forberedt på unge maend, der filmer sig selv med 200 km/t. på motorvejen? Eller på biler med en topfart over 250 km/t. finansieret af afdragsordninger og derefter

“videreudlånt” til skruppelløse fartgalninge, som allerede er frakendt retten til at køre bil? Eller på en leasingbranche, der desvaerre har manglet redskaber – og måske i nogle tilfaelde motivation – til at sikre, at dens biler ikke misbruges?

Derfor udpegede statsminister Mette Frederiksen allerede i sin nytårstale vanvidsbilismen som et fokuspunkt – et fokus, som nu er fulgt op med et forslag fra regeringen.

Forslaget består af tiltag, der tilsammen skal gøre op med vanvidsbilismen og rette op på den manglende konsekvens, som har gjort så stort indhug i almindelige menneskers retsfølelse under den borgerlige regering. Ubetinget faengsel, bedre kontrol og omgående beslaglaeggelse af køretøjet, der er blevet anvendt til livsfarlig vanvidskørsel, er blandt de redskaber, som Socialdemokratiet vil tage i anvendelse.

Sidstnaevnte er det punkt, der har vaeret mest polemik om. Det må jeg sige er overraskende for mig. Vi har at gøre med chauffører, hvis adfaerd i trafikken er livsfarlig for deres omgivelser. Trafikanter, som kører videre, efter at de er blevet frakendt retten til at køre bil, og som måske ligefrem er stolte af deres leg med menneskeliv.

Det kraever ansvarlighed at føre et køretøj i trafikken og konsekvens, når den saettes over styr – ikke bare for den individuelle chauffør, men også for den individuelle ejer.

For personen, som låner en bil til en livsfarlig trafikant, baerer også et ansvar for, at bilen bliver anvendt inden for lovens rammer – ligesom firmaer, der leaser deres biler ud. Når vi gang på gang ser, at den nuvaerende lovgivning ikke har den ønskede effekt på vanvidsbilisterne, er det jo nødvendigt, at lovgivningen følger med udviklingen. Hvis man låner eller leaser en bil til en person, der efterfølgende anvender den til at køre vanvittigt, kan du få den konfiskeret – for ansvarligheden sidder altså ikke kun hos den, der drejer bilnøglen.

Beskyttelse af almindelige mennesker i trafikken er et hensyn, der fortjener bred opbakning i folketingssalen.

På den baggrund synes jeg, at signalforvirringen fra Venstres retsordfører, Inger Støjberg, er rigtig aergerlig. Vil hun rent faktisk gøre op med bilen som “mordvåben”, eller tager Venstre bare ikke de mennesker, hvis liv vanvidsbilisterne tager med deres kørsel, seriøst nok?

Personligt håber jeg meget, at Venstre besinder sig og stiller sig på ofrenes side. Beskyttelse af almindelige mennesker i trafikken er et hensyn, der fortjener bred opbakning i folketingssalen.