Jyllands-Posten

Talent skal genstartes i Aarhus Fremad: »Jeg skal tage ansvar«

Den 20-årige fodboldspi­ller Simon Baekgård var endt i en blindgyde i Esbjerg fB. Nu søger han oprejsning i Aarhus Fremad.

- BENJAMIN LILLELUND benjamin.lillelund@jp.dk

Radioen kører i baggrunden. Der skal vaere noget til at tage fokus vaek fra trafiklarm­en. Så betyder det mindre, hvad det rent faktisk er, så laenge han kan koble af. Turen fra Esbjerg til Aarhus tager Simon Baekgård flere gange på en uge.

I det netop overståede transfervi­ndue blev den 20årige fodboldspi­ller udlejet fra Superliga-klubben Esbjerg fB til Aarhus Fremad. Aftalen gaelder i første omgang kun for resten af saesonen, så derfor er han blevet bosiddende i Esbjerg og pendler til traening.

Tre gange om ugen traener Aarhus Fremad, men Simon Baekgård har en bror i Aarhus, som han kan overnatte hos fra mandag til tirsdag. Så slipper han med kun at køre to gange frem og tilbage.

»Det påvirker mig ikke, at jeg har så meget transport. Jeg føler, at jeg har fået en rigtig god velkomst. De andre har taget godt imod mig,« siger Simon Baekgård.

Inden skiftet var gået et nedslående forløb for Simon Baekgård i Esbjerg fB. Seks reservehol­dskampe spillede han i løbet af efteråret, men i Superligae­n stod et rundt nul ud for antallet af spilminutt­er. Derfor skulle der aendres noget.

»Jeg snakkede med sportschef­en om, at jeg gerne vil spille kampe kontinuerl­igt. Jeg var fanget i noget, hvor jeg var virkelig langt vaek fra holdet. Til traening spillede jeg ikke min vante position,« siger han.

Skal gribe chancen

Simon Baekgård endte med et lejeophold i Aarhus Fremad for at få karrieren på ret køl igen. Nu venter fem afgørende måneder.

»Jeg håber, det kan kickstarte min karriere, men jeg er ikke garanteret spilletid. Traeneren åbner døren for mig, og så må jeg selv banke den ind. Jeg skal vise noget. Der er stor kamp om pladserne. Der er ikke langt fra kernen til den yderste del af truppen,« siger han.

Simon Baekgård bliver øvet i et helt andet tankesaet, for hvor Esbjerg fB tager udgangspun­kt defensivt, er fokus i Aarhus Fremad et andet sted.

»Der er en traener her, som meget gerne vil have bolden. Det har jeg ikke vaeret vant til, så det skal jeg laere,« siger han.

Midtbanesp­illeren beskriver sig selv som en spiller, der bedst kan lide at løbe fra felt til felt, men der er lagt op til, at han får en lidt anden rolle i Aarhus Fremad. Sådan tolker han de opgaver, han har haft i to traeningsk­ampe mod Viborg FF og Vejle Boldklub.

»Spillet kommer til at gå igennem mig. Jeg skal vaere mere kontroller­ende og tage ansvar. Unge har ofte svaert ved at tage ansvar, så det er en god øvelse for mig,« siger han.

Stor opbakning hjemmefra

Inden Simon Baekgård nåede så langt som at blive profession­el fodboldspi­ller, startede han som fireårig med at spille i Spangsbjer­g IF. Da han nåede teenageald­eren, drog han til Esbjerg fB.

»Jeg fandt ud af, at jeg gerne ville noget mere med fodbolden. Jeg skulle have bedre forudsaetn­inger end i Spangsbjer­g. Der var mere profession­alisme i Esbjerg,« forklarer han.

Støtte til at opnå drømmen om at blive fodboldspi­ller var der også masser af fra familien.

»Naesten uanset spillested var min mor med for at se mig spille – og vejret var underordne­t. Hun har altid vaeret glad for at se mig spille, og det betyder meget for mig,« siger han.

Jeg håber, det kan kickstarte min karriere, men jeg er ikke garanteret spilletid. Traeneren åbner døren for mig, og så må jeg selv banke den ind. Jeg skal vise noget. SIMON BAEKGÅRD, FODBOLDSPI­LLER UDLEJET FRA SUPERLIGA-KLUBBEN ESBJERG FB TIL AARHUS FREMAD

Flyttet hjemmefra

Derhjemme er der ingen kaere mor laengere. For fire måneder siden flyttede Simon Baekgård sammen med sin kaereste i Esbjerg.

»Man skal gøre meget selv, og det er mange små ting, man ikke laegger maerke til. Det har vaeret en udfordring, men det har vaeret fedt,« siger Simon Baekgård.

Til gengaeld håber han stadig på at kunne høre opbakninge­n fra sin mor på tribunen.

»Forhåbentl­ig kommer hun ud og ser en masse kampe,« siger han.

 ??  ?? Simon Baekgaard, fodboldspi­ller, på 20 år har vaeret et stort talent i Esbjerg fB, men nu er han blevet udlejet til Aarhus Fremad, hvor han har vaeret i et par uger. Foto: Marie Ravn
Simon Baekgaard, fodboldspi­ller, på 20 år har vaeret et stort talent i Esbjerg fB, men nu er han blevet udlejet til Aarhus Fremad, hvor han har vaeret i et par uger. Foto: Marie Ravn

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark