Megane springer ud
Som plug-in hybrid
Der kommer i al stilhed fortsat flere plug-in-modeller på markedet. En af de naeste nyheder er fra Renault, der sammen med et facelift af Megane er klar med en E-Tech opladningshybrid. Modellen, hvor en 1,6 liters benzinmotor spiller sammen med et batteri på 9,8 kWh, klarer 50 km på en opladning. Den kommer i første omgang som stationcaren Sport Tourer.
Opladningshybriden, der har en systemeffekt på 160 hk, forventes at vaere på markedet efter sommerferien.
Med faceliftet får Megane-modellen fra 2016 nyt instrumentbord. Det omfatter muligheden for digital instrumentering med et instrumenthus, der har en skaerm på 9,3 tommer samt en betjeningsskaerm på 10,2 tommer.
Den heftigste Megane R.S. Trophy får også en opgradering med teknologi fra sportsvognen Alpine A110.
Det betyder, at den 1,8 liters turbomotor på 300 hk får en lille stigning i momentet, der vokser med 30 Nm til 420 Nm i versionen med automatgear, mens der er 400 Nm at hente i den manuelle version.
Den sportslige GT Line erstattes af en ny R.S. Line, som trimmaessigt laegger sig i slipstrømmen på den heftige topmodel, men som har mere moderate motorer. Den måde at skrue modelprogrammerne sammen på ses hos flere og flere bilproducenter. Således har et maerke som f.eks. Ford såvel ST- som ST Linemodeller.
Herhjemme er Renault Megane aldrig rigtigt kommet fra start. Det er da også en af de modeller, som importøren jaevnligt har kørt kampagnepriser på.
Importøren har ikke meldt ud, hvornår de første faceliftede Megane-modeller med basismotorer lander herhjemme.