»Spøgelsesborgere« skaber usikkerhed om effekten af regeringens reform

Borgmestre tager sig til hovedet, efter nye tal om stor reformplan er kommet frem. »Jeg forstår ikke, hvad der foregår,« siger én. Ministeren beklager.

Fredag fik Vardes borgmester, Erik Buhl (V), sig en gevaldig overraskelse: I stedet for at skulle aflevere godt 1 mio. kr. til andre kommuner, var regningen pludselig mangedoblet til 37,4 mio. kr.

Her er forklaringen: Da regeringen i slutningen af januar fremlagde sit udspil til en omfattende aendring af det kommunale udligningssystem, der omfordeler milliarder mellem kommuner på tvaers af landet, var Erik Buhl og de andre 97 borgmestres øjne saerligt rettet mod én tabel:

»Virkning af forslag til regeringens udligningsreform,« lød overskriften, og her kunne hver borgmester så aflaese, om deres kommune skulle betale mere eller mindre i den kommunale udligning.

For nogle lød beskeden et minus på millioner. For andre et plus.

Regnestykket skulle vise forskellen mellem det nuvaerende udligningssystem i 2020 og konsekvensen, hvis regeringens reform var vedtaget.

Men fredag kom det frem, at regnestykket ikke er den en til en-sammenligning mellem det nuvaerende udligningssystem og reformforslaget, som både borgmestre, oppositionen og offentligheden troede.

Spøgelser ved Vestkysten

Et af de mange parametre, der afgør, hvilke kommuner der modtager og afgiver penge i den kommunale udligning, handler om befolkningstallet. Naermere bestemt, om en kommune har oplevet befolkningstilbagegang.

Hvis borgerne flytter, får kommunerne et tilskud.

Dette kriterium har fået meget kritik for at vaere ustabilt og usikkert, og derfor vil regeringen aendre det, så tilbagegangen ikke måles fra år til år, men som et treårigt gennemsnit.

Men da regeringen skulle vise forskellen på det nuvaerende system og det foreslåede, regnede den ud fra, at opgørelsesmetoden allerede var aendret.

Frem for at tage udgangspunkt i de beløb, som kommunerne modtager i året 2020, som systemet er i dag, tog regeringen udgangspunkt i et scenarie, hvor kommunernes tilskud baseret på befolkningstilbagegang var udregnet som et treårigt gennemsnit – i stedet for år til år.

Fredag offentliggjorde regeringen så en ny tabel, der viser, hvad reformen betyder, hvis man ikke bruger den nye opgørelsesmetode.

Og forskellen for en raekke kommuner er til at tage at føle på, som eksemplet fra Varde viser.

Forklaringen på, at Varde mister millioner i den nye opgørelse, er, at kommunen i år får et ekstraordinaert stort udlignings-tilskud grundet netop faldende folketal. Sammen med en stribe andre kommuner foretog Varde nemlig en »oprydning« i cpr-registret for at finde ud af, om alle borgere, der står registreret med bopael i Varde, faktisk bor der.

For det har vist sig, at der i nogle kommuner stadig er registreret en del udlaendinge, som faktisk er flyttet.

»Disse udlaendinge, der er flyttet ud af landet, har figureret som spøgelsesborgere. Kommunerne har skullet gøre en meget aktiv indsats og gennemkøre en masse data for at rydde op i systemet,« forklarer Kurt Houlberg, professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfaerd, Vive.

Ifølge Social- og Indenrigsministeriet fik Varde Kommune en gevinst på denne oprydning i 2020-udligningen på 50 mio. kr. Det er den slags udsving, som regeringen ville tage højde for, da den valgte at korrigere kriteriet for befolkningstilbagegang, forklarer social- og indenrigsminister Astrid Krag.

»Det her kriterie er blevet mere og mere ustabilt over de seneste år og har haft nogle store udsving. At regne efter et gennemsnit på tre år er et forsøg på fagligt at tage højde for den ustabilitet,« siger hun.

Jeg forstår ikke, hvad der foregår. Det er vildt frustrerende. PER BACH LAURSEN (V), BORGMESTER I VESTHIMMERLAND KOMMUNE

»Vildt frustrerende«

Hos Varde-borgmester Erik Buhl kom tallene dog som en overraskelse. Han var af den klare overbevisning, at regeringens beregninger byggede på 2020-tal.

»Det skaber utryghed for alle, at man ikke kan få klar besked om, hvad der er op og ned. Vi har i den grad brug for, at al baggrundsviden om den her reform bliver lagt frem nu,« siger han.

Vesthimmerland Kommune stod til at modtage naesten 61 mio. kr. mere om året fra andre kommuner, men ifølge de nye tal må kommunen ”nøjes” med 40 mio. kr.

Selv om kommunen stadig er i plus, er borgmester Per Bach Laursen (V) opgivende:

»Jeg forstår ikke, hvad der foregår. Det er vildt frustrerende, at man ikke kan få svar på, hvad vi kan regne med,« siger han.

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, mener, at regeringen »opfører sig dybt kritisabelt«.

»Først mørklaegger og tilbageholder den vaesentlige oplysninger og beregninger, og nu bliver det afsløret, at oplysninger med store økonomiske konsekvenser er blevet skjult.«

Astrid Krag afviser kritikken, men erkender, at regeringen har begået en fejl.

»Der er ikke tale om, at noget er hemmeligholdt. De tal, vi har lagt frem, er fuldstaendig retvisende. Det handler alene om to forskellige måder at regne virkningerne for kommunerne ud på. Den måde, vi har udregnet det på, skulle selvfølgelig have fremgået i bunden af tabellen.«

Hvilke tal skal borgere i Varde kigge på for at få det mest retvisende billede?

»Jeg mener, at den metode, hvor vi prøver at tage højde for usikkerheden i befolkningstilbagegangskriteriet er det mest retvisende. Man kan regne på begge måder, og det skulle have fremgået klart, hvilken måde der var anvendt.«

Kurt Houlberg kan ikke vurdere, hvilken metode der er mest retvisende, men siger, at der er gode argumenter for at regne, som regeringen gør:

»Men det er klart, at det er ret uigennemskueligt for både borgere, kommunalpolitikere og forhandlingsparterne, når regeringen ikke fra begyndelsen oplyser, hvordan den har regnet tingene ud.«