»Kurderne har jo ikke nogen rigtig stat her, så de kan ikke dømme os«

Det kurdiske selvstyre i Syrien vil nu retsforfølge Islamisk Stats krigere ved en domstol i deres eget område. En 28-årig dansk mand, der er faengslet under mistanke om at vaere IS-medlem, vil for en dommer i Danmark. Men partier på Christiansborg vil det

For 10 år siden var Anders Jensen blot en ganske almindelig dansk dreng med lyst hår og blå øjne. Det var dengang. Anders Jensen er ikke den nu 28-årige tidligere murerlaerlings rigtige navn, men hans identitet er redaktionen bekendt. Hans historie er på en gang genkendelig og spektakulaer.

På den ene side har sagerne om danske drenge, som konverterede til islam, blev indfanget af en radikal islamistisk ideologi og til sidst drog til Syrien for at tilslutte sig terrorbevaegelsen Islamisk Stat, vaeret flere. På den anden side er Anders Jensen, der voksede op i Aarhus, nu personificeringen af et ganske aktuelt dilemma.

Han er en af de så omdiskuterede formodede fremmedkrigere, som mangen en vestlig stat ønsker straffet, men selv har afvist aktivt at tage tilbage. Så hvem tager ansvaret?

Det er februar, og Jyllands-Posten møder Anders Jensen i et kurdisk kontrolleret faengsel, som selvstyret i Syrien driver og bevogter i Hasaka. Ca. 10.000 formodede ISkrigere er ifølge det kurdiske selvstyre tilbageholdt i forskellige faciliteter og lejre i området. Og pludselig er udsigten til en retsforfølgelse for tusinder af mistaenkte jihadister med stormskridt rykket helt taet på.

Også for de 12 danske statsborgere, som ifølge PET er tilbageholdt eller faengslet i konfliktzonen eller omkringliggende lande.

»Vi har besluttet os for, at IS-medlemmerne skal for retten. Det begynder til marts,« som Abdulkarim Omar, udenrigsansvarlig for det kurdiske selvstyre i Syrien, for nylig udtalte i en videoerklaering publiceret på internettet.

Der, hvor forbrydelsen skete

Ifølge Zelal Ceger, en af lederne i paraplyorganisationen Tev-Dem, som reelt styrer det kurdiske selvstyre i Syrien, er meldingen fra kurderne en direkte følge af, at »Vesten ikke gider at tage sine statsborgere retur«. Hun opfordrer af samme grund de europaeiske lande til at støtte oprettelsen af en kurdisk domstol økonomisk.

Det er det mindste, de kan gøre, mener Zelal Ceger, der på sin vis godt kan følge logikken:

»Vesten frygter, at jihadisterne vil begå terror i deres lande.«

Zelal Ceger bakkes op af en seniorembedsmand, der udtaler sig til Jyllands-Posten på betingelse af anonymitet og ser klare fordele ved en rettergang i Syrien.

»Disse jihadister har begået deres ugerninger her og bekriget os her. Derfor skal de for retten her,« siger han og frygter desuden, at Danmark og andre lande ikke kan løfte en retssag mod IS-folk.

»Hvis vi sender en IS-kriger tilbage til Danmark, risikerer vi, at vedkommende slipper med et års faengsel, fordi de danske myndigheder ikke kan bevise, hvad han har lavet hernede. Hvad så, hvis han efter et års faengsel kommer tilbage hertil og begår terror?«

Hvilken straf de danske IS-mistaenkte kan blive idømt i Syrien, vil embedsmanden ikke sige noget om, da »det er for tidligt at sige og afhaenger af den konkrete sag«. Direkte adspurgt svarer kurderne dog, at de ikke har planer om at anvende dødsstraf.

Planerne om at etablere en domstol til retsopgøret med IS-medlemmerne rejser flere principielle spørgsmål.

Hvor ressource- og tidskraevende vil det vaere at opbygge et retssystem for kurderne, der ingen egentlig stat har at traekke på? Og hvad med retssikkerheden?

»Vores bekymring kan vaere, om de faktisk lever op til de retsgarantier, vi har. Om de husker ikke at bruge tortur,« siger Claus

Juul, juridisk konsulent i Amnesty International, der dog grundlaeggende forstår ønsket om en lokal rettergang.

»Jeg bliver tortureret her«

Anders Jensen rejste til Syrien i 2013. Som sin begrundelse for at drage ud fremhaever han en oplevelse af at blive fremmedgjort som muslim i Danmark og »videoer på nettet, hvor muslimske kvinder blev tortureret, og maend blev henrettet i Syrien«.

»Det skabte følelser hos mig, fordi jeg ser dem som mine brødre og søstre. Jeg ville ned og hjaelpe dem,« siger han.

I fem år boede han i IS’ selvbestaltede kalifat, indtil han i fjor blev pågrebet, da IS’ sidste bastion i Baghuz faldt.

Hans ene ben er hårdt skadet, efter at han kort efter ankomsten til Syrien blev såret under et luftangreb i Homs. Han viser sine ar frem.

Livet i kalifatet var godt, ifølge eget udsagn arbejdede han som grønthandler i IS’ hovedstad, Raqqa, og havde kone og barn. Han har ikke set sin kone og søn siden anholdelsen. Nu vil han hjem til Danmark, hvor han vil stilles for en dommer.

»Jeg vil gerne ud herfra. Jeg udgør ikke nogen sikkerhedsrisiko i Danmark. Alle os her vil blive overvåget, når vi kommer tilbage til vores lande. Vi er ikke farlige. Jeg vil bare gerne slappe af med min familie i Danmark,« siger Anders Jensen.

»Kurderne har jo ikke nogen rigtig stat her, så de kan ikke dømme os. Jeg stoler desuden mere på retfaerdighed i Danmark. Her er der ingen retfaerdighed. Der er jern og taesk. Jeg bliver tortureret her,« fortsaetter han med genkendelig jysk accent.

Faengslets personale afviser Anders Jensens beskyldninger og påpeger, at de indsatte får den medicinske behandling, de har brug for.

Ifølge Henning Fuglsang Sørensen, lektor i international strafferet ved Syddansk Universitet, er det »på alle måder positivt«, hvis kurderne kan løfte retsopgøret med IS-krigerne.

»Det er et helt grundlaeggende princip i strafferet, at vi rigtig gerne vil køre en straffesag der, hvor gerningen er begået. Det handler ikke om, hvorvidt folk bliver straffet hårdere, men om at de bliver straffet for det rigtige,« siger han.

»Sådan noget som at undersøge et gerningssted eller lede efter vidner eller for

Hvis vi sender en IS-kriger tilbage til Danmark, risikerer vi, at vedkommende slipper med et års faengsel. KURDISK EMBEDSMAND, DER TALER PÅ BETINGELSE AF ANONYMITET

urettede, der måtte vaere udsat for de her ting, kraever, at man har adgang til området. Dansk politi kan ikke rejse til Irak eller Syrien og foretage en gerningsstedsundersøgelse.«

Den kendsgerning, at kurderne ikke har en stat, er speciel, men ikke altafgørende, vurderer Henning Fuglsang Sørensen. Det afgørende er, om man kan have en grundlaeggende formodning om, at mistaenkte får adgang til en retfaerdig rettergang, hvor de kan forsvare sig imod anklagerne. Hvem skal eksempelvis udnaevne dommere og betale deres løn?

»Man kan godt gøre sig nogle praktiske overvejelser, men det kan vaere, at de allerede har fundet en fuldt betryggende løsning. Det kan f.eks. vaere, at man underlaegger et internationalt tilsyn eller beder dommere fra andre lande deltage i sagerne,« siger Henning Fuglsang Sørensen.

Partier er klar med støtte

Kurdernes planer om selv at retsforfølge mistaenkte IS-krigere bliver umiddelbart taget godt imod af justitsminister Nick Haekkerup.

»Danmark arbejder aktivt sammen med en kreds af ligesindede europaeiske lande på at undersøge konkrete muligheder for retsforfølgelse af fremmedkrigere lokalt i regionen. Den kurdiske udmelding er interessant, men efterlader en raekke åbne spørgsmål, som jeg vil drøfte naermere med mine europaeiske kolleger«, udtaler han i en skriftlig kommentar.

Flere andre partier er allerede klar til at bevilge kurderne den nødvendige økonomiske støtte fra dansk side.

Udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) mener, at Danmark gennem økonomisk støtte bør bidrage til at skabe en stemning, hvor vestlige lande støtter kurderne med de nødvendige midler »via koalitionen, EU eller FN«.

Ifølge retsordfører Peter Skaarup (DF) bør Danmark støtte kurderne økonomisk via ulandsmidlerne, men »det vigtigste er, at der gives nogle midler, så man kan skubbe på for at komme i gang og bakke op om den gode nyhed, som det er, at de kurdiske myndigheder vil tage opgaven«.

Retsordfører Rosa Lund (EL) ser helst, at danske fremmedkrigere bliver hentet hjem, men vil alternativt »sikre, at kurderne får de nødvendige midler og ressourcer til at køre retssagerne der«.

I forhold til spørgsmålet om retssikkerhed mener Michael Aastrup Jensen, at »man må bidrage med al den juridiske kompetence, man kan«.

»Ikke mindst via tidligere krigsforbryderdomstole i FN er der et hav af kompetencer, hvor man kunne lave en slags rejsehold, der kommer ned og hjaelper til,« siger han.

Vejen ud af Aarhus

Tilbage i faengslet i Hasaka fortaeller Anders Jensen, at han var murer i Aarhus, hvor han blev født og voksede op i en paeredansk kristen familie. I 2011 konverterede han til islam og begyndte at gå i den kendte Grimhøjmoské, hvor flere syrienkrigere har haft deres gang, og i september 2013 fløj han til Tyrkiet og blev derfra smuglet ind i Syrien.

De seneste 11 måneder har Anders Jensen vaeret faengslet, men han afviser at have kaempet med IS:

»Jeg kom for at dele nødhjaelp ud.« På spørgsmålet om, hvorvidt han sympatiserer med IS, svarer han blot, at han »holder med dem, der kaemper for islam«.

Hvad synes du om IS’ handlinger, såsom afhugning af hoveder?

»Der er jo en historie bag, når de huggede hoveder af folk. Det kunne vaere folk, der har kaempet mod IS. Hvad angår operationen i Paris (terroranslaget i november 2015, red.), kom et fly fra Frankrig før det og slog tusinder af folk ihjel i IS. De mennesker kunne ikke forsvare sig. Jeg så med mine egne øjne, at kvinder og børn blev slagtet i Raqqa. Så det er en gengaeld for dem, de draebte,« svarer Anders Jensen.

De danske myndigheder har gennem de seneste år hentet både mistaenkte IS-krigere og børn af udrejste tilbage, men ingen danske myndigheder vaeret i Syrien og tale med Anders Jensen, fortaeller han.