Jyllands-Posten

Kystsikrin­g med beton »bliver nok fjernet«

Bøder for 425.000 kr. og udsigt til en omfattende oprydning. Det er udfaldet af sagen om ulovlig kystsikrin­g ved Lønstrup Klint i Nordjyllan­d, hvor fire personer fredag blev dømt.

- MORTEN VESTERGAAR­D morten.vestergaar­d@jp.dk

Tre maend og en kvinde i alderen 40 til 69 år skal sandsynlig­vis i gang med at fjerne granitsten og beton fra vandkanten ved Lønstrup Klint.

De fire blev fredag idømt bøder for i alt 425.000 kr. for i to tilfaelde i 2016 og 2017 at have haeldt først 650 ton granitsten og senere beton ned ad Lønstrup Klint.

Ifølge retten var det ulovlig kystsikrin­g, og ifølge bl.a. Carsten Andersen (S), medlem af Teknik- og Miljøudval­get i Hjørring Kommune, er der nu ikke andet for, end at de fire haervaerks­folk selv må rydde og fjerne kystsikrin­gen igen.

»Der skal ryddes op, og det skal de her haervaerks­folk selv betale for – sådan er det jo. Det kan i hvert fald ikke vaere en regning, som ender hos kommunens borgere,« siger Carsten Andersen.

Sommerhuse­jere ved Lønstrup Klint har i flere år efterlyst hård kystsikrin­g f.eks. i form af sten for at forhindre, at sommerhuse falder i vandet i takt med at havet spiser af kysten. Siden 2008 er det sket for 31 huse langs kysten i kommunen.

Formanden for Teknik- og Miljøudval­get, Søren Smalbro (V) siger, at »det er svaert at forestille sig,« at den kystsikrin­g, som nu ifølge retten er ulovlig, bliver liggende.

»Det ender nok med, at det skal fjernes, og som udgangspun­kt er det nok ikke noget, som skatteborg­erne i Hjørring skal betale for,« siger udvalgsfor­manden, som understreg­er, at kommunens forvaltnin­g endnu ikke har behandlet sagen.

»Jeg kan personligt vaere uenig, men dommen er jo ret klar, og så må vi sørge for, at det bliver fjernet.«

Hvorfor er du uenig i dommen?

»Klinten vil jo blive ved med at vandre. Nu er det fritidshus­e, der faldet i vandet, men på et tidspunkt når den også Lønstrup by, og så må vi gøre noget for at standse den. Så mener jeg bare, at det er skørt ikke at gøre noget nu.«

Løsning med sten og sand

Det var Kystdirekt­oratet, der meldte kystsikrin­gen til politiet, men siden da er Hjørring Kommune blevet myndighed for kystsikrin­gen, og derfor er det kommunen der skal afgøre, hvad der skal ske. Ifølge Hans Erik Cutoi-Toft, chef for kystzonefo­rvaltning i Kystdirekt­oratet, kan det nok godt lade sig gøre at fjerne stenene og betonen igen.

»Vores udgangspun­kt, da

vi meldte sagen til politiet, var, at det skulle fjernes – både fordi vi vurderede, at det var ulovlig, men også fordi det skaber problemer med erosion af kysten på begge sider af det sted, hvor der nu ligger sten og beton,« siger Cutoi-Toft.

»Retssagen har i flere år stået i vejen for, at vi kan komme videre og finde en løsning derude – både med sten og sand. Man kan nok ikke få lov til at lave kystsikrin­g med sten lige på den straekning, så sandfodrin­g er en oplagt mulighed. Men hvis man får lavet kystsikrin­g på en laengere straekning, kan noget af det måske vaere sten,« forklarer han.

Erling Mikkelsen er formand for grundejerf­oreningen Strandfoge­dgården, som rummer nogle af de sommerhuse ved Lønstrup, der risikerer at falde i vandet. Han understreg­er, at han ikke har haft noget med kystsikrin­gen at gøre, men mener, at dommen er hård og »ensidig«:

»Jeg er rystet over, at dommen tilsidesae­tter grundloven og vores ret og pligt til at beskytte vores ejendomme. De her mennesker har jo blot placeret nogle sten på deres egen matrikel. Det er jo sket i håb om at råbe politikern­e op,« mener Erling Mikkelsen, som understreg­er, at han »godt kunne have undvaeret den beton«, som i 2017 blev haeldt ned af klinten.

»Vi vil gerne i dialog med kommunen om, hvordan vi kan sikre kysten, og så sent som i denne uge har vi underskrev­et en ny aftale om sandfodrin­g på 2. og 3. revle. Men det er bare ikke nok. Se bare på det sand, som blev pumpet ud i sidste uge – en stor del af det er allerede vaek igen,« siger grundejerf­ormanden.

Kunne have reddet kirke

I Lønstrup by, få km fra det sted, hvor den ulovlig kystsikrin­g blev lavet, bor Svend Bjørnager, tidligere fisker og fhv. formand for fiskerifor­eningen i byen. Han mener, at myndighede­rne burde have sørget for at sikre kysten for laenge siden.

»Man kan jo ikke have private, der render rundt og vandaliser­er kysten på denne måde. Det går ikke. Men man burde have givet lov til hård kystsikrin­g for mange år siden, så kunne vi også have reddet Mårup Kirke,« siger Svend Bjørnager med henvisning til kirken lidt syd for Lønstrup, som blev pillet ned for at forhindre, at den styrtede i havet. Svend Bjørnager peger på, at der allerede er hård kystsikrin­g ud for sommerhuso­mråderne nord for Lønstrup – og at selve byen siden en storm i 1981 har vaeret kystsikret i form af sten.

»Det kan godt vaere, at sten langs kysten ikke er paent, men jeg boede her også, da stormen ramte i 1981, og hvis man ikke havde gjort noget derefter, ville Lønstrup vaeret skredet i vandet.«

Lønstrup Klint har siden 2004 vaeret Natura 2000-område – et EU udpeget naturområd­e, som skal beskyttes saerligt. Derfor er det ikke op til hverken Kystdirekt­oratet eller Hjørring Kommune at beslutte, om der skal gives tilladelse til hård kystsikrin­g i form af sten og ikke sandfodrin­g som i dag.

De fire dømtes advokat, Anders Stoltenber­g, siger til Nordjyske, at han vil anbefale sine klienter at anke dommen til landsrette­n. Det har de 14 dage til at beslutte.

 ??  ?? Granitsene­ne og betonen ligger i dag stadig ved foden af Lønstrup Klint. Sådan så det ud i januar 2018. I dag er der vokset graes på klinten ovenfor. Foto: Joachim Ladefoged
Granitsene­ne og betonen ligger i dag stadig ved foden af Lønstrup Klint. Sådan så det ud i januar 2018. I dag er der vokset graes på klinten ovenfor. Foto: Joachim Ladefoged

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark