To staerke maend fanget i et kompliceret partnerskab
Praesidenterne Erdogan og Putin har faelles interesser på flere fronter. Men i Syriens borgerkrig truer alliancen med at køre ud af kontrol.
Tyrkiets praesident, Recep Tayyip Erdogan, havde udtaenkt en sylespids provokation mod Rusland og sin ellers naere partner i Kreml, Vladimir Putin.
Under et statsbesøg i Ukraine i sidste uge var den militaere aeresgarde trukket op i fuld galla foran praesidentpaladset i Kiev. Vaerten, Ukraines unge praesident Volodimir Zelenskij, skridtede sammen med Erdogan fronten af. Den officielle facade blev opretholdt, lige indtil Erdogan skulle sige et par ord.
»Til Ukraines aere,« sagde Erdogan.
»Til heltenes aere,« svarede de opmarcherede soldater i kor.
Hvad der umiddelbart virkede som en stiv protokol på en kold vinterdag, rummer reelt essensen af konflikten mellem Ukraine og nabolandet Rusland, skriver Süddeutsche Zeitung.
Den staerkt nationale hilsen bruges nu fast hos politi og militaer i Ukraine og står for patriotisme og uafhaengighed af Rusland. Efter seks års krig i Donbas-regionen i det østlige Ukraine har den fået en staerkere antirussisk betydning.
Kreml har laenge haft den i kikkerten. Under Anden Verdenskrig brugte ukrainske fascister også denne hilsen, mens de støttede Nazitysklands invasion af Sovjetunionen. Hilsenen opfattes i Kreml som en provokation.
Det har også vaeret Erdogans hensigt, er russiske og tyrkiske kommentatorer enige om. Erdogan ville sende et klart signal til Kreml. Det blev lige så klart modtaget.
Udadtil fremstår Tyrkiet og Rusland som naere partnere. De har faelles interesser på en raekke områder. Men der er også voksende spaendinger. Det var dem, Erdogan lige ville minde om i Kiev.
Tyrkiet har til Natos store fortørnelse netop indkøbt det topavancerede S-400missilforsvar i Rusland, Natos hovedmodstander. Isaer USA er rasende. Den russiske Rosatom-koncern opfører i Akkuyu Tyrkiets første atomkraftvaerk. Og Putin og Erdogan åbnede for nylig Turkstream-rørledningen
i det østlige Middelhav, der skal forsyne Sydøsteuropa med russisk gas.
Forholdet er genoprettet efter en stor krise mellem de to lande i 2015, da Tyrkiet skød et russisk jagerfly ned på den syriske graense. Rusland svarede med skrappe sanktioner, bl.a. et forbud for russisk turisme i Tyrkiet. Erdogan måtte rejse til Moskva for at undskylde. Siden har begge parter gjort sig umage.
I Syrien er partnerskabet saerligt tydeligt, selv om Erdogan og Putin står på hver sin side i krigen. Men efter at tyrkiske tropper rykkede ind og etablerede en såkaldt sikkerhedszone i de kurdiske områder i det nordlige Syrien, har tyrkiske og russiske tropper gnidningsfrit patruljeret i naerheden af hinanden.
Putin og Erdogan mødes jaevnligt – sammen med Irans praesident – for at diskutere fremtiden for det borgerkrigsplagede land.
Konflikt i Syrien
Men det er så også den militaere udvikling i Syrien, der har udløst nye forviklinger på linjen Ankara-Kreml. I den seneste uge er 13 tyrkiske soldater blevet draebt, da tyrkiske kontrolposter i Idlibprovinsen blev beskudt af grupper allieret med Syriens magthaver, Bashar al-Assad.
Rusland støtter Assad, der er ved at genvinde fuld kontrol med Syrien efter ni års borgerkrig. Tyrkiet, som har vaeret til stede i Idlib i et par år, er rasende over, at Rusland ikke orienterede om Assad-styrkernes fremrykning.
Efter angrebene har Tyrkiet forstaerket sine styrker i Idlib massivt. 350 pansrede køretøjer og 5.000 soldater ekstra er sendt ind over graensen. I én aktion blev 101 Assad-tro soldater »neutraliseret«. Erdogan truer direkte med at angribe Assads styrker, Putins naere allierede.
Tyrkiet siger, at Rusland burde have advaret om, at Assad-styrker rykkede frem mod tyrkiske stillinger. Kreml siger, at man ikke var orienteret. Uenigheden er blevet haengt offentligt til skue i internationale medier. Den bliver naeppe mindre, når fremtiden for Syrien efter borgerkrigen engang skal afgøres.
»Erdogan og Putin kan vaere på vej i åben konflikt i Syrien,« skriver nyhedsmagasinet Der Spiegel.
Erdogan truer med at forstaerke den tyrkiske offensiv i Idlib, samtidig med at den tyrkiske kontrol i de kurdiske områder laengere østpå forstaerkes. Begge dele kan føre til direkte konfrontationer med det russiskstøttede Assad-styre.
Kritik af Krim-aktion
Under sit besøg i Ukraine benyttede Erdogan ifølge nyhedsbureauet AP også lejligheden til at gentage en kritik af den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014. Tyrkiet har et saerligt øje på Krim-tatarernes situation. De er af tyrkisk afstamning, og Erdogan ser sig som deres beskytter.
Erdogan havde også penge med til Ukraine. De skal bl.a. bruges til at købe tyrkiske våben, som så kan saettes ind i krigen i Østukraine mod russiskstøttede oprørere. Tyrkiet er dermed taet på at gå i alliance med Ukraine, som Rusland for seks år siden udløste en krig imod.
Indtil videre er reaktionen i Moskva mod Erdogans offensiv nedtonet. Putins talsmand, Dmitrij Peskov, oplyste forleden, at de to praesidenter havde talt i telefon, og at Rusland har inviteret Erdogan på officielt besøg på Krim. Ifølge New York Times er det usandsynligt, at Erdogan siger ja.
I den syriske Idlib-provins spidser tingene til. 800.000 flygtninge opholder sig ifølge FN ved den tyrkiske graense på flugt fra de syriske regeringstropper. Men Rusland har bestemt ikke neddroslet sin støtte til Assads offensiv, som giver Tyrkiet store problemer med flygtninge.
Erdogan truer jaevnligt med at lukke i alt 3,5 mio. flygtninge, som opholder sig i Tyrkiet, igennem til Europa. Også dét følger Putin opmaerksomt.
Erdogan og Putin kan vaere på vej i åben konflikt i Syrien. DER SPIEGEL