Udstilling med børnetegninger saetter fokus på børns seksualitet og køn
Kvindemuseet i Aarhus vil med en ny udstilling have voksne til at tale om børns forhold til køn. Oliver Jensen har tegnet til udstillingen og peger på, at hans motiver afslører, at han ikke følte sig tilpas med sit biologiske køn.
Da Oliver Jensen var 10 år, tegnede han en tegning. Tegningen forestiller en nøgen person i en fugledragt. Med en maskulin høj hat på hovedet og en cigar i den venstre hånd. Personen er både udstyret med et par kvindelige bryster og det mandlige kønsorgan.
Oliver Jensen er transkønnet, men det vidste han ikke, da han lavede tegningen.
»Det giver en god idé om, hvad der foregår i mit hoved på det tidspunkt. Den er begge køn, men samtidig intet af det,« siger Oliver Jensen, der i dag er 16 år og går på Gøglerskolen i Aarhus.
Superhelten Rødhaette
Hermafrodittegningen indgår i den nye udstilling ”Barnestreger” på Kvindemuseet, som åbner i dag. Udstillingen består af over 100 af Oliver Jensens børnetegninger, hvor han har tegnet forskellige fuglemotiver, og en anden drengs tegninger af kirkeklokker.
Derudover består ”Barnestreger” også af to serier af tegninger af Brødrene Grimms eventyr ”Den lille Rødhaette”. Den ene serie er tegnet af en børnehave i 193334, mens den anden er tegnet af forskellige folkeskoleelever og børnehavebørn i 2019.
»Jeg har lavet udstillingen, fordi jeg gerne vil belyse aspekter af barndommen og få voksne til at taenke over børns seksualitet. Børn står i et graenseland mellem børneverdenen
han kigger rundt på de mange fuglemotiver.
Oliver Jensen fremhaever en tegning. Det er ikke en, han selv har lavet, men en, som han fik en ung kvinde til at tegne på en skiferie, hvor han selv var en lille dreng.
»Jeg bad hende tegne en pigeand,« siger Oliver Jensen og peger på et billede af en and med en lyserød halskaede. Som den eneste haenger den ned fra museets loft, så man også kan se tegningens anden side.
»Bagefter bad jeg hende tegne en drengeand på bagsiden. Da hun var faerdig, sagde jeg til hende, at det er en drengeand forklaedt som en pige,« siger Oliver Jensen, der i dag synes, at det var et åbenlyst tegn på, at han ikke følte sig tilpas med sit biologiske køn.
Ifølge Jakob Rosendal har fuglen flere betydninger i Oliver Jensens tegninger.
»Når man ser alle tegningerne, er det tydeligt, at fuglen spiller en vigtig rolle. Oliver tegner sig ind i almindelige intime relationer som familie og forhold, men i de fleste tilfaelde uden en eksplicit kønsmarkering. Så der ikke er en klar mand, kvinde, far eller mor i fugletegningerne,« siger Jakob Rosendal.
Far, mor og fugl
Den beskrivelse kan Oliver Jensen sagtens genkende, og det er ikke kun i tegningerne, at fuglen har erstattet kønnene. Det har den også i børnelege.
»I børnehaven, når de andre legede far, mor og børn, ville jeg vaere fuglen eller papegøjen i familien. Jeg ville altid vaere deres kaeledyr i stedet for en del af selve familien,« fortaeller Oliver Jensen.
Da han er omkring 11 år, går det op for ham, at han er noget andet. Han hører ikke til i den såkaldte almindelige kasse med far, mor og børn. Opdagelsen gav en lettelse, men også en frustration.
»Jeg har hele mit liv prøvet at presse mig selv ned i en kasse, der passede til en heteroseksuel pige, som skal have en rig mand, få nogle
I børnehaven, når de andre legede far, mor og børn, ville jeg vaere fuglen eller papegøjen i familien. OLIVER JENSEN