Sjoferter og sortsyn med rapveteraner
Uhomogent album fra kronisk sexfikseret hiphop-gruppe.
Det er en kold tid for flere modne danske hiphop-navne, hvor eksempelvis L.O.C. døjer med afmatning. Men Suspekt holder sig foreløbig inde i saunavarmen.
Den hårdkogte Albertslund-bande scorede sidste år et gevaldigt hit med den festfjedrende sjofert ”Gonzo”, som også er at finde på gruppens nye og syvende studiealbum. Det straekker sig over to skiver i vinyludgaven, og stort skal det sandelig vaere for gruppen i 2020, hvor en ambitiøs arenaturné venter forude.
Det er derfor noget af en skuffelse at lytte til en anden Suspekt-single fra det nye udspil, for ”Det go’e” er faktisk ikke saerlig god: et noget lunkent og sindigt hiphop-eksperiment, der inkluderer et uldent lån fra Danseorkestrets gamle traeffer ”Regndans”.
Det klinger mere af grå støvregn end af plaskende ”Singin’ in the Rain”. Indholdet er også en saer blanding af platheder og staedig sexfiksering fra de rutinerede rapgutter. Tilsat et smart spørgsmål om, hvorvidt man må have weed med sig ind i det evige liv. Suspekt får med dét nummer bestemt ikke sendt ”Himmelhunden” på pension som evigtbjaeffende singalong.
Gruppen sigter med det nye udspil mod en kreativ
HIPHOP SUSPEKT SINDSSYGE TING Universal Music
ANDERS HOUMØLLER THOMSEN
himmelfart, der nok gerne vil fremstå konceptuel. Men som snarere ender uhomogen.
Norden som helvede
Titlen ”Sindssyge ting” beskriver ganske godt nogle af de indfald, hvor Suspekt taber sutten. Mens udtrykket i andre nyskabelser logrer legesygt og giver klirrende jackpot. Som nu den sensuelle hiphop i ”Mer prestige mer Pastis” med akustisk guitar og en besnaerende digterisk bohemefantasi.
Det eksperimenterende fungerer bedst i den jazzede og barske ”Dø i Norden”, som skildrer skandinavisk velfaerd tvaeret ud på vrangen. Bag den blankpolerede, overfladiske humanisme afsløres desillusion, knivstikkeri, sprut, hashpsykoser og generel elendighed.
Suspekt er spidskompetent, når det gaelder om at skabe en stemning af neglebidende paranoia. Men i laengden bliver nedturen for lodret. Albummet overdoserer på to tilbøjeligheder: rablende sortsyn og sexfikseret provorap.
Fraek fangeleg
Er man til det sidste, vil man nok grine frydefuldt af en skaering som ”Vil du med
…”. Den byder på en ucensureret, vulgaer faengselsfantasi.Frasen ”stuerene, det bliver I aldrig” passer her meget godt på den Suspekte musikalske strategi.
Sådan har bandets kontrastfyldte univers taget sig ud i et par årtier.
På kort tid kan man ryge direkte fra grov drengerøvshumor over i reflekteret satire og videre ud i traditionelt brovtende attitude-rap totalt uden haemninger.
Derfor er der heller intet overraskende i, at gruppen allierer sig med hjaelp fra den vaesensforskellige Anne Linnet.
Det ender endda i en ganske velmikset cocktail.