Folketinget har skabt et nødlidende politi

Politikerne skal ikke lege mellemledere. I den danske politistyrke ser man nu tydeligt, hvor galt det kan gå, hvis det sker.

Folketingsmedlemmer skalter og valter med dansk politi.

Det ene øjeblik kraeves det, at Rigspolitiet genopretter Rejseholdet, det andet øjeblik forlanger man, at Rigspolitiet halveres.

Det ene øjeblik skal højt kvalificerede politifolk vaere paspoliti ved nogle graenseovergange, mens andre er pivåbne.

Det andet øjeblik er det, som om man mener, at landbetjente i yderområderne er vigtigere end slagkraftige styrker der, hvor de alvorlige skudepisoder og bandekriminalitet finder sted.

Til andre tider har det vaeret måltal, der var sagen for politikerne. Meget groft, men paedagogisk sagt, skulle patruljevognene køre forbi igangvaerende overfald for at nå måltallene for kolde cykellygter.

Det er praecis alle disse modsatrettede meldinger og detailstyring samt de hurtige aendringer i lovgivning og andre forskrifter, som gør det helt umuligt for politiet at arbejde fornuftigt.

Politiet er ganske enkelt nødlidende!

Politifolkene og anklagerne er selv de mest frustrerede over alle de sager, der på grund af manglende tid må henlaegges, men som kunne opklares og føre til tiltalerejsning.

Og ja, overflødigt fedtlag hos Rigspolitiet skal vaek hellere i dag end i morgen. Men behovet for centrale, højt specialiserede politienheder i et digitaliseret verdenssamfund og behovet for efterretningstjenesten vil vokse. Den åbne verden med digitalisering har skabt behov for, at en del af politiet besidder helt andre kompetencer end tidligere.

Politiet er nødlidende. Det er alvor. Vi står ved en skillevej.

Den politiske markerings vej er en vildvej.

Politiets effektivitet må forbedres. Det kraever, at beslutningstagerne erhverver stor viden og klart overblik og vaelger den vej, der fører til målet: et politi, der tager sig af det, det er uddannet til, og som ikke tappes for ressourcer, fordi arbejdet vanskeliggøres af hyppige politiske hovsa-meldinger og indblanding.

Når Folketingets partier forsøger at overgå hinanden i bud på, hvor mange tusinder politifolk man ønsker ekstra, må jeg minde om, at det tager flere år at uddanne en politibetjent.

Desuden bliver politiet ikke staerkere, hvis flere politiansatte på grund af politisk indblanding nødvendiggør endnu flere administrative ressourcer til reorganisering. Ej heller bliver politiet mere effektivt, hvis styrkeforøgelsen benyttes til endnu mere graensekontrol, der alligevel altid vil vaere hullet som en si.

Hvis Folketinget blot lader en styrkeforøgelse opsuge i nye små politibygninger i stedet for at betragte den enkelte patruljevogn som en fleksibel mobilpolitistation, er vi lige vidt.

Det giver ikke reel tryghed, at der er en bygning. Nej, der skal vaere ressourcer til, at politiet i højere grad kører ud med den mobile politistation til butikscentre og andre steder, hvor folk faerdes i by og på landet. Det giver langt mere kontakt og synlighed for mange flere mennesker, at den del af politiet er i konstant cirkulation.

Hvis Folketinget dog ville lade sig lede af virkeligheden og sagkundskaben, ville der kunne skabes et mere effektivt politi med større arbejdsglaede. Så bliver opklaringsprocenten bedre. Det kraever flere anklagere. Flere dommere. Flere faengsler og flere faengselsbetjente.

Ikke mindst faengselsbetjentene glemmes alt for ofte i den politiske debat. Det er ikke rimeligt. Faengselsbetjentene udfører et både samfundsnyttigt, nødvendigt og ofte utaknemmeligt job.

Kaere politikere: Giv nu hele fødekaeden i retsvaesenet styrke og mulighed for selv at effektivisere. Og lad så politiet og de øvrige aktører passe deres arbejde uden utålelig og ukvalificeret politisk indblanding i dagligdagen.

Lad så politiet og de øvrige aktører passe deres arbejde uden utålelig og ukvalificeret politisk indblanding i dagligdagen.