Indgreb får kviklånsfirma til at overveje sin forretningsmodel

Millionunderskud og usikkerhed om den nye lånelov får Repay Finance, der står bag kviklånsfirmaerne Turbolån og Bonuslån, til at overveje, hvorvidt forretningen skal fortsaette i sin nuvaerende form.

»Som konsekvens af et politisk indgreb over for forretningsmodellen er aktiviteten mindsket i slutningen af 2019, og forretningsmodellen i Danmark er under genovervejelse.«

Således indleder ledelsen beretningen i årets regnskab for kviklånsfirmaet Repay Finance A/S, som bl.a. står bag Turbolån og Bonuslån, der er kendt for brugen af bloggere i sin markedsføring.

Regnskabet viser et underskud på 19,3 mio. kr. efter skat, og ledelsen melder om en nedsat udlånsaktivitet, da man afventer konsekvenserne af en politisk aftale på området for forbrugslån, som forventes at traede i kraft til sommer.

Det er en af grundene til, at 9 af 10 af virksomhedens kunder i øjeblikket har misligholdt gaeld, som samlet svarer til over 120 mio. kr., hvoraf det er usikkert, hvor meget der vil blive hentet hjem, står der i regnskabet.

Hovedårsagen til det store underskud er ifølge virksomhedens direktør og ejer, Mustapha Yassine, regnskabsteknisk, eftersom virksomheden brugte sidste år på at leve op til en raekke nye krav til kreditgodkendelser og derfor var konservativ i sine udlån.

»Vi lavede helt bevidst meget få udlån i sidste halvår af 2019 (…) og den samlede maengde misligholdte lån udgør dermed en uforholdsmaessig stor procentdel af en ret beskeden samlet portefølje,« forklarer Mustapha Yassine i et mailsvar til Finans.

Han laegger ikke skjul på, at et aendret politisk landskab har vaeret med til, at virksomheden har måttet genoverveje sine aktiviteter, specielt nu hvor nye udlånsregler forventes at traede i kraft til sommer.

»Nu er lovgivningen jo ikke indfaset, og vi har ikke set den endelige tekst, men det er tydeligt, at de politiske aftaler, der har vaeret omtalt, vil aendre markedet betragteligt,« skriver han.

Loft over renter

Med de nye regler, der kom i stand ved en bred politisk aftale i december, bliver der sat en graense på 35 pct. over lånenes årlige omkostninger i pct. (ÅOP) samt maksimale omkostninger og regler for markedsføring af forbrugslån.

Han mener, at aftalen reelt set er et forbud mod mindre, kortfristede lån, og at lånene som følge af reguleringerne vil blive større og løbe laengere, da det ellers bliver umuligt for kviklånsfirmaerne at tjene penge på dem.

»Årsagen er, at omkostningerne ved kreditvurdering og sagsbehandling er den samme, uanset om du låner 5.000 eller 50.000 kr., og uanset om løbetiden er tre måneder eller tre år,« forklarer Mustapha Yassine i sit svar.

Carsten Tanggaard, der er professor i finansiering ved Aarhus Universitet, fortaeller, at det er en forventet konsekvens af aftalen, at udbyderne af forbrugslån vil vaere nødsaget til at aendre deres forretningsmetoder, før den traeder i kraft i juli.

»Jeg kan sagtens forestille mig, at de små, korte lån bliver urentable. Hovedsagen er, at ÅOP’en normalt er høj, fordi der er en raekke faste omkostninger i forbindelse med at oprette lånet, og de vil blive svaere at daekke,« siger han.

Hvis kviklånsfirmaerne skal fortsaette med at udlåne penge inden for den nye graense, vil de vaere nødt til at skrue på to områder, hvilket dog vil vaere at aendre forretningsmodellen fundamentalt, mener han.

»Virksomhederne skal enten lykkes med at låne større beløb ud, hvilket er usikkert, at kunderne efterspørger, eller også skal de låne pengene ud over en laengere periode for at daekke omkostningerne med renteindtaegter,« siger Carsten Tanggaard.