Plantefibre og frugtskrald kan i fremtiden erstatte plast, når maden skal pakkes ind

I hele verden vokser problemerne med plastaffald, og isaer emballage fra fødevarer spiller en stor rolle. I Aarhus arbejder virksomheden Cellugy for at erstatte plast med baeredygtigt biomateriale.

Plastic kan tilføre naturen stor skade og bruge mange hundrede år på at blive nedbrudt, hvis den efterlades her.

Alligevel er det stadig vanskeligt at undvaere plasticen. Langt størstedelen af plastaffaldet fra husholdninger og virksomheder er i dag emballage, og spørger man Peter Sommer-Larsen, seniorspecialist ved Teknologisk Institut, er der derfor brug for alternativer til den populaere plasticindpakning.

»I vores optik er det afgørende at finde nye og baeredygtige løsninger,« siger Peter Sommer-Larsen og peger på tre overordnede grunde til, at der er behov for at finde en grønnere vej:

»For det første ophobes vores plastaffald i naturen og forvolder langsigtet skade. For det andet tilfører afbraending af plast atmosfaeren CO2. Og så kommer 99 pct. af dagens plast fra fossile kilder,« forklarer han.

Mere plastic end fisk i havene

På verdensplan er der ifølge Teknologisk Institut produceret cirka 8,3 mia. ton plast, siden materialet vandt indpas for et halvt århundrede siden.

Heraf er cirka 2 mia. ton stadig i omløb, og hvert år produceres 300 til 400 mio. nye ton, hvilket svarer til cirka 10 pct. af verdens olieproduktion.

»Kun 1 pct. af al plast er blevet genanvendt mere end én gang. Det er efter vores opfattelse en unødvendig lav andel, for plast er velegnet til genanvendelse. Resten er røget ud af kredsløbet på den ene eller anden måde, og det bringer os til spørgsmålet om forurening af naturen med plast. Noget er braendt, noget er gravet ned i deponi, og noget er havnet i verdenshavene,« siger Peter Sommer-Larsen.

En rapport fra Ellen MacArthur Foundation har fremskrevet udviklingen og konkluderer, at der i 2050 vil vaere mere plast i verdenshavene end fisk.

Det var konsekvenser som disse, der for et par år siden fik en gruppe internationale ivaerksaettere omkring universitetsmiljøet i Aarhus til at udtaenke en løsning. Med forskerbaggrunde i så forskellige lande som Spanien, Albanien og Indonesien etablerede direktør Isabel Alvarez-Martos og hendes team opstartsvirksomheden Cellugy, hvis mission det er at komme plastemballage og problemerne med samme til livs.

Holdbarhed og sikkerhed

Idéen til Cellugy opstod i forbindelse med en konkurrence på Aarhus Universitet, hvor spanske Isabel Alvarez-Martos og hendes indonesiske studiekammerat opfandt en metode til at omdanne frugtskrald til et alsidigt biomateriale, der kan anvendes som emballage til fødevarer. Idéen var så god, at den blev grundlaget for virksomheden.

»Biomaterialet er nedbrydeligt og komposterbart ligesom et stykke trae i naturen,« lyder det fra albanske Serena Leka, der er Engagement Manager hos Cellugy på hovedkontoret i Aarhus.

På Teknologisk Institut beskaeftiger emballageekspert Søren Rahbek Østergaard sig til daglig med at analysere mulighederne for de nye former for emballage til blandt andet fødevarer.

Han kender ikke direkte til Cellugy og dens teknologi, men han har noteret sig, at der på globalt niveau arbejdes på at udvikle biobaserede fiberløsninger – det vil sige bakker, krus, poser og flasker i plantefiber.

»Udfordringen er at sikre de barriere-egenskaber, som gør papirløsningen lige så god som plastløsningen i forhold til fødevareholdbarhed og -sikkerhed,« siger han og uddyber:

»Løsningen er forskellige miljøvenlige coating-teknologier, som man på laboratorieniveau på Teknologisk Institut har eftervist kan vaere lige så effektive som plastløsninger. Udfordringen er at omstille fødevarevirksomhedernes pakkelinjer, og det kan vaere omkostningskraevende.«

Ifølge Søren Rahbek Østergaard er der også den mulighed, at vi bliver bedre til at anvende de store maengder af kompositplast, som vi braender i dag.

»Det kan gøres ved at udskifte kompositmaterialer til mono-plast-emballage eller kemisk at genanvende plast og andre kompositemballager,« siger han.

Hvad er udfordringen, når det gaelder om at finde grønnere løsninger på emballageproblemet?

»Mange er ikke opmaerksomme på, at fødevaresikkerhed og genanvendelse indeholder en konflikt. Der stilles store hygiejniske krav til vores fødevareemballage. Det betyder, at indtil for et år siden kunne man kun anvende ny plast, når det skulle have berøring med fødevaren. Nu har nogle få genvindingssystemer fået godkendelse til at have fødevarekontakt. Det er slet ikke tilstraekkeligt, fordi 65 til 70 pct. af al emballage i Danmark anvendes til fødevarer,« siger Søren Rahbek Østergaard og tilføjer:

»Der er således meget lang vej, før Danmark kan forbedre genanvendelse af plastemballage til det tredobbelte, som er målet for 2025.«

Arbejder på et patent

Hos Cellugy ser man positivt på de kommende år, selv om udfordringen for den internationale startup i første omgang er at komme ind på markedet for fødevareemballage.

Med det bionedbrydelige emballageprodukt Ecoflexy har Cellugy til at begynde med udset sig nicheområder som saebe- og osteindpakning.

»Her er der mulighed for at skalere hurtigt, selv om det også vil kraeve en indsats at få produktionen til at følge med,« forklarer Serena Leka og tilføjer:

»Det er vores mission at vaere trendsaetter inden for en ny generation af emballage, som indlejrer en cirkulaer økonomi i vores produktlinje.«

Mange er ikke opmaerksomme på, at fødevaresikkerhed og genanvendelse indeholder en konflikt. SØREN RAHBEK ØSTERGAARD, EMBALLAGEEKSPERT VED TEKNOLOGISK INSTITUT