Usikre tal bag milliongevinst i S-plan

Det vil frigive mindst en kvart mia. kr. til velfaerd at centralisere styringen af Danmarks fire største byer, mener regeringen. Men potentialet bygger på en otte år gammel rapport, og det møder kritik.

Regeringen vil aendre styreformen i de fire største danske byer for at spare »på den gode side« af 250 mio. kr. Penge, som i stedet skal bruges på »den borgernaere velfaerd«.

Men millionpotentialet i forslaget bygger på otte år gamle tal, der alene vedrører Københavns Kommune, og som embedsmaendene i kommunalforvaltningen selv tog forbehold for.

Som led i en større reform af kommunernes økonomiske vilkår vil regeringen afskaffe den saerlige styreform i København, Aarhus, Odense

og Aalborg, hvor fagborgmestre eller rådmaend har det øverste administrative ansvar for hvert deres fagområde og ansatte.

I stedet skal administrationerne samles og styres af en »faelles administrativ ledelse«. Det vil frigøre mindst en kvart mia. kr. i »administration, bureaukrati og dobbeltarbejde«,« sagde social- og indenrigsminister Astrid Krag, da hun fremlagde forslaget i Jyllands-Posten i januar.

Ingen analyser

Ministeriet henviser til, at Københavns Kommune i 2012 »vurderede at kunne frigøre et sted mellem godt 3 og knap 6 pct. af de samlede udgifter til central ledelse og administration ved at overgå til faellesforvaltning«.

Dén konklusion har regeringen så overført til de øvrige store byer.

»Under antagelse af, at man i Aarhus, Odense og Aalborg Kommune vil kunne opnå en tilsvarende procentuel besparelse på kommunernes udgifter til central ledelse og administration, kan det samlede potentiale ved en aendret styreform estimeres til et sted mellem 270 og 430 mio. kr. årligt,« skriver ministeriet i et svar til Jyllands-Posten på spørgsmålet om, hvordan ministeriet har beregnet sparepotentialet.

Tallene findes i en rapport fra det såkaldte strukturudvalg under Københavns Kommune. Men her fremgår det direkte, at de bygger på »en generel antagelse« om mulige effektiviseringer, og at der ikke er »foretaget en naermere analyse af potentialerne«.

Desuden skal vurderingen »kvalificeres«, hvis man ønsker at arbejde videre med en samling af kommunernes velfaerdsområder i én forvaltning, understreges det i rapporten.

Men der er ikke »lavet yderligere beregninger« af sparepotentialet, oplyser Økonomiforvaltningen i København til Jyllands-Posten.

Rådmand: »AEldgamle tal«

At regeringen baserer sig på otte år gamle estimater, møder kritik fra flere af de rådmaend, som vil miste ansvaret for deres forvaltning, hvis udspillet gennemføres.

»Det er jo nogle aeldgamle tal. Det er aerlig talt ikke et kvalificeret grundlag til at sige, at man kan spare de her penge,« siger SF-rådmand for børn og unge i Aarhus Kommune Thomas Medom.

Han påpeger, at Aarhus Kommune allerede har foretaget »en lang raekke besparelser« på administrationen siden 2012.

Venstres rådmand for by og kultur i Odense, Jane Jegind, kalder regeringens tal »useriøse«.

»Vi andre er jo noget anderledes end København. Og når tallet ovenikøbet baserer sig fra en rapport, som Københavns Kommune selv siger er et skøn, der kraever yderligere beregninger, falder det hele da fra hinanden,« siger hun.

Minister: Det er principielt

Social- og indenrigsminister Astrid Krag forsvarer regnestykket.

»Vi har fokuseret på det konservative skøn i forhold til beregningerne. Selv hvis man er endnu mere forsigtig end Københavns Kommune, er der formentlig stadig tale om et trecifret millionbeløb,« siger ministeren.

Hun afviser, at de gamle tal skaber en ukvalificeret debat om forslaget.

»Når der er tal, som tyder på, at selv med et konservativt skøn ligger der et trecifret millionbeløb, der kan frigøres til folkeskoler, børnehaver og aeldrepleje, synes jeg, at det er en helt relevant diskussion at tage – også på det her grundlag.«