Landmaend skaelder ud over »landbrugsfjendtligt« undervisningsmateriale
Forlaget Clio har rettet i undervisningsmateriale om landbrug efter kritik fra organisationen Baeredygtigt Landbrug. Bl.a. er problemerne ved sprøjtegift nedtonet.
Danske skoleelever praesenteres for et skaevt billede af landbruget i undervisningsmateriale fra forlaget Clio. Det mener organisationen Baeredygtigt Landbrug.
Hans Aarestrup, direktør i Baeredygtigt Landbrug, kalder teksterne om landbrug for ensidige.
»De lyver ikke, men hvis man laeser det her, så sidder man tilbage med opfattelsen af, at økologisk landbrug er fantastisk, og at konventionelt landbrug er noget suspekt noget. De beskriver kun problemerne ved konventionelt landbrug og skriver ikke noget om ulemperne ved økologi. De praesenterer kun en side af sagen. Alle, der har gået en smule på landbrugsskole, vil kunne se, at det her er skaevt fremstillet,« siger Hans Aarestrup.
Baeredygtigt Landbrug er en organisation, der i høj grad har fokus på landbrugets baeredygtighed i økonomisk forstand. På sin hjemmeside kalder den undervisningsmaterialet fra Clio for »landbrugsfjentlig manipulation«. Hans Aarestrup henviser bl.a. til, at der står, at det ikke er tilladt at bruge genmodificerede afgrøder i økologisk landbrug. Men det fremgår ikke, at det heller ikke er tilladt i konventionel landbrug.
Han undrer sig også over følgende oplysning i Clios materiale:
»Vidste du, at to millioner amerikanere hvert år bliver smittet med en resistent bakterie? Mindst 23.000 af dem dør på grund af infektionen.«
»Hvad har det med svineproduktion i Danmark at gøre? For det første er det tal fra USA, og for det andet naevner man ikke, at det er ganske få af de dødsfald, som kan relateres til brug af antibiotika i svineproduktion,« siger Aarestrup, som mener, at skoleelever får en skaev opfattelse af dansk landbrug, når de laeser materialet.
»En ting er, hvis en laerer i undervisningen bruger materiale fra Økologisk Landsforening – det kan eleverne og deres foraeldre så forholde sig kritisk til. Men det er faktisk vaerre, at dette fremgår af undervisningsmaterialet. Jeg kan som landmand tale med mine børn om nuancerne i det her, men det er der jo mange foraeldre, der ikke kan. Og jeg kan ikke lade vaere med at spørge, hvad det så er, børnene laeser om andre emner, som jeg ikke har forstand på?«
Forlag retter tekster
Clio er gået i gang med at gennemgå undervisnings-artiklerne og opdaterede fredag to om konventionelt og økologisk landbrug. Andre artikler gennemgås i de kommende dage.
Jyllands-Posten har fundet en stribe aendringer i de opdaterede tekster, som saetter konventionelt landbrug i et mere positivt lys. Blandt andet er de skadelige virkninger af sprøjtegift nedtonet. Der står fortsat, at giften siver ned til grundvandet, men tidligere stod der også: »Ligeledes er en raekke dyrearter, der lever i det åbne land, (er) forsvundet mange steder, da deres fødegrundlag forsvinder, når der anvendes gift«. Denne saetning om dyreliv er helt vaek nu.
Det beskrives også, at afgrøderne på de enkelte marker skifter fra år til år.
»Det afhaenger oftest af, hvilke afgrøder man kan få den bedste betaling for,« stod der i den tidligere udgave fra oktober 2019 – altså med fokus på de konventionelle landmaends ønske om at tjene penge. Saetningen om økonomiske motiver er nu slettet og erstattet af: »Det kaldes saedskifte og giver bedre vaekstbetingelser for afgrøderne.«
Et afsnit om svineproduktion er aendret, så det nu fremgår, at gylle er godt for afgrødernes vaekst. Gyllen er også gjort en smule grønnere. Før stod der, at »en lille del« af gyllen anvendes til biogas, men nu er det »en del«.
Desuden er flere tal opdateret. Det er ikke laengere »hele 2/3« af landet, der er opdyrket, men »naesten 2/3«. I kapitlet om økologisk landbrug er arealer blandt andet opdateret fra 2011-tal til 2018tal. Forlaget har dog ikke givet Baeredygtigt Landbrug ret hele vejen. Eksempelvis står der fortsat, at man ikke må benytte genmodificerede planter i økologisk landbrug uden at naevne, at det samme gaelder for konventionelt landbrug.
Økologer undrer sig også
Formand for Økologisk Landsforening Per Kølster kan ikke se nogen grund til at fjerne oplysningen om sprøjtegiftes påvirkning af dyrelivet.
»Det er ellers rigtigt nok, hvad de skrev før. Der er rapporter, som dokumenterer, at der er et rigere dyreliv, når man dyrker økologisk. Man skal passe på, at det ikke bliver så tandløst, at eleverne sidder tilbage og undrer sig over, hvorfor nogen overhovedet vil vaere økologiske landmaend. For der er stor forskel,« lyder det fra Kølster.
Baeredygtigt Landbrugs kritikpunkt om, at de konventionelle landmaend heller ikke bruger genmodificerede afgrøder (GMO), mangler en vigtig nuance, mener han.
»Det er rigtigt nok, at de ikke bruger GMO, men de presser på for at få lov til det. De bruger ikke GMO, fordi de ikke må. Vi bruger ikke GMO, fordi vi ikke vil,« siger de økologiske landmaends formand.
Redaktionschef på Clio Ditte Jensen siger, at aendringerne ikke skyldes, at der var fejl i det oprindelige materiale.
»Vi har opdateret nogle få tal, så det svarer til de nyeste tal, og så har vi lavet nogle praeciseringer, men har indtil videre ikke kunnet finde nogle faktuelle fejl,« siger hun og tilføjer, at hun ikke kan forholde sig til de konkrete aendringer i teksterne, da hun pga. vinterferie ikke har dem foran sig.
Forelagt at det ikke kun er praeciseringer, men at sprøjtemidlernes effekt på dyrelivet eksempelvis er helt taget ud, siger hun:
»Det kan jeg ikke kommentere, for det har jeg ikke set. Men det handler om, at når man skriver en artikel, så traeffer man nogle didaktiske valg (undervisningsmaessige valg, red.). Man kan ikke have alt med. Det bliver alt for langt for eleverne, så det handler om at praesentere dem for det mest vaesentlige.«
Hvorfor har I aendret i teksterne? Var det, fordi det var forkert, hvad der stod før?
»På den ene side handler det om, at vi – fordi vi er digitale – har mulighed for at opdatere tallene, og så handler det om at praecisere i ordvalget, så det, vi så praesenterer eleverne for, er så praecist og objektivt som muligt,« siger Ditte Jensen, som afviser, at forlaget har følt sig presset til at aendre undervisningsmaterialet.
»Vi har netop her kun opdateret nogle tal og lavet få praeciseringer i henhold til blandt andet Danmarks Statistik.«