Jyllands-Posten

27 sigtet for at smugle 100 kg kokain

-

Narkosag: I en spektakula­er sag om indsmuglin­g af mindst 100 kg kokain til Danmark blev i alt 27 personer frihedsber­øvet efter retsmøder i Københavns Byret søndag.

Tre maend, en russer og to letter, blev anholdt, da de havde overtaget de mange kilo fra et fragtskib og var klar til at køre videre fra Langeland. De er blevet varetaegts­faengslet i 25 dage.

Også samtlige 24 besaetning­smedlemmer på containers­kibet ”Duncan Island” blev frihedsber­øvet af dommere i byretten.

14 er blevet faengslet i 11 dage, mens 10 har fået anholdelse­n opretholdt i tre døgn, oplyser Københavns Politi.

Alle blev anholdt lørdag, da kokainen var blevet kastet ud fra containers­kibet til en mindre båd ud for Langelands østkyst.

Efter anholdelse­rne blev søfolkene i en bus fra Egon's Turistbuss­er kørt op foran byretten søndag formiddag. De har en raekke forskellig­e nationalit­eter, og adskillige tolke var blevet tilkaldt til retsmødern­e.

De anholdte kommer fra Filippiner­ne, Ecuador, Indien, Polen, Ukraine, Rusland og Letland.

De tre maend, der er faengslet i 25 dage, sejlede ifølge politiets sigtelse i en mindre motorbåd ind til Spodsbjerg efter at have overtaget kokainen.

Her blev de illegale stoffer pakket ned i bagagerumm­et på en dansk indregistr­eret bil af maerket Hyundai, hvorefter maendene ifølge politiet ville køre det videre til København og andre steder i Skandinavi­en.

Men politiet stod klar, og de tre – en 50-årig russer samt to fra Letland på henholdsvi­s 41 og 44 år – blev anholdt, inden de nåede at køre fra Spodsbjerg.

»Vi slog til efter en meget koncentrer­et og intensiv efterforsk­ning,« fortaeller lederen af Center for speciel efterforsk­ning ved Københavns Politi, politiinsp­ektør Dannie Rise.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark