Dødssyg efter Tjernobyl tog pistol op af lommen under retssag i Moskva

En retssag mod en faengselsleder med en fortid som oprydder i Tjernobyl fik en dramatisk afslutning i Moskva. Rusland er klar med en film om atomulykken i Tjernobyl for 34 år siden.

Ingen ved, hvad der gik igennem Viktor Sviridovs hoved, da han onsdag i en domstol i Moskva modtog sin dom på tre års faengsel.

Men tankerne var så mørke, at han allerede inden dommen havde truffet forberedelser til eventuelt at gøre en ende på sit liv.

Før sin karriere i det russiske faengselsvaesen arbejdede Viktor Sviridov sammen med titusinder af andre som oprydder i Tjernobyl efter atomkatastrofen i 1986.

Ulykken, der er på vej til at blive genfortalt i en ny og ambitiøs russisk filmatisering, har fået skylden for, at den 71-årige led af uhelbredelig cancer. Han befandt sig i stadie fire og havde naeppe laenge igen.

Sviridovs forsvarer argumenterede, at sygdommen burde vaere en formildende omstaendighed. Hans klient fortjente højst en betinget dom.

»Dommeren lukkede øjnene for den alvorlige sygdom. Derfor ser jeg selvmordet som et resultat af domstolens beslutning,« sagde forsvareren Grigory Ivanisjev til nyhedsbureauet Interfax.

Ingen ved, om Sviridov taenkte på Tjernobyl, eller om det aergrede ham, at han ikke ville få set den nye film, da han skred til handling.

På vej ind i retssalen var han blevet kropsvisiteret, men betjenten konfiskerede kun en lille lommelaerke med alkohol. Og åbenbart virkede metaldetektoren ikke, for i lommen havde Sviridov en skarpladt pistol.

Tusindvis af kraeftramte

Efter sit arbejde med at rydde op efter atomkatastrofen under høj bestråling fortsatte Sviridov til en karriere i det statslige faengselsvaesen, hvor han på et tidspunkt var chef for transportafdelingen.

Det var i den periode, at han – uvist hvordan og hvorfor – afpressede en tidligere vicedirektør for godt 1 mio. kr.

På grund af kraeftsygdommen fik Sviridov lov til at bo hjemme under opsyn indtil dommens dag. Han forventede at blive frikendt, fordi selv advokaterne for hans offer opfordrede dommeren til at se med milde øjne på forbrydelsen.

Men dommeren, der siden forsvarede sig med, at den normale strafferamme i den slags sager går fra 7 til 15 års faengsel, besluttede at sende den tiltalte tre år i en arbejdslejr med hårdt arbejde.

Ordene virkede som et hemmeligt kodeord på Sviridov. Midt i retssalen greb han øjeblikke efter dommen om pistolen og gjorde en ende på alle sine traengsler med en kugle i hovedet.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO blev omkring 240.000 opryddere i Tjernobyl udsat for meget høj bestråling under deres arbejde i den 30 km dybe sikkerhedszone omkring det uheldsramte atomkraftvaerk i det davaerende Sovjetunionen.

Magasinet International Journal of Cancer har vurderet, at eksplosionen i reaktor 4 i vaerket frem til 2065 vil vaere skyld i 41.000 tilfaelde af cancer i Europa.

Tv-serien om ulykken, som med stor seersucces blev produceret af HBO og Sky sidste år, får nu en russisk efterfølger i form af en spillefilm produceret af den kendte russiske filmstjerne Danila Kozlovskij.

Kritik af HBO-serie

Det russiske produktionsselskab Central Partnership har udsendt en trailer for filmen, der efter planen kommer i biograferne i oktober.

Kozlovskij spiller selv hovedrollen som brandmanden Aleksej, der sammen med ingeniøren Valera og en militaer dykker ved navn Boris i faellesskab forsøger at stoppe en laekage. Ifølge en omtale af filmen traenger de tre maend ned i helvede selv for at afvaerge et endnu frygteligere udfald af katastrofen.

Produceren, Aleksander Rodnjanskij, siger ifølge internetmediet Meduza til avisen Komsomolskaja Pravda, at der bliver tale om en helt anden slags film end HBO-serien, der fik en langt køligere modtagelse i Rusland end i resten af verden.

Selv om mange journalister og filmkritikere roste miniserien som både faengende og smuk, påpegede de også faktuelle og historiske fejl. Og i de statslige medier og Ruslands patriotiske aviser blev serien sablet ned.

De amerikanske producenter blev beskyldt for at svine Ruslands og russisk atomindustris omdømme til, for at begå en raekke faktuelle fejl bl.a. omkring et helikopterstyrt og for at opfinde scener, som aldrig fandt sted i virkeligheden.

Journalisten Juri Tkasjev beskrev serien som en historisk forfalskning og en propagandasejr for amerikanerne, som han beskyldte for at ville omprogrammere den yngre generations hjerner ved at beskrive katastrofen i så mørke toner som overhovedet muligt.

»Hvis nogen i serien udstråler superheltegenskaber, er det Mikhail Gorbatjov, traditionelt hyldet i Vesten som den store reformator, der gjorde det af med den kommunistiske ideologi. Sikke et chok,« skrev han.

Russisk fokus på heltene

Det er naeppe et forkert gaet, at den russiske film vil fokusere på heltene og sikre en form for happy ending for katastrofen.

Journalisten Aleksander Kots, der tidligere har kritiseret russiske filmskabere for ikke for laengst at producere et kvalitetsprogram om ulykken, leverer i en leder i Komsomolskaja Pravda hård kritik af HBO-serien:

»Den handler i virkeligheden om sjaelløse KGB-agenter, aedle videnskabsmaend og karrierefolk fra politbureauet, der redder deres eget skind på bekostning af det slaveagtige russiske folk. Den ignorerer de heroiske russere, der reddede verden fra katastrofe.«

HBO-serien om Tjernobyl ignorerer de heroiske russere, der reddede verden fra katastrofe. ALEKSANDER KOTS, JOURNALIST