Politikerne skal tage ansvar for tørklaedet, så det haenger på sin rette plads

Berøringsangst er en grundvaerdi i Danmark, og så laenge politikerne ikke tør handle og udstikke klare og håndgribelige retningslinjer for samfundet, vil kultursammenstød fortsat finde sted og skabe splid.

Debatten om tørklaedet er blusset op igen i Danmark. Kan man som tørklaedebaerende kvinde melde sig ind i militaeret? Ekkoet fra et rungende nej haenger fortsat i luften, mens debatten brager derudad. Den unge kvinde, hele debatten udspringer fra, står tilbage uden for Varde Kaserne, faellesskabet og debatten.

Det handler ikke om den unge kvinde på 19 år, beskyttelse af uniformen eller tørklaedet. Nej. Det handler igen om berøringsangst i form af påtaget fremmedvenlighed og politikere, der ikke kan tage sig sammen til at gå forrest.

Personligt mener jeg, at autoritetspersoner som f.eks. politiet, militaeret og dommere skal forbydes at baere enhver form for religiøse symboler. Det gaelder kors, kalot og tørklaede. Den anerkendte magt, de bestrider i kraft af deres position som autoritetspersoner, skal aldrig kunne betvivles. I kraft af deres positioner skal de signalere et neutralt standpunkt.

Berøringsangsten fra politisk side er den største årsag til splid omkring tørklaedet. Regeringen skal en gang for alle tage ansvar og hånd om sagen, så der udarbejdes regler for, hvad man kan og ikke kan som kors-, kalot- eller tørklaedebaerende dansker.

Tørklaedet er en af de mest synlige religiøse genstande, der findes.

Der er ikke behov for at spørge til hendes religiøse overbevisning.

Sidder man over for en kvinde med tørklaede, er det tydeligt.

Drop berøringsangsten og informér om, at tørklaedet ikke er en del af uniformen og derfor ikke tilladt.

Det henleder mig til følgende spørgsmål, som hverken politikerne eller militaeret har svaret på:

Hvorfor blev den unge kvinde på 19 år ikke informeret om, at tørklaedet ikke er en del af uniformen, da hun mødte ind til session?

Hvorfor tog det Varde Kaserne fire dage at nå frem til beslutningen om at hjemsende den unge kvinde?

Manglende gennemsigtighed og klare retningslinjer krydret med en stor omgang kvalmende berøringsangst er svaret. Den unge kvinde fortjener en officiel undskyldning for militaerets inkompetence. Uanset forskelligheder, uenigheder eller overbevisninger skal vi som udgangspunkt tale og behandle hinanden ordentligt. Berøringsangsten, som den unge kvinde og så mange andre hver dag mødes med, er tegn på manglende gensidig respekt og ligestilling.

Som samfund skal vi vaere klare i maelet. Saette velbegrundede retningslinjer for, hvornår man ikke må baere religiøs beklaedning, og hvad der definerer religiøs beklaedning. Retningslinjer, der ikke er til diskussion fremfor den hippietilgang, der i virkeligheden hverken er imødekommende eller sød, men en falsk facade, der fremfor alt skaber splid og frustration.

Når alt kommer til alt, er det den unge kvinde, der selv har valgt at baere tørklaedet. Et valg, hun selv har truffet. Et valg, hun selv skal tage ansvar for. Selv når det valg også er et fravalg. Det er en del af livet og lige for alle mennesker.

Derfor er det vigtigt og politikernes ansvar at sikre et regelsaet, så danske borgere kan vaelge eller fravaelge uden nogensinde at vaere i tvivl.

Som samfund skal vi vaere klare i maelet. Saette velbegrundede retningslinjer for, hvornår man ikke må baere religiøs beklaedning, og hvad der definerer religiøs beklaedning.