Hvad SAS ikke forstår: Der rettes ideologiske pegefingre mod folk med ”forkerte” politiske holdninger

SAS er i modvind efter en reklamevideo, hvori der ses en raekke let genkendelige ting, som danskere, nordmaend og svenskere ville forbinde med deres egen nation, mens en stemme spørger, hvad der er saerligt skandinavisk. Og svarer så selv, at intet er. Derpå fortaelles en raekke oplysninger, såsom at kødbollen åbenbart har sine rødder i Tyrkiet. Alt dette er naturligvis ikke taenkt blot som hyggelig opremsning af mere eller mindre korrekte, smånørdede facts, men derimod som en stillingtagen til de sidste årtiers mest kontroversielle emne: indvandringen.

Reklamen er en hyldest til det graenseløse og multikulturelle, mens modstandere heraf latent latterliggøres. Den er et dybt ideologisk indlaeg, der udelukkende har til formål at håne det nationale som noget forløjet.

Ser man på reklamen med marketingbriller, kan man tvivle på, om den skaffer flere kunder til SAS.

For trods al omtale vraenger reklamen med sin politiske korrekthed på naesen af store dele af den skandinaviske befolkning, man må formode er selskabets primaere grundlag.

Problemet er dog ikke marketing, men at et delvist statsejet foretagende retter ideologiske pegefingre mod folk med forkerte politiske holdninger. Dermed lader SAS udbredelsen af sine selvsmagende synspunkter finansiere af de selvsamme befolkninger, der hånes i selskabets reklamefilm.

Den slags detaljer synes dog ikke at betyde noget for SAS, så laenge man kan få spredt budskabet om, at enhver tanke om nationalitet er uvidende, tilbageskuende og en smule ond. Det er naesten helt Ole Bornedal’sk.

Det interessante er blot, at SAS ubevidst afslører sin egen uvidenhed. For ved at binde et begreb som danskhed (og det svenske og norske) op på overfladiske, tingslige begreber som juletraeer og kødboller, udvises en total mangel på forståelse for dybden af de nedgjorte begreber.

Nationalitet er noget langt større og vigtigere, som med staerke tråde til historien og kulturen taler til os alle. Det er den udefinerbare sum af vores sejre og nederlag, vores kulturelle sammenhaeng og sammenhold. En ånd, der trods sin usynlighed er yderst tilstedevaerende. Den er stort set umulig at saette ord på eller definere. Men det betyder ikke, den ikke eksisterer.

For alt, der virkelig betyder noget, er vanskeligt at saette ord på. Man kan i den forbindelse prøve at saette ord på det svaert uhåndgribelige begreb kaerlighed. Eller selve livets mening, som filosoffer gennem årtusinder har grublet over.

Det nationale taler således til det naere og trygge i os. Det er et meget staerkt bånd, navnlig i et land med så dyb en historie som Danmark. Der findes andre bånd, som når nordjyder på samme tid føler distance og forbindelser til sjaellaendere. Eller når det danske befinder sig såvel i samhørighed som i modsaetning med det skandinaviske.

Men alt dette ignoreres af folkene bag reklamen, der endda helt bizart påstår, at den da slet ikke var taenkt som politisk.

For naturligvis kan det ikke vaere andet end politisk, når det nationale italesaettes som et forløjet sammenbiks af udefrahentede ingredienser.

Samme saerdeles politiske påstand har vi i årtier hørt fra navnlig kulturradikale kredse, som f.eks. har brugt juletraeets tyske oprindelse som et ”bevis” på, at national kultur er opdigtet og importeret. Men både de og SAS overser netop selv juletraeets symbolske dybde. Når vi forbinder traeet med noget naert og rart, forbinder vi det netop også med noget større.

Vi kaeder det sammen med den familie og med de traditioner, som vi elsker. Dermed er juletraeer, kødboller og andre tingslige elementer på én gang både i sig selv perifere og samtidig symboler på noget langt vigtigere og dybere, der berører os alle som individer og som nation.

SAS har fjernet reklamen igen med den bizarre påstand, at de mange negative kommentarer skulle bevise en koordineret kampagne eksekveret af onde højrefløjstrolde. Måske er virkeligheden bare, at rigtig mange mennesker er oprigtigt vrede over reklamens nedgørende og kvalmende budskab.

Jeg flyver i hvert fald aldrig mere med SAS.