Korshaerspraesten bruger hverdagen på de fattige, de udsatte og de sårbare
Morten Aagaard har arbejdet 10 år for de hellige og 10 år for de rige. Og nu er han i gang med sine 10 år for de fattige. Hans hverdag som korshaerspraest er fyldt med død og lidelse, men hvis det står til ham, fortsaetter han mange år endnu.
Morten Aagaard har set lidt af hvert i sit job.
Han ser faktisk lidt af hvert hver eneste dag.
Han ser mennesker, når de er helt nede at skrabe bunden, men også mennesker, når de endelig får samlet sig selv op.
Han er korshaerspraest.
»En praest for alle dem, der ikke selv kan finde hen i kirken,« som han beskriver det.
Morten Aagaard havde egentlig kun to valgmuligheder: I hans familie bliver man enten praest eller skolelaerer.
Sidstnaevnte uddannelse snuppede hans storesøster, så han måtte blive praest. Og det gjorde han.
Han laeste teologi og søgte i første omgang embede efter endt uddannelse, men fik ikke de første to, han søgte.
Heldigvis for Morten Aagaard fik han job som laerer på Rønde Højskole, hvor han fuldstaendig tabte sit hjerte til højskolelivet og isaer til dem, der kommer på højskolen.
»De unge mennesker kommer med alle deres sår, skrammer og smerter fra deres barndom, og så skal de prøve at finde vej i verden,« forklarer han.
Og at hjaelpe folk med at finde vej er noget, der falder
Morten Aagaard meget naturligt. Efter højskolen blev han ansat som generalsekretaer i Det Danske Bibelselskab og derefter som direktør for Legos sociale fonde.
De hellige, rige og fattige
I 2013 blev han leder af Kirkens Korshaer i Aarhus og i 2016 ansat som sognepraest i Skt. Pauls Kirke i Aarhus med den forpligtigelse, at han også skulle vaere korshaerspraest.
»Jeg plejer at sige, at jeg har arbejdet 10 år for de hellige i Bibelselskabet, 10 år for de rige i Lego, og at jeg nu er i gang med mine 10 år for de fattige,« smiler
Morten Aagaard.
De mennesker, man møder i Kirkens Korshaer, er ikke dem, der normalt kommer i kirken.
Det er misbrugere, hjemløse og triste skaebner, Morten Aagaard hver eneste dag forsøger at vaere praest for.
»Jeg prøver at gøre bare en lille forskel i de her menneskers liv,« siger han.
Han elsker at møde mennesker i øjenhøjde. Det er det bedste ved hans job. At han får mødt og snakket med mennesker, som han ellers »aldrig nogensinde ville have haft kontakt med.« Han ser korshaeren som én stor familie.
Hvad er det hårdeste ved et job som dit?
»Korshaeren er fuld af død og undergang. Den er fuld af mennesker, som ikke bliver ret gamle, og som har et meget hårdt liv. Man skal vaere heldig i korshaeren, hvis man når at holde sin 50-års fødselsdag,« fortaeller Morten Aagaard vemodigt.
Men der er også gode dage med udflugter og succesoplevelser.
»Jeg kan ikke få de her mennesker ud af deres misbrug, men jeg kan fordoble antallet af gode dage for dem,« siger Morten Aagaard og tilføjer, at saerligt én historie om at laegge sit misbrug på hylden har haengt ved.
»Der skal noget virkelig staerkt til at få folk ud af et misbrug. Jeg havde en, der så et program på tv’et om en lille grønlandsk dreng, der havde det rigtig svaert. Den lille dreng måtte flygte hjemmefra, når mor og far var sindssyge af druk. Vores borger blev så berørt af det, fordi han kunne se sig selv i den lille dreng. Han ville gerne støtte den her lille dreng, men fandt hurtigt ud af, at han ikke både kunne drikke og støtte drengen – det havde han ikke råd til.
Så valgte han drengen,« fortaeller han.
Lige nu er Morten Aagaard også aktuel i DR’s tv-program ”Mandefald”.
»Der er en meget stor gruppe maend, som har det rigtig svaert. Og jeg håber, at den her programserie kan vaere med til at saette fokus på problemet, så vi kan få hjulpet dem,« siger han.
Og selv om han både har gjort højskole- og tv-karriere, er Morten Aagaard alligevel ikke i tvivl om, at det er i korshaeren, hans hjerte ligger.
»Det her bliver jeg ved med, til jeg bliver pensionist,« afslutter han.
Morten Aagaard, sognepraest, korshaerspraest, Aarhus